Byerne - et godt sted at bo hele livet

Oplandsbyer med særlige byvækstpotentialer

• Frejlev, Svenstrup, Godthåb, Vadum, Vestbjerg, Vodskov, Vester Hassing, Klarup, Storvorde, Nibe og Hals er oplandsbyer til Aalborg med særlige byvækstpotentialer.
• Nye byvækstområder skal tilpasses byernes individuelle identitet, struktur og potentialer. Byfortætning prioriteres frem for byspredning.
• Hals og Nibe skal udnytte deres særlige byvækstpotentiale indenfor kystturisme og friluftsliv.
• Svenstrup har som den eneste oplandsby særlige potentialer for at tilbyde arealer til erhverv af regional, national og global betydning.

Aalborg Kommune har haft god vækst de seneste år. Særligt i Aalborg men også i flere oplandsbyer. Selv under finanskrisen har der været højt aktivitetsniveau med mange tilflyttere og et væld af større bygge-/anlægsprojekter og renoveringsarbejder. En del af forklaringen findes i tidens globale tendens, hvor der sker en udpræget vandring fra land mod by. Det 21. århundrede står i urbaniseringens tegn.

De byer udenfor Aalborg, der har oplevet særlig vækst i de seneste år, er kendetegnet ved: nærhed til Aalborg, god infrastruktur, varieret serviceudbud og et indbyggertal på over 2.000.

Faktisk tegner der sig et billede af en egentlig nærzone til Aalborg, hvor de større byer rummer særlige byvækstpotentialer. Nærzonen med byvækstpotentialer er udvidet langs Limfjorden, da Hals og Nibe også har haft betydelig byvækst i kraft af deres størrelse og i kraft af deres kystnære beliggenhed.

Det momentum og de særlige byvækstpotentialer, der findes indenfor nærzonen, skal bringes i spil og udnyttes som et væsentligt bidrag til at styrke Aalborg som Norddanmarks Vækstdynamo. Potentialerne ligger i særlig grad indenfor øget bosætning med de nødvendige funktioner, der følger med i form af øget offentlig og privat service, flere butikker, lokale erhverv mv.

Levende byer

• Alle oplandsbyer og landsbyer skal give borgerne gode og sunde botilbud samt mangfoldighed og kvalitet i byens funktioner, - afpasset efter byens størrelse.
• Byerne skal rumme levende formelle og uformelle mødesteder. Oplandsbyerne skal have defineret et centralt område i byen (bymidte, lokalcenter) med blandede byfunktioner, hvor ikke mindst dagligvarebutikker er en vigtig drivkraft for skabelsen af byliv.

De fysiske samspil imellem hjemmet/boligen, arbejde/uddannelse, offentlige service, private handels- og servicetilbud samt bred adgang til rekreation i form af oplevelser, aktivitet, afslapning, nydelse mv. har afgørende betydning for det gode hverdagsliv.

I de større oplandsbyer skal mangfoldigheden dække over funktioner som boliger, virksomheder/jobs, butikker, fritidstilbud, uformelle mødesteder, rekreative områder, offentlige institutioner, privat service mv.

Placering af dagligvarebutikker i byernes bymidter har stor betydning for det oplevede byliv, da dagligvarebutikker genererer mange daglige besøgende.

Byidentitet

• I arbejdet med særlige byroller og unik byidentitet for hver by skal der tages afsæt i de lokale ressourcer - såvel de menneskelige som de fysiske (bygningsmassen, byrum, kulturværdier, natur, landskab mv.).
• Medborgerskab er en forudsætning for innovation.
• I sikring af det gode hverdagsliv i oplandsbyer og landsbyer skal overvejelser om bynetværksdannelser indgå.

Det gode byliv findes, hvor det uformelle og det formelle fungerer side om side, og hvor de gode omgivelser ikke kun skabes for borgerne, men også af borgerne – også indenfor områder, der traditionelt har hvilet på det offentliges skuldre. Innovation opstår, hvor der findes fælles ansvar, sociale relationer og fællesskaber. Graden af medborgerskab, frivillighed og fælles ansvar kan være forskellen på, om en by er velfungerende eller ej.

I de mindre byer og landsbyer kan det gode hverdagsliv være, at sikre god kvalitet i nærrekreative arealer, uformelle mødesteder for byens borgere og lokale fritidstilbud samt at sikre god tilgængelighed til øvrige funktioner i nabobyerne eller i Aalborg. I de mindre byer og landsbyer kan det gode hverdagsliv med andre ord styrkes ved samarbejder og netværksdannelser byerne imellem.

Multifunktionalitet og fleksibilitet

• Byens fysiske ressourcer udnyttes bedre, hvis de er indrettet til at dække flere funktioner (Multifunktionalitet).
• Multifunktionalitet kan medvirke til at skabe nye synergier og fællesskaber.
• Bæredygtig anvendelse af byens fysiske ressourcer indebærer fokus på fleksible løsninger, der kan tilpasses efter fremtidens nye behov, nye muligheder og nye løsninger.

Nye muligheder ligger også i at bruge byen på en alternativ måde. Det kendte mønster er, at byens behov er søgt dækket på en monofunktionel måde. Børnehaver er bygget kun til børn, ældreinstitutioner til ældre, parkeringspladser til biler, fodboldbaner til fodboldspillere – listen er uendelig. Hvis der i fremtiden er fokus på, at der kan opnås stor synergi og fællesskab ved at bruge byens bygninger og byrum til blandede funktioner og aktiviteter – multifunktionalitet – er der et stort og uopdyrket potentiale med høj grad af indbygget fleksibilitet.

Fleksibilitet er også et af fremtidens nøglebegreber, da udfordringer i form af ændret demografi, flyttemønstre, nye familieformer, ændrede ønsker/behov, nye tilbud mv. forudsætter, at byernes bygningsmasse og byrum skal kunne omstilles over meget kort tid.

Bæredygtige boformer

• Byfortætning prioriteres frem for byspredning.
• Energi- og ressourceeffektivt byggeri skal være med til at fremtidssikre byerne. 
• I udlæg af nye boligområder skal der tages højde for klimaudfordringerne ved enten at placere områderne på højtliggende arealer eller ved at tilpasse boligerne/boligområderne til højere vandstand og ekstreme vejrsituationer.

Klimaudfordringer samt fokus på bæredygtighed og ressourceknaphed gør, at det er sund fornuft at satse på byfortætning frem for byspredning. Jordens areal er en definitivt begrænset ressource, som ikke kan udvides og ikke kan fornyes, og med klimaændringer og stigende globalt befolkningstal bliver der øget behov for dyrkningsarealer til fødevarer og energiafgrøder. Endvidere øger byspredning transportbehovet, hvor tæthed øger bæredygtighed.

Fremtidens boliger skal anvise nye bæredygtige måder at takle klimaudfordringerne på. Den mest nærliggende løsning på klimaudfordringen med højere vandstand samt vildere, varmere og vådere klima findes ved at byudvikle på højtliggende arealer. I Aalborg Kommune ligger en del af drikkevandsressourcen under bakkeøerne, hvorfor byudviklingsinteresserne og grundvandsinteresserne skal sammentænkes.

Der kan derfor være stor interesse i at arbejde med udvikling af særlige boformer, der kan indpasses i randen af bakkeøerne med drikkevandsinteresser, uden at belaste grundvandsressourcen i negativ retning. På arealer, der ejes af kommunen, kan sokkelgrunde være en mulighed.

Alternativer til parcelhuset

• Kernefamiliens traditionelle parcelhus skal nytænkes og udvikles til en ny fortættet boligform med større fleksibilitet, mulighed for samvær og med parcelhusets frihed og bekvemmelighed.
• Der skal skabes nye fleksible botilbud til den stigende gruppe af seniorer (65+) centralt placeret i oplandsbyerne tæt på byernes servicetilbud.

Opbrud i de traditionelle familiemønstre vil præge fremtidens boligmarked. Der bliver stadigt flere enlige og flere sammenbragte familier. Det traditionelle parcelhus, der er målrettet ”kernefamiliens” behov, er derfor under pres. En af fremtidens store udfordringer indenfor bosætning er at finde et kvalificeret bæredygtigt supplement til det traditionelle parcelhus. Alternativet til parcelhuset kan være et botilbud med større fleksibilitet samt mulighed for samvær, fællesskab, fællesfaciliteter og måske udvalgte servicetilbud, men hvor man samtidig kan opleve parcelhusets kvaliteter i form af frihed og bekvemmelighed.

Visionsprojektet ”City in Between” for Aalborg Øst giver en række visionære og innovative bud på, hvordan der udvikles nye bæredygtige boformer og boligbebyggelser, der kan integreres i de eksisterende byområder og landskaber.

Fremtidens udbud af boliger skal også tage højde for den ændrede demografiske udvikling i Danmark med flere ældre og færre unge. Flere ældre vil gerne flytte fra parcelhuset til en mindre bolig tættere på byens servicetilbud, men de vil ofte gerne forblive i nærmiljøet, hvor netværket findes. Det betyder, at byerne skal kunne tilbyde nye alternative boformer, der tilgodeser de ældre borgeres behov og samtidig muliggør helt nye samarbejdsløsninger omkring serviceudbuddene.

Grønne byer

• Der skal indarbejdes sammenhængende grønne elementer i og ved byerne – til gavn for både mennesker, dyr og planteliv.
• Begrønning skal prioriteres – fx grønne tage, grønne facader, grønne befæstede arealer (P-pladser o.lign.).
• Strukturen i oplandsbyer og landsbyer skal tilrettelægges, så transportbehovet imellem byens funktioner mindskes. Vi skal have flere borgere ud på cyklen på de korte afstande.

Vi skal optimere ressource- og energiforbruget i byerne fx gennem passende bebyggelsestæthed og en hensigtsmæssig placering af byens funktioner. En bæredygtig by er endvidere kendetegnet ved anlæg, byggeri og arkitektur af god kvalitet og med lang levetid, der understøtter fleksibel og multifunktionel anvendelse.

Der ligger mange fordele i at tilpasse byerne til fremtidens uforudsigelige klima. Grønne byrum kan fx bruges til forsinkelse, fordampning og brug af regnvand, så de bidrager til at afbøde uheldige konsekvenser fra klimaændringerne, og samtidig kan vandelementet bruges som gevinst for byen.

Et andet eksempel på flersidig problemløsning er etablering af bynære skove. Skovene binder CO2 og beskytter grundvandet mod forurening samtidig med, at de fremmer plante og dyreliv og øger de rekreative muligheder. Bynære skove og naturområder øger også bosætningsværdien og er med til at understrege en særlig identitet for et lokalområde.

Aktive byer

• Der skal skabes vedkommende, anvendelige og tilgængelige byrum til alle – både til fysisk aktivitet, leg og rekreation, men også fredelige skyggefulde steder til mentale pusterum.
• Formelle og uformelle mødesteder i byens rum skal give aktivitetsmuligheder med en social samlende effekt.
• Byens mødesteder og inventar skal indrettes fleksibelt og kunne anvendes til mange forskellige funktioner.

Fysisk aktivitet har stor betydning for helbredet. Inaktivitet, overvægt og livsstilssygdomme som stress er store samfundsmæssige udfordringer. Bevægelse skal derfor i højere grad indgå i arkitekturen og indretning af byrum. Der er en direkte sammenhæng mellem afstand til grønne områder, brugen af dem og stress.

Faciliteter til idræt, sport og bevægelse har traditionelt set været placeret i særlige anlæg og haller, men den mere spontane og selvorganiserede idræt vinder frem. Det sætter flere krav til udformningen af byens rum, så de indbyder til såvel aktivitet som til fordybelse, hygge og samvær. Aktivitetsmuligheder og leg har en social samlende effekt. Når der opstår tilfældige møder mellem mennesker, skabes der liv og relationer.

Ved at planlægge byerne med større omtanke vil vi med relativt simple midler være i stand til at fremme "det gode hverdagsliv", hvor ikke kun mulighederne for fysisk aktivitet øges, men hvor social interaktion og kulturel udveksling også fremmes.