Koncept - B-opland |
|
|
B-opland vedrører områder, som har har boliger som hovedanvendelse. Der kan både være tale om tæt bebyggede områder, som fx etageboligområder og områder med tæt-lav, samt mere åbne boligområder med parcelhuse eller ældre haveboligområder. Det særlige ved det konkrete sted og perspektiverne for områdets udvikling opsummeres.
|
|
Bymidterne i de ældre oplandsbyer er typisk karakteriseret ved en sammenblanding af boliger og andre byfunktioner. Det er et mål at videreføre denne funktionsintegration. Funktionsintegration er også et mål i de nyere satelitbyer, men disse byområder er typisk karakteriseret ved monofunktionalitet. I oplandsbyernes boligområder bør brede anvendelsesbestemmelser kun fastlægges efter nøje afvejning af behovet for et mere levende bymiljø set ifht. negative konsekvenser for eksisterende boliger.
Der skal for det enkelte rammeområde tages stilling til spørgsmålet om erhverv o.a. funktioner i boligområder under hensyn til
- miljøgener i forhold til boliger
- øget trafik på boligveje
- skæmmende bebyggelse og skiltning
- andet
Forslag til konkret formulering:
Forud for placeringen af institutioner med mere end 6 beboere og/eller 2 ansatte samt andre institutioner/virksomheder, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.
|
|
Evt. skema med bebyggelsesprocenter for enkeltejendomme.
Haveboligområder er områder hvor en særlig grøn karakter ønskes fastholdt.
Behovet for tilgængelighed og nærhed til grønne områder varierer mellem byerne og er forskellige for børn, voksne og ældre. Udlæg til legepladser og fælles opholdsarealer - herunder arealernes omfang -skal baseres på en vurdering af tilgængeligheden til eksisterende friarealer - deres omfang, type og kvalitet i forhold til bebyggelsens tæthed, befolkningssammensætningen samt trafikale barrierer og forbindelser.
|
|
De væsentlige karaktertræk beskrives og illustreres.
|
14-04-2009
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage - afhængigt af stedet)
Enkeltstående butikker
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5Bebyggelsesprocent: Max. 30 % for åben-lav (max. 25 i ældre haveboligområder). Max. 40 % for tæt-lav. Max. 60 % for etage.
Etager: Max. 2 for åben-lav, max. 2½ for tæt-lav og max. 3½ for etage.
Højde: Max. 8,5 m for åben-lav og max. 10,5 m for tæt-lav og max. 15 m for etage.
Fælles opholdsareal: Min. 10 % af områdets areal for åben-lav, 15 % for tæt-lav og 25 % for etage.
Rækkefølge
Udbygningsområder:
Etapevis udbygning: se kortskitse.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Arkitektur - Byrum og landskab
Bestemmelse vedr. væsentlige byarkitektoniske karaktertræk, væsentlige grønne træk, særlige bebyggelsesstrukturer, landmarks, sigtelinjer mv.
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag FFjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|
