Tilbage
K O M M U N E P L A N

Deltag i debatten – Omdannelse af Østerport

Aalborg Kommune ønsker at igangsætte en planlægning for området ved Østerport. Kommunen vil gerne omdanne området til et blandet bolig- og erhvervsområde, der også kan rumme kulturtilbud.

Omdannelsen af Østerport kræver en ny planlægning af området. Derfor gennemføres en fordebat, hvor alle i perioden fra den 5. februar til den 5. marts 2021 har mulighed for at komme med ideer, synspunkter og forslag til brug for den videre proces.

Læs mere i debatfolderen:

Fordebatfolder Østerport Forside

Vi vil gerne høre dit synspunkt på omdannelsen af Østerport
Derfor vi vil gerne høre:

  • Hvordan ser du, at området kan udvikle sig?
  • Hvilken type boliger mangler denne del af Aalborg?
  • Hvilke typer serviceerhverv, kultur- og fritidsfunktioner kan styrke området?
  • Hvad synes du, at området kan bidrage med i tilknytningen til Østerbro?

Har du andre synspunkter og betragtninger, som du synes, der bør indgå i planlægningen af Østerport, så send dem til os. Alle indsendte idéer, bemærkninger og forslag vil blive taget med i en samlet fremlæggelse og behandling i By- og Landskabsudvalget. Opsamlingen vil blive taget med som input i udarbejdelsen af et forslagt til kommuneplantillæg og et lokalplanforslag.

Udarbejdelsen af disse planer forventes at forgå i løbet af 2021. Et udkast til planerne udsendes derefter i en 8 ugers offentlig høring.

Deltag i debatten
Vi ser frem til at modtage dine input, senest den 5. marts 2021.

Du kan sende dine inputs til Plan & Udvikling via kontaktforumlaren:
www.aalborg.dk/kontakt

Alternativt pr. brev til:
By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby

Hvis du har spørgsmål til planlægningen eller projektet kan du kontakte By- og Landskabsforvaltningen, Annemarie S. Pedersen, tlf. 25 20 22 24.