Tilbage
K O M M U N E P L A N

Fordebat om udvidelse af Aalborg Lufthavn

Teknik- og Miljøudvalget har den 26. april 2012 godkendt at der igangsættes en fordebat på et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for udvidelsen af Aalborg Lufthavn.

Fordebatten
Kommunen ønsker at igangsætte en planlægning der muliggør, at Aalborg Lufthavn kan udvides fra at betjene 1,4 mio. passagerer i 2011 til 2,1 mio. i 2020. Antallet af flystarter forventes at stige fra ca. 9.000 i 2011 til 13.600 i 2020. Antallet af landinger vil være tilsvarende. Der er derfor, behov for udvidelse af kapaciteten og udover den igangværende udvidelse, behov for tilpasning af lufthavnens faciliteter, såvel terminalbygning, parkeringsfaciliteter, og lufthavnsby. Derudover ønskes etableret en max. 600 m2 butik i Tax free-området.

Som start på planarbejdet udsendes dette oplæg for at invitere borgere og andre til at komme med forslag og ideer, som kan indgå i den videre planlægning.

Efter en vurdering og bearbejdning af de indkomne ideer og forslag, udarbejdes forslagene til kommuneplantillæg og lokalplan.

Debatmaterialet beskriver i korte træk projektet, og processen omkring udarbejdelsen af det kommende planarbejde. Se debatmaterialet her.

Indsigelsesfrist mv.
Der er offentligt debat fra den 9. maj til den 6. juni 2012.

Hvis du har synspunkter eller ideer til det videre planlægningsarbejde, kan du skrive/maile til Teknik- og Miljøforvaltningen senest den 6. juni 2012. Supplerende spørgsmål kan rettes til Lone Pedersen, 9931 2427, e-mail lop-teknik@aalborg.dk.

Teknik- og Miljøforvaltningen,
Plan & Byg,
Stigsborg Brygge 5,
Postboks 219,
9400 Nørresundby

E-mail:plan.byg@aalborg.dk


Landingsbane - Aalborg Lufthavn.

Ankomstterminal - Aalborg Lufthavn.
26-04-2012