Frejlev

Bosætningsmuligheder med hver deres kvaliteter
Frejlev har i en årrække været et attraktivt sted at bosætte sig. De store nye udstykninger på kanten af engene og fjorden mellem det gamle Frejlev og Ny Nibevej taler deres eget tydelige sprog. Det er ikke så underligt, at efterspørgslen er der. For det nye boligområde rummer på én gang muligheden for at bo tæt på storbyen med udsigt over engene, og samtidig være en del af et lille lokalsamfund. Frejlev skal også fremover være byvækstområde. Det prioriteres højt at opnå en blandet boligsammensætning.

De ældre parcelhusområder på bakken skal fornyes med udgangspunkt i nærheden til de nye store skovområder mod syd. De mest bynære boligområders kvaliteter skal fremhæves ved at prioritere en blandet boligmasse og integration af erhverv mv.

Frejlevs beliggenhed på bakkekanten beriger bymiljøet med et fint overblik over engene, fjorden og Aalborg. Ad Svenstrupvej og det øst-vestgående grønne bånd bliver skov- og bakkelandskabet en del af byen. Alt i alt rummer byen og de nære omgivelser store landskabelige og rekreative kvaliteter. Kvaliteterne skal fortsat udbygges i årene fremover.

Blandet bymæssigt centrum og enkelte industrierhverv
Byrådet lægger vægt på, at den centrale del af byen skal være et blandet område med boliger, butikker, service mv., som tilfredsstiller de nære behov i dagligdagen - herunder boliger egnet til ældre. Frejlevs fortsatte betydning som center for lokal handel og service kræver, at det fysiske omdrejningspunkt for bylivet får et løft. I dag mangler byen et klart defineret centrum.

Erhvervsområdet er fuldt udbygget med få større industri- og håndværksvirksomheder. Nye virksomheder skal kunne passes ind i de blandede områder.

I den nordvestlige del af Frejlev er der fortsat mulighed for at bygge mange nye boliger - som parcelhuse, tæt-lav byggeri eller i form af jordbrugsparceller. Med en boligudbygningstakt svarende til den hidtidige (11 boliger om året) vil der i 2015 fortsat være en rummelighed på omkring 100 boliger.

Udover den naturskønne beliggenhed på kanten af fjordengene er området særligt i kraft af, at den nordligste del af området er forbeholdt jordbrugsparceller - med mulighed for begrænset husdyrhold. Der er dog kun få ledige parceller tilbage.

I forbindelse med tæt-lav byggeri lægges der vægt på, at boligerne udformes ældre- og handicapegnede. De fleste ældre ønsker at blive boende i den by, hvor de har levet deres voksenliv. I Frejlev er der et behov for at øge udbuddet af boliger, som er egnede for ældre.

Markant byprofil
Frejlev har en markant byprofil fra øst. Terrænet falder fra syd mod nord med lange kig mod eng og fjord. Bebyggelsen er med til at understrege terrænforløbet. Kirken ligger lidt beskedent på vej ned mod engen, men er alligevel et vigtigt fikspunkt. Altoverskyggende som pejlemærker er de to tv-sendemaster ved Svenstrupvej.

Veldefineret bykant
Fra vest ligger Frejlevgaard som en fin afgrænsning og historisk markering. Målet er, at skovlandskabet på sigt skal pakke byen helt ind mod syd og sydvest.

Mod nord er afgrænsningen anderledes men lige så markant. Først i form af den gamle kystskrænt og dernæst i form af Ny Nibevejs forløb tværs over engen. Kontrasten mellem den fredelige landskabeligt smukt beliggende engbebyggelse og den fjernt summende trafikmaskine er med til at gøre området særligt. Mod nordøst markeres bykanten af et læhegn.

Behov for et mere veldefineret centrum
Frejlev ligger på den gamle hovedvej mellem Nibe og Aalborg. Langs Nibevej ligger det historiske centrum. Terrænforholdene gør, at der kun glimtvis opstår egentlige gaderum ad Nibevej - husene nord for Nibevej ligger typisk lavere, end de gør på vejens sydside. Der er behov for en opstramning af det bymæssige centrum fx ved at etablere et egentligt bytorv.

Synlige historiske strukturer
Frejlevs historiske vejstruktur er i store træk intakt. I de boligområder, som ligger tættest på Nibevej, opleves en blanding af nutid og fortid: Historiske vejforløb og gadejordsarealer (nogle steder som grusveje) flankeret af ligusterhække og parcelhuse.

De synlige historiske strukturer er med til at give områderne karakter. De er også nogle steder udnyttet som stiforbindelser. Strukturerne skal bevares som fælles færdselsarealer.

Nye strukturer med lukket karakter
På bakken mod syd ligger byens store 70'er og 80'er udstykninger. Områdernes struktur er tidstypiske. Den bagudvendte og lukkede vejstruktur betyder, at man ikke umiddelbart oplever områderne som en sammenhængende del af Frejlev. Derfor er stiernes mere direkte forbindelse mod byen vigtige for oplevelsen af nærhed til det øvrige byområde. Vejstrukturen betyder også, at området er uegnet til integration af erhverv.

Det gamle Frejlev - behov for fornyelse
Langs Nibevej finder man resterne af det gamle Frejlev. Især mod vest er der eksempler på karakteristisk landevejsbebyggelse, hvor landsbyens gårde lå tidligere er der typisk bygget nyt i form af parcelhuse og rækkehuse. Bygningsmæssigt er den historiske profil ikke markant. Den er karakteriseret ved beskeden arkitektur med få detaljer af høj håndværksmæssig kvalitet. Der er også enkelte ældre villaer inspireret af købstadens arkitektur.

I forbindelse med fornyelse af eksisterende bygninger skal historiske bygningskvaliteter bevares/fremhæves. En samlet oversigt over bevaringsværdige enkeltbygninger findes i retningslinie 5.2.3.

Det bymæssige centrum markeres i den ene side af Nibevej i form af bebyggelse i 2½ etager i gadelinie. En videreførelse af dette princip på begge sider af vejen kan være med til at skabe et mere veldefineret gaderum.

I øvrigt betyder de begrænsede bevaringsværdier, at der i Frejlev er et vist spillerum i forhold til tilføjelser af ny arkitektur. Det kan fx handle om at gentage nogle af de historiske karaktertræk og samtidig tilføje nye, eller det kan handle om bevidst at bryde med traditionerne og derved tilføjer området nye kvaliteter.

Varierede boligbebyggelser
De to boligområder nord og syd for Nibevej rummer blandede bebyggelser af ældre landsbyhuse, villaer, nyere parcelhuse og rækkehuse. Den bynære beliggenhed gør områderne velegnede til integration af fx kontor- og serviceerhverv. De sydligste boligområder rummer parcelhuse med enkelte tæt-lav enklaver. Hovedparten af områderne har veltilvoksede haver med høje træer. Målet er, at områderne på sigt skal opleves som en integreret del af skov og bakkelandskabet mod syd.

Byrådet ønsker generelt at medvirke til at skabe større bygningsmæssig variation i boligområderne. Fx ved at der bygges højt på bakken og lavt på engen, og gennem tilføjelse af alternative boligtyper.

Erhverv med lille synlighed
I Nibevejs vestlige ende ligger traktorforretningens udstilling meget dominerende i bybilledet. Cementstøberiet er til gengæld placeret mere beskedent på bagsiden af bebyggelsen langs Nibevej. Generelt må man sige, at de store erhvervsvolumener har begrænset synlighed i bybilledet mod Nibevej, deres størrelser taget i betragtning. Det ønsker Byrådet at bygge videre på.

Fra grusgravens kant ved Bellinisvej er der en spændende kontrast mellem cementstøberiet - et stykke industrihistorie, der har udviklet sig til en moderne virksomhed - og den landskabelige parcelhusidyl ovenfor grusgraven. Mødet mellem erhverv og boliger er dog ikke uproblematisk, da erhvervsaktiviteterne til tider har påført omkringliggende boliger væsentlige gener i form af støj og vibrationer.

Skov- og bakkelandskabet
For at beskytte drikkevandet og opfylde Byrådets mål om at fordoble kommunens skovareal, er der syd og øst for Frejlev udlagt store arealer til skovrejsning. De nye skove skal først og fremmest plantes på morænebakkerne for at forstærke landskabets former. Disse skove bliver en klar gevinst for Frejlevborgerne i form af nye nærrekreative udflugtsmål.

De nye skove er en del af Drastrupkilen - en sammenhængende natur- og landskabskile sydøst om Frejlev og ind i storbyen. Andre dele af kilen friholdes for beplantning og fremstår som åbne græsarealer. Det gælder fx området omkring Oddershøj øst for Frejlev. Her lægger Byrådet vægt på at bevare udsigten samt højens karakteristiske fremtræden i landskabet.

Fra Kalmanparken er der etableret rekreative forbindelser til de kuperede græsklædte arealer mod øst og til Oddershøj. Vest for Frejlev er det målet at skabe et nyt bynært udflugtsmål. Her ligger en tidligere grusgrav, som Byrådet gennem et naturgenopretningsprojekt ønsker at omdanne til rekreativt område. Målet er et område, hvor de rekreative værdier opstår i balancen mellem på den ene side bevaringen af de spændende kulturskabte landskabsformer og på den anden side genopretningen af et rigt dyre- og planteliv.

Grønne forbindelser i byen
Omkring Svenstrupvej er det skovklædte landskab allerede en integreret del af byen som en grøn kile omkring vejen - samtidig giver terrænets former vejen hulvejskarakter. Mindre stier gennem træbeplantningen skaber mulighed for at bruge det rekreative område i det daglige. I retning øst-vest er der også skabt et sammenhængende grønt forløb, der skal bevares som rekreativ og økologisk forbindelse gennem byen.

Ved Frejlev Kirke skal landskabskiler både fra nord og øst friholdes for bebyggelse og beplantning. Området skal henligge som åbne græsarealer for at bevare indblikket til kirken.

Fredeliggørelse af Nibevej
Efter etableringen af Ny Nibevej er den gennemkørende trafik på Nibevej begrænset væsentligt. Derved er der skabt mulighed for en fredeliggørelse af den centrale del af Frejlev. Som Nibevej er indrettet i dag, er der dog stadig en tendens til at bilerne kører for hurtigt. Det skaber utryghed for de bløde trafikanter og betyder, at Nibevej i dag faktisk opleves som en barriere frem for et samlende element i byen. En ombygning af Nibevej gennem Frejlev, så hastigheden dæmpes, og der bliver mere plads til gående og cyklister, vil forbedre bymiljøet væsentligt.

Den centrale del af Frejlev - herunder også Svenstrupvej - er stadig noget belastet af biltrafikken til og fra de store boligområder mod syd. Byrådet fastholder derfor vejreservationen til en østligere linjeføring af Svenstrupvej. Hvis den nye vej etableres sammen med en forlængelse af Grøndalsvej, er der mulighed for at forbedre trafikforholdene i byen yderligere.

Sikre skoleveje
Fredeliggørelsen af Nibevej og Svenstrupvej hænger også tæt sammen med en sikring af børnenes skolevej. Specielt krydsningen af Nibevej er problematisk for de mange børn, som bor i boligområderne mod syd. Alternativt kan skolevejen sikres for disse børn gennem etablering af et stiforløb i kanten af det nye rekreative område mod øst. Fra det nye boligområde på engen lægger Byrådet også vægt på at skabe gode og direkte stiforbindelser til byen og skolen. Blandt andet ved at binde de nye stier i området op på eksisterende fredelige boligveje.

Frejlevs rolle som lokalcenter betyder, at udbuddet af service skal dække de nære behov i dagligdagen for byens borgere. Der skal være indkøbsmuligheder, skole, børnepasning, ældreegnede boliger, busbetjening og mulighed for kultur- og fritidsaktiviteter.

Brugsen, der er byens eneste dagligvarebutik, synes velfungerende, men i forhold til hvor mange, der bor i Frejlev (2087 pr. 1.1.01), er det lokale handelsliv faktisk begrænset. Som det er karakteristisk for de fleste mindre byer i oplandet til Aalborg, lægger borgerne hovedparten af deres indkøb i storbyen. Ligeledes spiller byens nærhed til City Syd også en rolle. I mange af de helt små oplandsbyer er dagligvarebutikkerne truede. Frejlevs størrelse taget i betragtning vurderer Byrådet dog, at der også i fremtiden vil være basis for at bevare indkøbsmulighederne i byen. Større butikker skal placeres langs Nibevej.

Frejlev Skole fungerer som overbygningsskole for Sønderholm og Nørholm skoler. Skolebygninger, idrætshal og -baner spiller en vigtig rolle som omdrejningspunkter for det lokale kultur- og fritidsliv. De asfalterende parkeringsarealer rummer potentialer til alternative anvendelser i fritiden - fx skateboardting, streethockey eller lignende.