Tilbage
K O M M U N E P L A N

Deltag i debatten – Halmfyringsanlæg ved Mou

Aalborg Kommune har modtaget henvendelse om etablering af et halmfyringsanlæg syd for Mou, som skal levere varme til Mou Kraftvarmeværk.

Området er ikke udlagt til tekniske anlæg i kommuneplanen, og opførelse af anlægget forudsætter derfor, at der godkendes et tillæg til kommuneplanen samt en lokalplan.

 Rammer _cms
Området syd for Mou hvor der er forslag om at opføre et halmfyringsanlæg og derfor ændre kommuneplanen for området.

Beskrivelse af projektet
Som udgangspunkt for debatten om udlæg af et område til tekniske anlæg, har bygherre på nedenstående principskitser vist ønsker til fremtidige bygninger.

 Illustration _placering

   Illustration _bygning
     

Halmfyringsanlægget ønskes placeret syd for Mou ved Ny Høstemarkvej, som vil fungere som tilkørselsvej til anlægget. Arealet udgør ca. 1,3 ha og anvendes i øjeblikket til landbrugsjord.

Hvad kigger vi særligt på ved denne placering
De ting som Aalborg Kommune har tænkt sig at lægge særlig vægt på i den videre planlægning, dvs. ting som skal afklares nærmere er:

  • Anlæggets visuelle og miljømæssige påvirkning af omgivelserne.
  • Naturinteresser - området er udpeget som skovrejsningsområde, grøn kile og økologisk forbindelse. Skal det ændres?
  • Trafikafviklingen i området.

Hvis du mener, at der er andre forhold, som skal belyses i den konkret planlægning, bedes du sende dem til os.

Foreløbig tidsplan
Fordebat (sommer 2015)
Udarbejdelse af planforslag (efterår 2015)
Offentlighedsfase (vinter 2015)
Endelig kommuneplantillæg og lokalplan (medio 2016)

Deltag i debatten
Hvis du har spørgsmål til planlægningen eller projektet kan du kontakte By- og Landskabsforvaltningen, Tina Adamsen, tlf. 99 31 22 33, tina.adamsen@aalborg.dk.

Du kan fremsende ideer, synspunkter og forslag. De skal være modtaget senest 1. juli 2015 på:
e-mail: plan.udvikling@aalborg.dk eller pr. brev til:

By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby

03-06-2015