Tilbage
K O M M U N E P L A N

Fordebat for udvidelse af boligområde i Kongerslev

Aalborg Kommune ønsker at undersøge muligheden for en udstykning og planlægning for boliger i den nordlige del af Kongerslev.

På matr. nr. 11eæ og 11af Sdr. Kongerslev By, Sdr. Kongerslev har ejeren ønske om at bygge boliger. Området er knap 6.000 m2 og ligger i landzone.

Området er mod syd og øst afgrænset af boliger og mod nord af en vej og det åbne land.

Beskrivelse af kommende ændringer
I Fysisk Vision 2025, Hovedstruktur 2013 fremhæves, at øvrige oplandsbyer og landsbyer skal have frihed og fleksible rammer til at kunne rumme en lokal forankret udvikling tilpasset byens struktur, identitet og størrelse. Udviklingen skal tage afsæt i at sikre kvalitet samt en bedre udnyttelse af den enkelte bys potentiale. Det er således vigtigt, at der er lokal forankring og opbakning til de konkrete initiativer.

I øjeblikket arbejdes der på, at området skal kunne rumme tæt/lave boliger og/eller parcelhuse i max 1,5 etager og max 8,5 m høje, som den øvrige bebyggelse i området. Der arbejdes på, at området får vejadgang enten fra Kongensgade eller fra Rosevej.

For at sikre en helhed og sammenhæng i planlægningen skal der, for at give mulighed for boliger i området, udarbejdes et kommuneplantillæg, hvor også naboarealerne matr. nr. 11ce og 11cu Sdr. Kongerslev By, Sdr Kongerslev vurderes i sammenhængen. Disse arealer er på godt 2.000 m2. I alt et areal på ca. 8.000 m2.

I efteråret 2017 er der udarbejdet en ”Udviklingsstrategi for Kongerslev” i et samarbejde mellem borgere i Kongerslev, Landdistriktsgruppen i Aalborg Kommune og Landskabsarkitekterne BY+LAND. Det er byens borgere der i fællesskab har været med til at udvikle idéer og forslag til, hvordan Kongerslev skal udvikles i fremtiden. Den konkrete henvendelse er ikke i modstrid med dette.

Spørgsmål til debat

  • Hvad kan du se af fordele og ulemper ved ændringen?
  • Hvad er dine ønsker til områdets indhold og udnyttelse?
  • Er der særlige forhold, der skal tages hensyn til i den kommende planlægning?

Har du bemærkninger til ønsket om udstykning samt de konkrete spørgsmål, eller er der andre forhold, som du mener, der skal belyses i den videre planlægning, bedes du sende dem til os, så de kan indgå i det videre arbejde.

Fordebatten afholdes efter planlovens §23c, og bemærkninger hertil skal være modtaget senest 27. juni 2018 på:

Email: plan.udvikling@aalborg.dk eller pr. brev til:

By- og Landskabsforvaltningen
Plan & Udvikling
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby

Vi foretrækker elektronisk post (e-mail).

Foreløbig tidsplan
Med udgangspunkt i fordebatten vil Aalborg Kommune udarbejde et kommuneplantillæg for udnyttelsen af området. Planen udsendes i en 8 ugers offentlig høring i efteråret 2018. Det forventes, at planforslaget kan godkendes endeligt med udgangen af 2018.

Hvis du har spørgsmål til planlægningen, kan du kontakte By- og Landskabsforvaltningen ved Anne-Vibeke Skovmark på telefon nr. 9931 2243 eller ved mail på følgende link.

 

Udsendt debatoplæg.

24-05-2018