Tilbage
K O M M U N E P L A N

Ændret anvendelse i Gug Alper

By- og Landskabsudvalget har på mødet 9. april 2015 godkendt, at der arbejdes videre med at udarbejde forslag til kommuneplantillæg og lokalplan på baggrund af projektet for område ved Gug Alper med de 2 randbebyggelser, Villa Gug og et rekreativt område.

I forbindelse med godkendelsen af ovennævnte, bemærker udvalget:

”Udvalget har haft en grundig drøftelse af de indkomne indsigelser, og der vil i det videre arbejde blive lagt vægt på offentlighedens adgang til det rekreative område samt bygningernes placering”.

”Jens Toft-Nielsen kan ikke godkende indstillingen, idet SF ønsker, at en eventuel planlægning af området tager udgangspunkt i nye almene boliger kombineret med rekreative arealer, til gavn for almenvellet”.

 

Planernes videre proces
Medio 2015 forventes udsendt egentlige planforslag, hvoraf arealanvendelsen med byggemuligheder, rekreative arealer, veje, stier o.l. vil fremgå.

I den offentlige høring vil der igen være mulighed for at fremsende indsigelser og bemærkninger, der danner baggrund for den politiske behandling i forbindelse med planernes endelige godkendelse.

 

Tidligere processer

Fordebat
By- og Landskabsudvalget har den 22. januar 2015 godkendt, at der igangsættes en fordebat vedrørende mulighed for boliger og rekreativt område i Gug Alper.

Der var offentlig debat fra den 4. februar til den 4. marts 2015.

Materiale i forbindelse med fordebatten:

Startredegørelse
By og Landskabsudvalget godkendte den 12. juni 2014, at der udarbejdes en lokalplan med et overordnet indhold som beskrevet i startredegørelsen.

Materiale i forbindelse med startredegørelsen:

Projektomr