Teknik- og Miljøudvalget har den 4. april 2013 godkendt, at der igangsættes en fordebat på et kommuneplantillæg med VVM-redegørelse, for at kunne benytte et areal indenfor et planlægningsområde, evt. på den eksisterende placering ved Ralvej, Øst for Friluftsbadet i Aalborg Vest som landingsplads for akutlægehelikoptere.
Arealet ønskes benyttet som landingsplads i ca. 8 år, ind til det nye Universitetshospital i Aalborg Øst er etableret. Akutlægehelikopteren har base i Karup, men flyttes til Skive formentlig i 2014.
Fordebatten Som start på planarbejdet udsendes dette oplæg for at invitere borgere og andre til at komme med forslag og ideer, som kan indgå i den videre planlægning.
Efter en vurdering og bearbejdning af de indkomne ideer og forslag, udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljøvurdering.
Debatmaterialet beskriver i korte træk projektet, og processen omkring udarbejdelsen af det kommende planarbejde. Se debatmaterialet her.
Indsigelsesfrist mv. Der er offentligt debat fra den 17. april til den 15. maj 2013.
Hvis du har synspunkter eller ideer til det videre planlægningsarbejde, kan du skrive/maile til Teknik- og Miljøforvaltningen senest den 15. maj 2013. Supplerende spørgsmål kan rettes til Anne-Vibeke Skovmark, 9931 2243, e-mail avs-teknik@aalborg.dk.
Teknik- og Miljøforvaltningen, Plan & Byg, Stigsborg Brygge 5, Postboks 219, 9400 Nørresundby
E-mail: plan.byg@aalborg.dk
|
Akutlægehelikopter
Eksisterende landingsplads ved Ralvej
|
04-04-2013
|
|