Tilbage
K O M M U N E P L A N

Fordebat om fremtidens vindmølleplanlægning

Teknik- og Miljøudvalget har den 12. maj 2011 godkendt, at der igangsættes en fordebat om den fremtidige vindmølleplanlægning i Aalborg Kommune.

 

Fordebatten

Aalborg Kommune ønsker, at igangsætte en planlægning der muliggør opfyldelse af målsætningen om, at vi skal være uafhængige af fossile brændsler – kul, olie og naturgas i 2050. En stor del af denne målsætning skal opfyldes ved el produceret af vindmøller.

 

På baggrund af fordebatten vil de indkomne idéer, bemærkninger og forslag blive benyttet som input til kommunens udarbejdelse af et forslag til en Temaplan for vindmøller i Aalborg Kommune.

 

Vindmølleplanen er et tillæg til Kommuneplan09 og vil blive sendt ud i offentlig høring. Denne høring forventes afholdt i efteråret 2011.

 

Debatfolderen orienterer i korte træk om – ”Målsætninger for vedvarende energi” – ”Den statslige planlægning” – ”Den kommunale planlægning – status” - ”Udgangspunktet for debatten” – "Hensyn i planlægningen” og ”Det videre forløb”.

 

Høringsfrist mv.

Der er offentlig debat fra den 18. maj til den 22. juni 2011.

 

Folderen er fremlagt til offentligt eftersyn på:

 

·         Aalborg Bibliotekerne,

·         BorgerServiceCentrene

·         Kundecentret, Stigsborg Brygge 5,

9400 Nørresundby

 

Hvis du har idéer, bemærkninger og forslag til den fremtidige vindmølleplanlægning i Aalborg Kommune, kan du skrive/maile til Teknik- og Miljøforvaltningen, senest den 22. juni 2011. Supplerende spørgsmål kan rettes til Peter Serup, tlf. 9931 2240 eller på e-mail: pse-teknik@aalborg.dk.

 

Teknik- og Miljøforvaltningen,

Plan & Byg,

Stigsborg Brygge 5,

Postboks 219,

9400 Nørresundby

 

e-mail: plan.byg@aalborg.dk