Målet med dette notat er at skabe en fælles referenceramme for kommuneplanrammerne. Notatet beskriver de mest almindelige bestemmelser, forklaringer og vejledende tekster og skal udgøre en "kommuneplan-standard" for, hvordan de formuleres.
Formålet med at skabe en fælles standard er at undgå uhensigtsmæssige fortolkningsmuligheder forårsaget af forskellige formuleringer af den samme bestemmelse.
Fraselageret udgør ikke en fuldstændig liste. Der vil ofte være behov for at tilføje andre bestemmelser på grund af konkrete lokale forhold i det enkelte rammeområde. Men i det omfang at en bestemmelse er omfattet af en standard-formulering, skal denne formulering anvendes.
Notatet er opbygget med en lyseblå og en hvid spalte, som svarer til skabelonen for kommuneplanrammer i den digitale kommuneplan. Fraserne er listet under overskrifterne brugt på rammebladet:
|
Mål
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om mål for områdets udvikling, fx:
I den fremtidige udvikling af området lægges der vægt på ??
Målet med planlægningen er at ?..
|
|
|
|
|
Anvendelse
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
For boligområder med mulighed for indpasning af institutioner:
Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning (fx institutioner med mere end 6/8/10 beboere og 2/4 ansatte). Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv.
Hvor der er tale om butikker i et delområde - afgrænset bymidte, bydelscenter el. lokalcenter, skal afgrænsningen vises på et kort.
Afgrænsningen af bymidten, bydelscenteret eller lokalcenteret, hvor der er mulighed for etablering af butikker, kan ses på nedenstående kort....
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)
Butikker
Bruttoetageareal: Max. xx m²pr. dagligvarebutik og max. xx m²pr. udvalgsvarebutik (evt.: i afgrænset bymidte, bydelscenter el. lokalcenter - se kort)
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.1, 7.1.2 el. 7.1.3
Butikker til særlig pladskrævende varegrupper
Bruttoetageareal: Max. xx m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.4
Enkeltstående butikker
Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.5
Mindre butikker til salg af egne produkter
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.6
Butikker ved trafikanlæg og lignende
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.7
Klinikker (ikke dyreklinikker)
Service (kun frisør o.l.)
Landbrug kun på eksisterende landbrugsejendomme i landzone.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Erhverv kun i tilknytning til bolig.
I stueetagen langs xxgade kun publikumsorienterede erhverv.
Areal til kildeplads for vandindvinding skal sikres.
Bolig som er nødvendig for en virksomheds drift.
Boliger kun i tilknytning til erhverv.
|
|
|
|
Byggemuligheder
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav boliger, max. 60 for etageboliger og max. 50 for øvrig bebyggelse. Dog max. 60 langs xxvej. Se også skema.
Bebyggelsesprocent: Enkelte ejendomme se Bilag K. Øvrige max. 30 for åben-lav, max. 40 for tæt-lav og max. 60 for etageboliger.
Etager: Max. 2 for åben-lav boliger og max. 3½ for etageboliger. Dog 4½ på hjørnet af xxvej og yyvej.
Højde: Max. 8,5 m for åben-lav boliger og 12 m for etageboliger. Dog xx m langs xxvej. Gælder ikke landbrugets driftsbygninger.
Byggelinjer: Facade i gadelinje langs xxvej. Facade max. 5 m fra gadelinje langs yyvej. Min. 50 m fra vejmidte. Min. 300 m til skov.
Beskyttelseslinjer: xxkirke/strand (300 m), sø/å (150 m) og fortidsminde (100 m). Åbeskyttelseslinjen er ophævet for bebyggede arealer.
Fælles opholdsareal: Min. 10% for åben-lav og min. 15% for tæt-lav.
Grundstørrelse: Min. x m²
Byggefelt: Max. x m²
|
|
|
|
|
Rumfang: Max. 2 m³ pr. m² grundareal
Bebygget areal: Max. 40%
|
|
Erhverv
|
|
|
Gesimshøjde: 5-11 m tilpasset gaden
Husdybde: 8-10 m tilpasset nabobygninger
|
|
Tætby
|
Der kan kun tillades samlede enkeltprojekter/ét samlet enkeltprojekt på max. 6/8/10 boliger i alt i planperioden.
|
Kun 1-2 boliger årligt som afrunding af eksisterende strukturer.
Grønt areal skal friholdes for bebyggelse, se illustrationsplan.
|
|
Landsby
|
|
|
Kun mindre bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse.
|
|
Ubebygget område
|
|
|
Ingen større udvidelsesmuligheder for virksomheder.
Erhvervsmæssigt nødvendigt byggeri, medhjælperboliger o.l. kun i tilknytning til eksisterende bebyggelse.
|
|
Landområde
|
|
Rækkefølge
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Rækkefølge
Etapevis udbygning, se kortskitse.
Randbebyggelse opføres før bagbebyggelse.
|
|
|
|
Miljø
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3
Grænseværdier for støj fra vindmøller, se retningslinje 14.2.7
Grænseværdier for støj fra fritidsanlæg, se retningslinjer under 10.5
Ingen grundvandstruende aktiviteter.
Beskyttet natur (§3)
Beskyttet dige (§4)
Fredet natur
Sammenhængende økologisk forbindelse gennem området.
Højspændingsledninger føres som kabler
Kystnærhedszone
|
|
|
|
Arkitektur - Byrum og landskab
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Arkitektur ? Byrum og landskab
Landskabet skal fremstå med åben engkarakter / som et varieret skov- og bakkelandskab.
Området skal fremstå grønt / åbent og grønt / tæt og grønt / tæt og bymæssigt.
Historiske strukturer / vejforløb / bebyggelsesmønstre skal respekteres.
Bebyggelse og anlæg skal indpasses med respekt for udsigtskvaliteter / terræn / naturkvaliteter.
Bebyggelse skal understrege terrænformer.
Knudepunkt i krydset xxgade/yygade. / Hjørnebygninger skal markeres med særlig udformning. / Knudepunkt skal markeres.
Kirken / xxx skal fastholdes som landemærke
Der skal indrettes et bytorv som indbyder til udendørs ophold, se principskitse.
Bebyggelse og beplantning skal markere en byport mod det åbne land.
Kant mod det åbne land / langs xxvej skal fastholdes/markeres.
Kig til kirken skal sikres.
Udsigtskiler skal sikres.
Udsigt mod xxx skal friholdes for bebyggelse og beplantning
Visuel kontakt til fjorden skal sikres.
Kulturspor skal sikres
Bygningsfredning / Provst Exner fredning / Historisk fredning / Udsigtsfredning / Landskabsfredning / Rekreativ fredning
En samlet lokalplan for området skal fastlægge principper for disponering af bebyggelser, veje, stier og opholdsarealer.
|
|
Områdets karakter
|
Der er udarbejdet vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder. Se "Din virksomhed - byens ansigt"
|
Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse / den egnskarakteristiske byggeskik / den stedlige byggeskik / den fjordnære beliggenhed / det omgivende landskabs karakter / gadebilledet / den bebyggelsesstruktur den indgår i.
Bebyggelse skal tilpasses gadebilledet med hensyn til facaderytme, højder, vinduesformater, taghældning, materialevalg, overfladebehandling osv.
Bebyggelsens placering ifht. gadelinje skal tilpasses gadebilledet.
Bebyggelse skal udformes i respekt for den synlige beliggenhed langs xxvej.
Bebyggelse skal have et markant og nutidigt formsprog.
Etagebebyggelse skal fremtræde med facader i røde tegl og tagdækning af røde vingetegl.
Bebyggelse skal udformes som fritliggende huse med saddeltag.
Bebyggelsens udtryk skal underordne sig kirken.
Åbent facadeudtryk mod vej.
Sluttet randbebyggelse langs xxvej
Større bebyggelse skal visuelt opdeles i mindre enheder.
Overensstemmelse mellem facadeudformningen i stueetage og øvrige etager.
Den enkelte ejendom skal have indgang fra gaden.
Tekniske installationer skal enten være skjult i bygninger eller indgå bevidst som arkitektonisk element.
|
|
Bebyggelsens udformning
|
Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din Facade ? byens ansigt"
|
En lokalplan skal fastlægge retningslinjer for skiltning.
|
|
Skiltning, oplag m.v.
|
|
|
En lokalplan skal fastlægge et fælles design for byudstyr.
|
|
|
Der er udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle"
|
En lokalplan skal fastlægge retningslinjer for udendørs udstilling.
Ingen udendørs oplag
Ingen udendørs oplag langs xxvej. Derudover kun oplag inden for tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.
Udendørs oplag kun på tæt hegnede bagarealer
Udendørs oplag skal afskærmes med beplantning
Udendørs oplag kun på tæt hegnede arealer i direkte tilknytning til bebyggelsen.
|
|
|
|
|
Hegn i skel og mod veje kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn.
Faste hegn kun som transparente trådhegn.
Bebyggelsen hegnes med uigennemsigtigt hegn suppleret med beplantning.
|
|
Hegn
|
|
|
P-pladser skal fremstå grønne.
Parkering kun på bagarealer.
|
|
Parkering
|
|
|
En lokalplan skal fastlægge principper for disponering af varierede opholdsarealer.
Beplantning skal understrege landskabets former og skabe rum.
Grøn kile mellem ?.. / Åben grøn kile mellem ?..
Eksisterende læhegn / Markant beplantning / Markante træer skal bevares.
Interne veje, forarealer, opholdsarealer, p-pladser mv. skal fremstå grønne.
Allébeplantning langs xxvej.
Beplantningsbælte i skel mellem boliger og erhverv
Afskærmende beplantningsbælte mod motorvejen
|
|
Det grønne
|
|
|
Om- og tilbygninger skal udføres i overensstemmelse med det oprindelige bygningsudtryk.
En lokalplan skal have bevarende sigte.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinje 5.2.3
Værdifuldt kulturmiljø, se retningslinje 5.2.1
|
|
Bevaring
|
|
Trafik - Veje og stier
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Trafik ? Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Vejadgang kun fra xxvej.
Vejbetjenes fra fordelingsvej fra xxvej.
Vejreservation, se illustrationsplan
xxvej skal prioriteres til fordel for cyklister og gående.
xxvej skal hastighedsdæmpes.
Gadejordsarealer skal sikres som fælles færdselsarealer.
Der skal sikres trafiksikre skoleveje.
|
|
|
|
Teknisk forsyning
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Betinget fjernvarmepligt
Synlige affaldsløsninger skal indpasses i bybilledet.
|
|
|
|
Zoneforhold
Der anvendes formuleringer som understreger at der er tale om uddybende forklaringer/ fortolkningsgrundlag for bestemmelserne i højrespalten, fx:
Hensigten med ??.er??
Eller formuleringer der understreger at der er tale om vejledning, fx:
??kan fx realiseres ved??.
|
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone
Området tilbageføres til landzone.
Byzone
Landzone
By- og landzone
|
|
|
Vedr. arealudlæg til nye boliger
Helt nye udlæg skrives
Planen vil muliggøre opførelse af i alt ca. xx boliger. Kommunens opdaterede rummelighedsregnskab for nye boliger kan ses på kommuneplanens bilag M.
Delvis nye udlæg
Planen muliggør, at der kan bygges ca. xx boliger i området. Med det gældende plangrundlag kan der bygges ca. yy boliger. Derfor indgår ca. xx - yy boliger i kommunens opdaterede rummelighedsregnskab for nye boliger, der kan ses på kommuneplanens bilag M.
Ved planforslagets godkendelse indsættes i nyhedsbrevet følgende:
Miljøvurdering
Kommunen har truffet afgørelse om, at der ikke vil blive foretaget en miljøvurdering, idet planforslaget ikke har væsentlig indvirkning på miljøet. Afgørelsen kan, for så vidt angår retlige forhold påklages til Planklagenævnet.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klagen skal være indsendt senest xx. xxx 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet.
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet.
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Plan & Udvikling. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
eller
I forbindelse med kommuneplantillæg xxx er der udarbejdet en miljørapport (VVM). Rapporten indeholder en VVM-redegørelse (Vurdering af Virkninger på Miljøet) og en miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM). Klik her for at se den samlede rapport. (HUSK AT ÆNDRE LINK)
eller
Miljørapport
I forbindelse med kommuneplantillægget er der udarbejdet en miljørapport efter "Lov om miljøvurdering af planer og programmer og konkrete projekter (VVM)". Miljørapporten (INDSÆT LINK) findes sammen med lokalplan X-X-XXX Busdepot, Egnsplanvej, Universitetsområdet.”
Ved planens endelige vedtagelse indsættes i nyhedsbrevet følgende:
Klagevejledning
Afgørelsen om godkendelsen af kommuneplantillægget kan for så vidt angår retlige spørgsmål påklages til Planklagenævnet.
Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Planklagenævnet. Klager skal være indsendt senest xx. xxx. 2017. Det koster et gebyr at klage. Læs mere om klageregler og gebyrer på www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet.
Hvad kan du klage over?
Du skal være klageberettiget for at kunne klage, dvs. have en væsentlig retlig interesse i sagens udfald.
Derudover kan du kun klage over retlige spørgsmål, jf. Planlovens § 58-62. Det vil sige, at du for eksempel kan klage over afgørelser, hvis du mener, at kommunen har fejlfortolket loven eller planbestemmelser, eller ikke har overholdt de gældende procedure- og kompetenceregler. Du kan ikke klage over, at du er uenig i kommunens beslutning. Det er Planklagenævnet, der vurderer, om din klage omfatter et retslig spørgsmål.
Klageportalen
Du sender klagen til Planklagenævnet via Klageportalen. Efterfølgende kommunikation om klagen sker også gennem Klageportalen. Du kan finde Klageportalen via www.naevneneshus.dk/planklagenaevnet.
Hvis du er undtaget for digital selvbetjening og derfor ønsker at klage uden at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Aalborg Kommune, Plan & Udvikling. Vi videresender herefter anmodningen til Planklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes.
Søgsmål
Hvis planen ønskes indbragt for domstolene, skal det ske inden 6 måneder fra annonceringsdatoen dvs. senest den xx. xxx 2017. |
