Aalborg - den attraktive storby

Koncentreret udvikling i Vækstaksen

• Offentlige og private investeringer koncentreres i Vækstaksen, så synergier opstår og byen styrkes.
• Blandede byfunktioner og mangfoldighed er grundlæggende kvaliteter i aksen, som skal fremmes.
• Vækstaksen skal rumme tilbud til alle behov og aldersgrupper med hensyn til bolig, transport, natur, indkøb og fritidsoplevelser.
• Vækstaksens endepunkter i vest og øst udvikles som attraktive trafikbaserede erhvervsområder med optimal forbindelse til hele verden.
• Vækstaksen skal opnå urban storbykarakter, som kan friste turister samt tiltrække og fastholde studerende og videnarbejdere fra ind- og udland.

Aalborgs Vækstakse har udgangspunkt i et geografisk område tværs gennem Aalborg. Et område, der strækker sig fra lufthavnen i nordvest til havnen i sydøst. Koncentreret udvikling er det generelle udviklingsprincip. Færdiggørelse og videreudvikling af havnefronten, Karolinelund, Godsbanearealet, Eternitten, det østlige Aalborg, de bynære erhvervsarealer med flere, kombineret med etablering af bymæssige oplevelsesmuligheder og kulturtilbud, skal sikre momentum og skabe attraktive og bæredygtige livsvilkår indenfor Vækstaksen. Aksen skal have Urban storbykarakter. Det vil sige, at der fx arbejdes for at skabe mangeartede anvendelser, liv hele døgnet, velovervejede og varierende byrum, ekstraordinær arkitektur og et gennemgående letbanetracé.

Udviklingspotentialer i Vækstaksen

• Fortætning, omdannelse og udvikling indenfor Vækstaksen skal dække arealbehovet i Aalborg langt ud over planperioden.
• Letbanetracéet, cykelbyen og oplevelsesruter til fods skal danne rygrad for arealudviklingen og danne grundlag for en prioritering af udviklingsområderne.
• Via bæredygtig byfortætning skal der sikres en befolkningstæthed, som understøtter letbanetracéet.
• Byfortætningen i Vækstaksen skal understøttes af offentlige institutioner.

De markerede udviklingsområder viser aksens store potentiale for yderligere udvikling af byen i form af boliger, arbejdspladser og styrkede grønne kvaliteter. Let og hurtig tilgængelighed danner udviklingsprincip for og rygrad i den samlede Vækstakse, idet målet er en styrket bæredygtig udvikling kombineret med øget fremkommelighed. Offentlige institutioner og servicetilbud integreres og udvikles indenfor Vækstaksen og medvirker dermed til at forøge passagergrundlaget for den kollektive transport.

Vækstaksen skal på samme tid være koncentration, identitet og overskuelighed. En lille storby, hvor urbane træk forenes med identitetsgivende lokale bymiljøer, som samlet set giver Vækstaksen karakter, mening og overblik.

Mobilitet er rygraden i Vækstaksen

• Let og hurtig adgang mellem centrale funktioner skal styrkes. Herunder let adgang til rekreative områder.
• Områderne omkring knudepunkterne skal i særlig grad fortættes.
• Omkring knudepunkter sikres gode muligheder for skift mellem transportformer, indkøbsmuligheder, service og bosætning, ligesom adgangsforhold til knudepunkterne skal sikres.
• Særpræg, lokal identitet og attraktive bymiljøer skal søges udviklet i tilknytning til knudepunkterne.
• Vækstaksens vestlige og østlige endepunkter skal sikres sammenhæng med byens centrum.

Knudepunkter findes eller skabes, hvor to eller flere højklassede trafikformer mødes, hvor højklasset trafik møder koncentreret bebyggelse, eller hvor højklasset trafik møder større arbejdspladser, uddannelsesinstitutioner, særlige idræts- og kulturtilbud osv. I punkter, hvor personbiltrafikken møder sine miljøvenlige transportalternativer, skal der sikres Park & Ride områder, der muliggør omstigning.

Vækstaksen som mobilitetsbælte rummer en række forbindelser som letbane, cykelmotorvej og rekreative naturkorridorer, der forbinder havnen i øst, universitet, universitetshospital, midtby, boligområder og oplevelser med lufthavnen i vest.

Kompetencebyen

• Uddannelsesinstitutioner og ungdomsboliger skal koncentreres i Vækstaksen.
• De mange studerende skaber liv i byen, og der udvikles en særlig oplevelseszone i midtbyen, der bliver laboratorium for kompetencebyen.
• Kompetencebyen skal udvikle et internationalt præg, som gør det attraktiv for udenlandske studerende, forskere og vidensmedarbejdere i virksomheder at bo og leve i Aalborg.
• Gode studiemiljøer og erhvervsnetværk skal stimuleres som grundlag for innovation, konkurrence og vækst i erhvervslivet.
• Campusområdet i Aalborg Øst skal udvikles som et Regionalt Fyrtårn med levende studiemiljø og vidensvirksomheder.

Indenfor Vækstaksen er Aalborgs forandring fra industriby til kompetenceby meget markant, idet industrisamfundets markante placeringer i byen er erstattet af nye og helt ændrede byudtryk. Fjorden er givet tilbage til byen som et helt unikt bymiljø, der er med til at sikre oplevelsesbyen som et attraktivt sted at lokalisere vidensvirksomheder og uddannelsesinstitutioner.

Aalborg skal udvikles klogt

• Byen udvikles først og fremmest indenfor de eksisterende grænser via fortætning og omdannelse.
• Udviklingen er særligt koncentreret i Vækstaksen.
• Byen skal have kvalitet for mennesker.
• Fortætning følges af udvikling af grønne nærområder.
• Byudvikling skal ske under hensyntagen til de kvaliteter, som fjorden, landskabet og de blå-grønne forbindelser skaber.
• Aalborg skal være en by for alle med fuld tilgængelighed, også for borgere med handicap.

Fortætning af byen vil ikke blot skabe mere byliv, bykvalitet og bedre muligheder for at løse transportbehov med bæredygtige transportformer. Fortætningen vil også skåne det omgivende landskab og de våde områder, der skal til for at håndtere et vådere klima.

Samtidigt med, at byen fortættes, stiger behovet for at holde fast i rekreative kvaliteter og forbindelser til byens næropland. I nogle tilfælde kan grønne områder dog bringes i bedre samspil med byen, fx gennem bebyggelser eller andre tiltag i randen af områderne.

Klimaændringer

• Der skal udarbejdes en klimatilpasningsplan for hele kommunen baseret på kortlægning af oversvømmelsesrisici.
• Byen skal som udgangspunkt ikke udvikles yderligere mod de lavtliggende områder.
• Ved byggeri under kote 2,5 foretages klimasikring.
• Der skal være fokus på at anvende de øgede vandmængder som rekreativt element i og omkring byen.

Klimaet ændrer sig. Vi forventer mere nedbør og stigende vandstand i havene. Det betyder også at grundvandsspejlet (som man kan se i de fleste af vores søer og vandløb) stiger. Aalborgområdet er særligt udsat for klimaforandringer på grund af beliggenheden ved fjorden og de mange lavtliggende områder. Klimastrategien fastlægger, at ved byggeri under kote 2,5 m foretages klimasikring. Klimasikring kan i den forbindelse være mange ting. Fx kan det være byggeri, der er sikret mod oversvømmelse, men det kan også være byggeri, der kan tåle at blive oversvømmet. Det står ikke altid klart, hvilke klimatilpasningstiltag der er nødvendige hvor, og derfor skal der arbejdes videre med at identificere disse i en klimatilpasningsplan.

Mobilitetsdrevet byudvikling

• Byen skal udvikles med fokus på mobilitet. I midtbyen er de bløde trafikformer højest prioriterede.
• Byudvikling skal medvirke til at skabe grundlag for en letbane, for nærbanen og for banebetjening af Aalborg Lufthavn.
• En 3. Limfjordsforbindelse og Egnsplanvej skal skabe bedre fremkommelighed for bilister uden om byen.

Der er en nær kobling mellem byudvikling og mobilitet. Det vil sige en byudvikling, der har fokus på at understøtte god, miljørigtig transport og høj tilgængelighed. Se derfor også afsnittet om vækstaksen og kapitlet om Mobilitet – nødvendige forbindelser.

Erhvervsbyen

• Midtbyen skal udvikles med henblik på at styrke Aalborgs storbyidentitet. Den centrale del af Vækstaksen giver gode muligheder for placering af virksomheder, der kan indgå sammen med andre byfunktioner.
• Storbyturisme og erhvervsturisme (messer, kongresser osv.) skal gives gode kår, for at skabe liv og omsætning i byen.
• Detailhandlen i Midtbyen og City Syd skal fortsat udvikles i en ligeværdig konkurrence.
• Tyngdepunkter som Lufthavnen, Bouet, Universitetet/Hospitalet, Østhavnen og Svenstrups erhvervsområder er vigtige indsatsområder i forhold til fortsat udvikling af rendyrkede erhvervsområder.
• De store erhvervsområder sikres god forbindelse til den overordnede infrastruktur.

I hver byrådsperiode tillader Planloven, at der planlægges for store udvalgsvarebutikker over 2.000m², primært i Aalborg midtby, alternativt i aflastningscenteret City Syd. Med denne plan åbnes mulighed for indretning af én stor udvalgsvarebutik på Budolfi Plads og 3 store udvalgsvarebutikker indenfor den eksisterende afgrænsning af City Syd.

Den bebyggede by

• Aalborg skal fortættes med udgangspunkt i Vækstaksen for at sikre sammenhæng og synergi i investeringerne i byen.
• Bakkeranden (vist med skravering) skal være bebyggelsens kant mod lavbundsarealerne rundt om Aalborg.
• Omfang og tempo på omdannelsesprojekter skal afstemmes med behovet for byudvikling.
• Aalborg kan kun udvikles på lavbundsarealer, hvis det er af væsentlig betydning for byens funktionalitet. Det gælder Lufthavn, Østhavnen og motorvejsnære erhvervsarealer.

Aalborg Kommunes befolkningsprognose 2012-24 viser en tilvækst på ca. 7.000 borgere i Aalborg. Med fortsat faldende husstandsstørrelser og befolkningstilvæksten er behovet for nye boliger omtrent 6-7.000. Indenfor planlagte områder er rummeligheden godt 8.000 boliger, først og fremmest igennem omdannelse af eksisterende byområder, fx Eternitten, Godsbanearealet og Østre Havn.

Den blå by

• Aalborg skal udvikles omkring Limfjorden som et samlende blåt element for byudvikling, friluftsliv og oplevelser.
• En blå ring skal genetableres omkring Aalborg med naturgenopretning på lavbundsarealer i tilknytning til åer og søer.
• Åløbene skal beskytte mod klimaændringer og give nye rekreative muligheder.
• De mange søer i form af tidligere råstofgrave skaber rekreative kvaliteter og historisk identitet i nærområdet.

Vandløb og søer vil få stigende betydning i forhold til at forsinke vandet, så øget nedbør ikke oversvømmer de bebyggede dele af byen. Investeringer i den blå by er således ikke blot en rekreativ foranstaltning, men også en væsentlig funktionel investering for det bebyggede miljø.  Rekreativ anvendelse af regnvand i byen forøger byrummenes værdi og fremmer den biologiske mangfoldighed.  

Den grønne by

• En grøn ring omkring byen skal prioriteres til fordel for friluftsliv, natur, landbrug ol.
• På bakkerne, langs fjorden og i Østerådalen skal grønne forbindelser give adgang til det åbne land, vand og nærrekreative muligheder.
• Byens markante bakketoppe skal fremtræde som skovklædte landmarks.

Den grønne ring omkring Aalborg er sammensat af flade, lavtliggende arealer med forskelligartede anvendelser. Grønne forbindelser gennem byen kobler byens grønne kiler sammen og giver gode rekreative muligheder for et det stigende antal indbyggere i den bebyggede by. De grønne områder er også væsentlige for byens biologiske mangfoldighed og understøttes bl.a. med naturgenopretning. I de grønne områder lægges der vægt på at udbygge mulighederne for at etablere forhold, der har et sundhedsfremmende formål for alle aldersklasser.

Bykvalitet afhænger af stedet

• Levende og mangfoldige bymiljøer skal fremmes.
• Der skal skabes sammenhæng imellem byens fysik og funktionalitet.
• Byens rum skal opleves som attraktive og rare steder for mennesker.
• Konkrete mål for bykvalitet afhænger af de særlige kvaliteter og potentialer i det enkelte nærmiljø.
• Arkitektonisk kvalitet og kulturhistoriske spor skaber identitet og skal sikres.

Bykvalitet er forskellig afhængig af, hvor vi er i byen. Byer skal være for mennesker. De skal have kvaliteter, som både beboere, studerende, turister, kunder og ansatte i byens virksomheder kan nyde gavn af. (Se også særlige beskrivelser af bykvalitet i midtbyen og brokvartererne).

Bakkebyen og forstaden

• Forstadens bydele skal udvikles som veldefinerede nærmiljøer med lokal identitet og særpræg.
• Landskab, udsigt, lys og luft er særlige kvaliteter, som skal fremmes i bakkebyen.
• Bebyggelse skal understrege landskabet og give naturen plads.
• Bydelscentre med dagligvarebutikker, service, sociale mødesteder og fritidstilbud skal fremmes tæt på, hvor man bor.
• Multifunktionelle bæredygtige bygninger og byrum skal skabe liv lokalt.
• Sociale problemer skal forebygges med helhedsorienterede ”kvarterløft”.
• Der skal udvikles nye måder at bo på - især mere bæredygtige udgaver af parcelhuset med fokus på fortætning og fleksibilitet.

Aalborgs primære forstadsområder ligger på bakkerne. Nordenfjords er det Lindholm, Løvvang, Skansekvarteret og Nr. Uttrup omkring Sundbybakken. Syd for fjorden er det Hasseris, Sofiendal og Skalborg omkring Hasserisbakken samt Frydendal, Vejgaard, Gug, Grønlandskvarteret, Universitetsområdet og Aalborg Øst omkring Trandersbakken. Områderne rummer store landskabelige kvaliteter. Med eksempelprojektet City in between er der udviklet en række bud på opgradering af forstadsområder. Det omfatter bl.a. oprettelse af gode mødesteder, forbedret infrastruktur og nye boformer. (Se også særlige beskrivelser af bykvalitet i Vest Aalborg, Øst Aalborg og Solsiden).

Nye forstadsområder skal udvikles anderledes, end vi kender dem i dag. Det skal de, fordi der findes mere bæredygtige alternativer til fritliggende enfamiliehuse. De traditionelle parcelhuse nødvendiggør ofte bilejerskab, giver ofte højt varmebehov og inddrager større arealer, der kan bruges til jordbrugs- og naturområder.

Byens primære erhvervsområder

• Funktionalitet og tilgængelighed skal fremmes.
• Aalborg Havn og Aalborg Lufthavn skal sikres udviklingsmuligheder. Det skal ske i tæt samspil med fjorden, de rekreative forbindelser og vandløbene.
• City Syd skal karakteriseres af storskalashopping. Derved skal området fungere som et supplement til midtbyen.
• Nybyggeri skal sikres ift. vandstandsstigninger. Vandelementet kan være med til at skabe attraktive udearealer med naturværdi.

Fællestrækket ved erhvervsbyens områder er, at deres funktionalitet og betydning for byen hænger tæt sammen med byens infrastruktur - til lands, til vands og i luften. Et andet fællestræk er, at de er lavtliggende, og derfor er samspillet mellem byen og det omgivende landskab sammen med klimasikring særlige udfordringer, som skal håndteres.