Det åbne land

• Byerne skal bindes sammen med det åbne land med et stinet i grønne kiler, der rummer sammenhængende skov- og naturområder.
• Større sammenhængende naturområder skal bindes sammen for at fremme biologisk mangfoldighed og spredningsmuligheder.
• Mere natur og skov skal gøre kommunen mere attraktiv for befolkningen med gode muligheder for oplevelser, rekreation og læring.
• Omfanget af skov skal øges fra 7 til 12 %.
• Sammenhængende naturområder skal styrke landskabets robusthed over for klimaændringer.

Aalborg Kommune vil udbygge de væsentlige natur- og landskabsforbindelser gennem naturgenopretning og skovrejsning. Dette vil både forbedre grundlaget for dyre- og plantelivet og øge befolkningens og turisternes muligheder for rekreative oplevelser.

Udbygningen skal ske gennem Grøn-blå struktur, som udpeger et net af vigtige overordnede grønne og blå kiler, bånd og forbindelser. Den er med til at skabe sammenhæng mellem eksisterende større naturområder og forbindelser fra det åbne land ind til byernes grønne områder.

Sammenhængende naturområder gør også landskabet mere robust over for følgerne af klimaændringer, ved fx at skabe større bufferzoner til at afbøde skadesvirkningerne som følge af oversvømmelser. Ved at målrette indsatsen inden for Grøn-blå Struktur opnås synergieffekter ved hver indsats for natur, miljø og friluftsliv.

Benyttelsen og beskyttelsen kan gennem god forvaltning ofte kombineres. Som regel er de rekreative interesser store i de bynære områder, mens beskyttelsesinteresserne er størst i det åbne land. Hvor der er modsætninger, skal der ske en afvejning, hvor der lægges vægt på en langsigtet bæredygtig udvikling.

• Naturens mangfoldighed skal bevares og øges både for naturens egen skyld og til glæde og gavn for kommunens borgere.
• Hensynet til at fremme den biologiske mangfoldighed skal styrkes i kommunens planlægning og forvaltning af byerne og det åbne land.
• Den mest sårbare og den mest sjældne natur skal beskyttes først.
• De økologiske forbindelser skal udbygges og styrkes ved etablering af ny natur.
• Klimaforandringernes negative konsekvenser for de eksisterende naturområder og biologisk mangfoldighed skal afhjælpes med udpegning af nye større økologisk sammenhængende områder, hvor mulighederne for at skabe biologisk mangfoldighed er til stede.

Kommunens kortlægning af naturens kvalitet viser, at der er stort behov for en målrettet indsats for at forbedre og fremme naturens tilstand.

Arealfordeling af naturkvaliteten i Aalborg Kommune: 1.700 ha natur skal forbedres til Høj Naturtilstand eller God Naturtilstand før målet om en forbedring af naturtilstanden er nået. Kilde: Park og Natur, Aalborg kommune.

Den biologiske mangfoldighed er vigtig, da den forsyner samfundet med en række økosystemtjenester, som har betydelig økonomisk og samfundsmæssig værdi, fx rent vand, bestøvning og beskyttelse mod oversvømmelser.

Den biologiske mangfoldighed påvirkes af vores generelle adfærd og den måde, vi indretter os på; vores arealanvendelse til intensiv landbrugsdrift, byudvikling, anlæg, infrastruktur, råstofindvinding m.m. Det kræver derfor nytænkning og større bevidsthed i, hvordan vi får mere natur og mere kvalitet i naturen.

Det er en stor udfordring at øge biodiversiteten. Selv med en beskyttelse af den eksisterende natur vil der ske en tilbagegang i den biologiske mangfoldighed. For at vende udviklingen skal der ske indsatser på mange områder:

• I byernes grønne arealer skal der skabes størst mulig biologisk mangfoldighed.
• De bynære skove, parker og kommunalt ejede arealer skal så vidt muligt overgå til en drift der fremmer den biologiske mangfoldighed.
• Der skal laves naturgenopretning og naturpleje.
• Værdien af høj biologisk mangfoldighed skal formidles til borgerne.
• Der skal etableres ny natur, der kan forbedre og understøtte et sammenhængende netværk af økologiske forbindelser i kommunen.

• Anlæg til store husdyrbrug skal sikres lokaliseringsmuligheder, hvor omgivelserne er mere robuste (de mørk grønne områder).
• Der skal være mulighed for niche produktion, lokal afsætning af produkter og branding af særlige lokale produkter, der bygger på øget bæredygtighed.
• I det dyrkede land skal der være fokus på at øge den biologiske mangfoldighed i form af fx pleje af eksisterende naturarealer, nye lokale naturområder og andre levesteder samt spredningskorridorer for vilde dyr og planter.
• Andelen af økologiske landbrugsprodukter skal øges, og der skal ske en forøgelse af det økologisk drevne areal i kommunen.

Landbrugserhvervet har stor betydning i kommunen som fødevareproducent og landskabsforvalter. Fremover forventes, at landbrugets rolle udvikles i forhold til naturpleje og producent af biomasse med henblik på energiproduktion.

Det er muligt at etablere store jordløse husdyrbrug, og der kan opstå meget store industrielle brug, der kan påvirke omgivelserne i langt større grad end tidligere. Kommunen skal derfor udpege egnede områder til store husdyranlæg (som udgangspunkt > 500 dyreenheder).  Områdeudpegningen hindrer ikke placering af anlæg til store husdyrbrug uden for områderne. Alle husdyrbrug uden for positiv områderne har fortsat krav på at få vurderet ansøgninger om udvidelser.

Det vil være en fordel at placere flere husdyrbrug sammen og i klynger med fælles biogasanlæg for at opnå en bæredygtig synergieffekt. Udpegning af disse områder giver i fremtiden mulighed for at tage størst mulig hensyn til omgivelserne samtidig med, at investeringssikkerheden for de store husdyrproduktioner øges.

I takt med udvikling indenfor forureningsbegrænsning fra landbruget overvejes det at placere store, industrielle husdyrproduktioner i industriområder i byerne, hvorved fx transport kan optimeres.

I kommuneplanen er der udpeget særligt værdifulde landbrugsområder på grund af jordens kvalitet (de brune områder). Udpegningen har til formål at friholde områderne for andre aktiviteter end dyrkning af jorden. I områder med særlige drikkevandsinteresser prioriteres grundvandet frem for at bevare det særligt værdifulde landbrugsområde til intensiv landbrugsdrift. Det vil, i forbindelse med den kommende kommuneplanrevision, blive vurderet, om nogle af områderne i stedet skal udpeges som skovrejsningsområder med henblik på at sikre grundvand og varetage nærrekreative formål.

Det økologisk dyrkede areal skal øges bl.a. ved at fremme forbrug og produktion af økologiske råvare og produkter i institutioner, på skoler, sygehuse mm. Økologisk jordbrug bidrager positivt til natur og biologisk mangfoldighed gennem bedre levemuligheder for vilde dyr og planter.

• I 2050 skal Aalborg Kommune være uafhængige af fossile brændsler.
• 80 % af elforbruget i Aalborg Kommune skal i 2050 dækkes af strøm produceret af vindmøller (de mørk grønne områder).
• Kommunen prioriterer placeringen af energianlæg i det åbne land. En sådan udbygning kan få visuelle konsekvenser for naboer, landskab mv.
• Udbygning og placering af biogasanlæg skal understøtte en bæredygtig udnyttelse af biogassen til energiformål (de brune områder). 
• Kommunen øger andelen af skov og dermed mængden af fornybare CO₂ neutrale skovprodukter.

Med Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi og Klimastrategi er der sendt et signal om, at kommunen ønsker at være en klima- og energiansvarlig kommune.

Opstilling af vindmøller til realisering af klimamålene for Aalborg Kommune har konsekvenser for naboer, den visuelle oplevelse af landskabet mv. Det betyder, at kommunen i nogle områder må gå på kompromis med nogle andre interesser i det åbne land.

Opførelse af energianlæg som fx solcelle-/solvarmeanlæg mv. i det åbne land betyder, at store arealer inddrages til andet formål end åben land interesser. Placering af anlæg skal tage hensyn til landskabet og de arkitektoniske kvaliteter og vil afhænge af det enkelte projekt.

Aalborg Kommune har med udlæg af potentielle områder til biogasanlæg ønsket at opfylde den nationale målsætning for udnyttelse af husdyrgødningen til grøn energi, ligesom udpegning af områderne er med til at opfylde målet for biogasanlæg i Aalborg Kommunes Klimastrategi.

Skovrejsning og mere skov vil føre til større mængder råtræ. Størstedelen af dette råtræ vil ende som flis til opvarmning på kraftvarmeværker.