Lille Vildmose - LIFE projekt |
Lille Vildmose er et naturområde af international betydning. Der er tale om Danmarks største fredning og rummer unik natur i form af bl.a. ynglende kongeørne, store vådområder og over 2.000 ha af den særlige mosetype – højmose.
Særlige mål fra Hovedstruktur |
- Sikre og forbedre et unikt Natura2000 område, herunder en forbedring af de rekreative oplevelser.
|
Særlige interesser |
- Naturgenopretning
- Beskyttet natur
- Sjældne naturtyper
- Fuglebeskyttelse
- Rekreative oplevelser i respekt for den sårbare natur
|
Nye muligheder (eksempler) |
- Gennemførelse af store naturforbedringer som fredningen af Lille Vildmose giver mulighed for frem til 2016.
- Projektet til 42 mio. kr. gennemføres i et samarbejde mellem Aage V. Jensens Naturfond, Naturstyrelsen og Aalborg Kommune, og støttes fra EU`s LIFE Pulje.
- Vandstandshævninger og rydninger af uønsket opvækst.
- Genopretning af gamle tørvegravningsområder i mellemområdet med henblik på en udvidelse af de sjældne naturtyper.
- Etablering af Birkesø samt etablering af en række nye stiforløb og udsigtstårne.
- Renovering af eksisterende, samt anlæg af nye P-pladser.
|
Kortet viser Lille Vildmose med Natura 2000-områdets grænse og Fredningens delområder. Den store Tofte Mose ses som det brune område mod syd mens Paraplymosen og Høstemark Mose ligger i områdets nordlige del. Mellemområdet hvor de fleste naturgenopretningstiltag skal foregå udgør det store mellemliggende område.
|
25-11-2013
|
|