Halkær-projektet

Halkær området i Himmerland er et område, der ligger i oplandet til Limfjorden. Der er tale om et område, hvor kommunen har et projekt, med henblik på en samlet indsats for en bæredygtig udvikling ud fra en helhedstankegang.

Særlige mål fra Hovedstruktur
  • Beskytte og fremme biologisk mangfoldighed, klima, vandmiljø og rekreative værdier.
Særlige interesser
  • Økologi
  • Landbrug
  • Naturgenopretning
  • Rekreative værdier
  • Vedvarende energi
Nye muligheder
(eksempler)
  • Udvikling af Grønne udviklingsplaner i samarbejde med Vesthimmerlands og Rebild kommuner.
  • Aalborg Kommune, Landboforeningen Agri Nord og Økologisk Landsforening påbegynder i foråret 2013 en indsats for mere lokal grøn vækst, ved at tilbyde et gratis ” økologisk driftsomlægningstjek”.
  • Lokale landmænd tilbydes ”Grønne udviklingsplaner”, for at sikre en vedvarende udvikling af landbruget i en mere bæredygtig retning.
  • En mindre del af Halkær Å flyttes og genslynges, og naturen i området skal genoprettes.
  • De eksisterende rekreative stisystemer ved søen og åen tilpasses og forbedres.
  • På den lokale Halkær kro serveres økologisk mad, og byder samtidig på kulturoplevelser med spillested m.m.
  • I området findes en forening, der distribuerer lokale økologiske fødevarer.
  • I området findes foreningen ”Vedvarende energi” og indenfor projektområdet ligger et biogasanlæg, der forsyner Vegger med varme og producerer strøm. Biogasanlægget planlægger at udvide i de kommende år.

25-11-2013