9.4.C2 Vestpieren |
|
På Vestpieren ønskes skabt en blandet, tæt og oplevelsesrig bebyggelse. Der skal både være plads til boliger og butikker, hoteller, restauranter, liberale erhverv mv., som bl.a. understøtter turismen.
|
Områdets anvendelse fastlægges til centerformål med plads til havneboliger, fritidsboliger, hoteller, restauranter, mindre butikker og servicebygninger for havnen.
Langs vejen Havnen skal der være publikumsorienterede funktioner, dvs. ingen boliger, i stueetagen.
|
På store dele af Hals Havn stilles der særlige krav til reduceret højde af hensyn til fyrlinier og udsigtslinjer fra Hals Skanse. På særligt deklarationsbelagte arealer under fyr- og båkelinier må bygningshøjden ikke overstige de tinglyste maksimalhøjder.
Bebyggelsesprocenten i området fastsættes ud fra en konkret vurdering og skal reguleres ved angivelse af byggefelter i en lokalplan.
|
Området er i dag omfattet af bevaringsinteresser omkring ældre bebyggelser til fiskeri, bådebyggeri m.v. Ny bebyggelse på havnearealerne skal i størrelse og proportioner tilpasses bebyggelsen i Hals by og anlæggene på Hals Skanse.
Ny bebyggelse skal som hovedregel danne sluttet gadebebyggelse som i de gamle danske byer og som i den ældste del af Hals by.
I området er der store potentiale for at aktivere byrummene og gøre dem mere attraktive, herunder ift. den flotte beliggenhed ved Limfjorden og mulige forbindelser på tværs af havnen.
|
10-12-2018
|
Anvendelse
Boliger (tæt-lav, etage) Butikker* Restaurant o.l. Hotel o.l. Kulturelle formål Fritidsformål Rekreative formål Tekniske anlæg**
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 750 m² pr. dagligvarebutik og max. 750 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.3
** Til områdets egen forsyning
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocenten fastsættes ud fra en konkret vurdering og reguleres ved byggefelter
Etager: 2½
Højde: Max. 8,5 m
Opholdsarealer: I overensstemmelse med retningslinje 6.1.2.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
En lokalplan for området skal indeholde bestemmelser for sikring mod oversvømmelse, jf. retningslinje 2.1.6.
Arkitektur - Byrum og landskab
En lokalplan skal fastlægge bestemmelser for indpasning af bebyggelsen i havnemiljøet.
Byrum skal understøtte sammenhængen med Havnegade/Midtergade, samt iscenesætte og udnytte den attraktive beliggenhed ved Limfjorden.
Der skal indtænkes udsigtslinjer i den konkrete planlægning.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|
|