Tilbage
K O M M U N E P L A N

9.4.H1 Bygmestervej


 
Mål

Området ved Bygmestervej tildeles rollen som det erhvervsområde i Hals, hvor de relativt større og mere arealkrævende virksomheder vil være velplacerede. Området rummer i dag bl.a. Hals Varmeværk og en nedlagt genbrugsstation.

Anvendelse

Der er god vejadgang, og specielt arealerne ud til Aalborgvej og Ulstedvej har god synlighed. Området kan derfor også bruges til butikker som forhandler særlig pladskrævende varer fx biler og både.

Der kan ikke etableres boliger i området - heller ikke i tilknytning til erhverv.

Arkitektur - Byrum og landskab

En lokalplan skal sikre en flot afrunding af byen med en visuel markering af byens bebyndelse. Desuden skal den nye bykant fremstå harmonisk i landskabet, herunder især mod nord, vest og nordøst.

Området skal fremstå attraktiv, herunder mod veje og det åbne land.

De æstetiske krav til udformningen af bebyggelse og udearealer prioriteres højest langs Aalborgvej og Ulstedvej.

Det skal undersøges i en lokalplan, hvorvidt eksisterende læhegn kan indgå i en fremtidig områdedisponering. I denne sammenhæng skal der tages stilling til eksisterende beplantnings bevaringsværdi, herunder ift. naturværdier og landskabelige oplevelser.

10-12-2018
Anvendelse
Oplagsvirksomhed o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Tekniske anlæg
Transport o.l.
Engroshandel o.l.
Butikker til særlig pladskrævende varegrupper*
Mindre butikker til salg af egne produkter**
Benzinsalg***
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 3.000 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.4
** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
*** Evt. inkl. butik/kiosk
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.7
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 45

Etager: Max. 2
Højde: Max. 10 m
Miljømæssigt eller produktionsmæssigt nødvendige bygningselementer dog max. 15 m.
Miljø
Miljøklasse 1-4, se Bilag A
I forbindelse med en evt. dræning af området, kan der komme krav om okkerrensning.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
En lokalplan skal fastlægge retningslinier for skiltning og udendørs udstilling. Ingen udendørs oplag langs Aalborgvej.
Overgangen mod det åbne land skal være indpasset i landskabsbilledet, bl.a. med beplantningsbælter.
"Byporten" skal fremstå som en tydelig og attraktiv ankomst til Hals.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone.