9.6.B1 Den nordvestlige del af Stae |
|
Området udgør boligområderne i den nordvestlige del af Stae. Dels det udbyggede område nedenfor skrænten omkring Halsvej og Ellevej. Dels det udbyggede område ovenfor skrænten, hvor der er bygget op ad bakken på Nøddevej og Agernvej.
Hertil kommer det nye boligområde Overby Bakke, som er en fortsættelse af bebyggelsen op ad bakken nord og øst for området ved Nøddevej.
Der skal fokuseres på sammenhængen mellem det nye område og de udbyggede områder. Både i forhold til at bevare nogle af de eksisterende grønne strukturer i området og i forhold til den fysiske sammenhæng og adgang i form af stiforbindelser.
|
Områdets hovedanvendelse er boligformål. Der kan etableres åben/lav eller tæt/lav bebyggelse i området.
Der kan etableres service- og erhvervstyper, der kan indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne.
Forud for placeringen af institutioner med mere end 10 beboere og/eller 4 ansatte samt andre institutioner/virksomheder, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.
|
Terrænforskellene i området giver mulighed for at udnytte terrænnet til at bygge i forskudte plan. Bebyggelsen bør således tilpasses terrænet, så det eksisterende terræn respekteres så vidt muligt.
|
Områdets landskabelige kvaliteter og terrænforskelle skal understøttes. Det eksisterende terræn skal så vidt muligt respekteres, for eksempel ved at bygge i forskudte plan. Det vil dels være med til at understøtte landskabsoplevelsen, ligesom de udsigtsmæssige kvaliteter i området vil blive styrket.
De eksisterende beplantningsbælter i området skal indgå i en kommende udstykning, så disse strukturer bevares og understøtter både landskabet og en fremtidig bebyggelse.
|
Den nordøstlige del af rammeområdet, Overby Bakke, skal med en lokalplan overføres til byzone.
|
19-03-2018
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav) Enkeltstående butikker Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 % for åben-lav. Max. 40 % for tæt-lav.
Etager: Max. 2.
Højde: Max. 8,5 m.
Fælles opholdsareal: Min. 10 % af områdets areal for åben-lav og min. 15 % for tæt-lav.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Arkitektur - Byrum og landskab
De eksisterende beplantningsbælter skal indgå i en kommende udstykning
Trafik - Veje og stier
De overordnede stiforbindelser skal sikres.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone
|
|