|
Området tilhører den ældste del af Aalborg Midtby og er udpeget som et værdifuldt kulturmiljø. En forringelse af oplevelsen eller kvaliteten af de kulturhistoriske værdier må derfor ikke finde sted. Området indeholder en del fredede og mange bevaringsværdige bygninger. Bebyggelsen spænder bredt både i alder og arkitektur. Mod vest domineres området af den flotte funkisbebyggelse fra 1930'erne, som er kendetegnende ved hele Vesterbro. Funkisbebyggelsen runder hjørnet ved Toldbodgade og danner en markant byfront mod Limfjorden. Ved Bispensgades udmunding i Vesterbro mødes funkishusene og middelalderbyens bindingsværkshus i en spændingsfyldt kontrast.
Tv.ø. Vesterbros funkisbebyggelse med de tilbagetrukne grønne tagetager og flotte hjørneløsninger.
Tv.n. I Jomfru Ane Gade er ikke alle ændringer foretaget med respekt for det oprindelige bygningsudtryk.
|
|
|
|
Vesterbro er udpeget som arkitektonisk indsatsområde, og det er ønsket at byrummet i dets udformning og facadebearbejdning tilføres kvaliteter, der tilgodeser intentionen om et stedspecifikt byrum.
Langs Østerågade er det de detaljerige bygninger, der dominerer bybilledet sammen med de fredede og historiske bygninger som fx Jens Bangs Stenhus, et unikt renæssancehus. Østerågade er sammen med Boulevarden byens hovedgade - den forbindelse der binder banegården sammen med centrum - og fremstår i dag som et sammenhængende byrum af høj kvalitet.
I området genfindes de smalle gyder, stræder og slip mellem husene, der stammer fra middelalderens bystruktur, og som tegner nogle af de gamle åløb. Latinergyden er en af de få bevarede vandgyder, og Vesterå har løbet dér, hvor gaden Vesterå ligger i dag. I en del af området er det muligt, via passager fra gaderne omkring, at færdes gennem gårdrummene med baghuse af bindingsværk og toppede brosten.
For centerområder er der en særlig forpligtelse til at sikre gode arealer til udendørs torveaktiviteter og byliv. Området har allerede flere pladser og torve, fx C.W. Obels Plads, Maren Turis Plads og Gl.Torv, og en større synlighed af ovennævnte passager og hermed tilgængelighed til de stemningsfulde, "gemte" byrum kunne bidrage positivt til bylivet. Ligeledes vil en videreførelse af Midtbyplanen øge kvaliteten, fx ved at nedlægge P-pladsen øst for Budolfi Kirke og skabe en byhave - et grønt åndehul i byens centrum, der samtidig forstærker kirkens næromgivelser.
I Jomfru Ane Gade er stort set alle bygninger indrettet til restauranter, værtshuse og musiksteder. Der er en helt særlig "Bierstubestemning" i gaden med de mange lysreklamer, skilte og rækværk for udeservering. Langt fra alle ombygninger i området er foretaget med lige stor respekt for det gamle bygningsmiljø. Gennem de gamle gader er der kig til Limfjorden. Det er væsentligt at friholde disse kig for at sikre sammenhængen mellem fjorden og den bagvedliggende by.
Beliggende på ryggen af den banke, hvor Aalborg i sin tid opstod, er Budolfi Kirke et markant landmærke i byen.
Områdets bevaringsværdige ejendomme fremgår af retningslinje 5.2.3.Oprindelige overflader, materialevalg og udformning, skal ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.
Området rummer flere fredede bygninger: Brix´es gård, Toldboden/Distriktskammeret, Håndværkerhuset, Helligåndsklosterets bygninger, Borgmester Jørgen Olufsens Gård, Hamborggården, Jens Bangs Stenhus, Ålborg gamle Rådhus, Tinghuset, Den ældre bankbygning, Gammeltorv 10 samt Aalborg Post- og Telegraf.
Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt"
Der er også udarbejdet en vejledning om brug af gågader, torve, pladser og fortove. Her kan der blandt andet hentes inspiration og vejledning om udendørs udstilling. Se "Gader og pladser - til glæde for alle"
|
