|
Området omfatter karreerne mellem Boulevarden, Danmarksgade, Løkkegade og Algade/Bredegade/Nørregade, som er en af byens strøggader. Bebyggelsen spænder bredt i alder og arkitektur. Området rummer en stor andel af bevaringsværdige enkeltbygninger, ligesom mange af de sammenhænge, bygningerne indgår, i er bevaringsværdige. Især i den midterste del af området opleves middelalderbyens karakteristiske bystruktur med smalle, brostensbelagte gader og stræder omkranset af lave huse. Det opleves fx i Hjelmerstald, hvor de gamle fine huse fra 1800-tallet sammen med brostensbelægningen og de originale gadelamper understreger harmonien i det samlede gadebillede, og i Peder Barkes gade hvor de lave bygninger støder op til Vor Frue Kirke - en kontrast der understreger kirkens betydning i historisk perspektiv. Ved fremtidige ændringer skal områdets særlige historiske karakter bevares og styrkes.
Th.ø. De lave huse i kontrast til Vor Frue Kirkes bygningsvolumen. Th.n. Byliv ved Mølle Plads.
|
|
|
|
Langs Brandstrupsgade og Boulevarden ses de detaljerige national-romantiske bygninger, der kendetegner den nordlige del af Boulevarden/Østerågades homogene arkitektur. Boulevarden er sammen med Østerågade byens hovedgade - den forbindelse der binder banegården sammen med centrum - og fremstår idag som et sammenhængende byrum af høj kvalitet.
Området rummer også en stor andel af bevaringsværdige købstadshuse, hvoraf en del er forsømte eller delvist ødelagte ved istandsættelser, hvor de er blevet malet eller har fået isat nye vinduer uden de oprindelige sprosser.
Som kontrast til de lave købstadshuse ligger Mølleåarkaden, et bygningskompleks fra 1980'erne der er fint tilpasset områdets omkringliggende bygninger. Gennem bygningen er der forbindelse mellem Mølleplads og det grønne anlæg - to forskellige byrum med hver deres særlige kvalitet og karakter. Mølleås tidligere løb gennem området vises i form af et rislende vandløb.
I karreen der støder op til Danmarksgade og Boulevarden ligger de markante fritliggende bygninger, den tidligere Danmarksgade Skole og Administrationsbygningen. Ved eventuelle ombygninger skal der tages hensyn til områdets fine arkitektur og karakteristiske bebyggelsesmønster.
Flere bygninger er skæmmet af uheldige facadeændringer i stueetagen og voldsomme skiltninger. Der ses dog også flere gode eksempler på en mere enkel skiltning udformet i tråd med den samlede bygningsfacade. Det prioriteres højt, at skiltning tilpasses såvel den enkelte bygnings arkitektur som gadens helhed.
Området grænser op til flere af byens primære strøggader, hvor det især er ønsket at styrke midtbykarakteren med aktive og publikumsorienterede facader i stueetagen. For centerområder er der ligeledes en særlig forpligtelse til at sikre gode arealer til udendørs torveaktiviteter og byliv.
Fra Bredegade Torv er der et langt kik til Limfjorden, der skal sikres.
Algade-Bredegade-Nørregade er historisk set de mest centrale gader i Aalborg og udgør et sammenhængende kulturmiljø.
Områdets bevaringsværdige ejendomme fremgår af retningslinje 5.2.3. Oprindelige overflader, materialevalg og udformning, skal ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.
Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser".
|
