1.1.D3 Kjellerupsgade m.fl.

Målet er at sikre områdets anvendelse til blandede bymæssige formål samt at bevare og tilgodese bygningsmæssige, rekreative og kulturhistoriske værdier i den videre udvikling af området.

Herudover er det intentionen at boligmassen i området bevares og udbygges, hvor der er mulighed, og at byens kvalitet som boligområde forbedres, bl.a. ved fokus på arkitektur, byrum, belysning m.m. Det prioriteres ligeledes højt, at gårdarealerne gøres mere velegnede til ophold, samtidig med at de ved beplantning gives en grønnere karakter.

Med fredeliggørelsen af Kjellerupsgade blive der mulighed for i højere grad at indrette gaden på de bløde trafikanters præmisser. Det er et mål, at gadens ændrede status udmøntes i et omdannelses- og forskønnelsesprojekt.

Med ønsket om på sigt at åbne Østerå helt frem til Limfjorden er det et mål at frilægge vandet under Kanalstien.

Områdets hovedanvendelse er boliger, men der er også publikumsorienterede funktioner i stueetagen langs de mere befærdede gader. Denne funktionsintegration skal videreføres.

Der er fortsat mulighed for at drive mindre erhverv fra eksisterende bebyggelse i baggårdene, når de kan drives uden gene for de omkringliggende boliger.

Butikker* må kun placeres indenfor den afgrænsede bymidte Aalborg City, der er vist med lilla farve på nedenstående kort.

Ny bebyggelse kan opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved en om- eller nybygning. Fx kan der opføres en ny bebyggelse, som afslutter Løkkegades bebyggelse i en karrélignende struktur, der lukker af mod Nyhavnsgade.

Området er belastet af støj fra trafikken langs Nyhavnsgade, Østerbro og Kjellerupsgade.

I den nordlige karré vest for Kjellerupsgade ligger Nordkrafts ældste og meget bevaringsværdige maskinhal samt de flotte administrationsbygninger. Ejendommen Løkkegade 7-9, er udformet i samme stil og er i sin helhed bevaringsværdig. En tidligere vejudvidelse ved Nyhavnsgade uden genetablering af randbebyggelse får dog gadebilledet med de strittende gavle ved Løkkegade til at fremstå ufærdigt. Ligeledes giver muren mod Nyhavnsgade området et baggårdspræg, hvilket ønskes forbedret, f.eks. med etablering af ny bebyggelse.

Karreen mellem Søndergade og Kayerødsgade er præget af omfattende nedrivninger i 60'erne og 70'erne, der blev erstattet af nyt byggeri uden fornemmelse for stedets karakter. Området fremstår således temmelig broget med en blanding af købstadshuse og større byejendomme fra århundredeskiftet, symfoniens bygninger mod Kjellerupsgade og det dominerende betonhus mod Kayerødsgade.

Øst for Kjellerupsgade er området domineret af boligbebyggelse. De fleste ejendomme er bygget omkring århundredeskiftet og varierer en del i både højde og byggestil. Baggårdsbebyggelsen er også varieret og giver sammen med den karakteristiske ejendomsopdeling i lange smalle grunde både forskellige og levende gårdmiljøer. Dette er vigtigt at bevare og styrke i den videre udvikling af området.

Langs Langesgade og Brettevillesgade er flere af husene velholdte og istandsatte under hensyntagen til deres oprindelige karakter. Et varieret valg af kalkfarve på de pudsede huse blandet med huse i blank murværk, der alle har en særlig farvesætning på vinduer og bygningsdetaljer, giver et levende og inspirerende gadebillede, der ønskes videreudviklet.

Langs Kjellerupsgade og Østerbro trænger flere af husene til istandsættelse og mange er skæmmet af nyere vinduer, der er valgt uden hensyntagen til husenes karakter.

De mange store træer Ved Karolinelund og i de gamle haver langs Kanalstien er med til at give en særlig stemning i området.

I forhold til bevaring er flere af områdets ejendomme udpeget som bevaringsværdige, som det fremgår af retningslinje 5.2.3. Oprindelige overflader, materialevalg og udformning skal ved om- og tilbygninger samt almindelig vedligeholdelse, fastholdes/genskabes.

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for tætbyområdet i Aalborg og Nørresundby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din facade - byens ansigt".