Tilbage
K O M M U N E P L A N

1.2.C3 Stigsborg Bydelscenter


 
Mål

Målet med planlægningen er at udvikle Stigsborg-området med forskellige typer boliger og blandede byfunktioner, der kan servicere bydelens indbyggere. Det er hensigten at skabe et bymæssigt tyngdepunkt og et bydelscenter omkring Stigsborg Bygade.

Anvendelse

Området skal anvendes til blandede bymæssige funktioner. 

Rygraden i parkeringsløsningen for Stigsborg er store fælles parkeringshuse. Der skal derfor reserveres areal til et parkeringshus indenfor kommuneplanrammen.

Miljø

Mod fjorden skal Stigsborg-området hæves til klimakote 2,5 m for at sikre mod fremtidige havstigninger og stormflod.

Arkitektur - Byrum og landskab

Den nordlige del (Parkkvarteret) skal være en sammensat, varieret og åben karréstruktur med vægt på det grønne og større typologisk variation. Bebyggelsen bygges til kant af byggelinien med åbninger i strukturen og lavere bebyggelse ud til lokalvejene.

Den sydlige del (Havnekvarteret) skal præges af nærheden til vandet. Bebyggelsen i havnekvarteret skal være lukkede karréer, som bygges til kant af byggelinien og tegner sigtelinien til vandet op. 

I forhold til lyssætning er det intentionen, at belysningen i områderne langs havnefronten skal medvirke til at danne en visuel helhed og styrke byens identitet.

Teknisk forsyning

Al regnvand i Stisgborg-området skal håndteres lokalt i veje, gårde, byrum, grønne strøg mv. (LAR), hvorefter vandet udledes til Limfjorden. Forurenet vand fra fx veje skal renses lokalt inden det ledes videre.

10-02-2020
Anvendelse
Boliger (tæt lav og etage)
Butikker
Restaurant o.l.
Hotel o.l.
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 2.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 1.000 m² pr. udvalgsvarebutik. Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.3
Der skal reserveres areal til et p-hus.
Langs den kommende bygade skal der sikres placering af bylivsskabende funktioner i stueetagen med åbne/aktive facader.
Byggemuligheder
Etager: 2-6
En lokalplan skal via byggefelter fastsætte de præcise byggemuligheder.
En lokalplan skal fastsætte bestemmelser om variation i bebyggelsestypologier. 
En lokalplan skal fastsætte bestemmelser om variation i højder med etageskift. 
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinje 13.3
Klimakote: 2,5 m
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Der skal sikres kig mod Limfjorden og Stigsparken.
Lokalplaner skal sikre et højt arkitektonisk niveau.
Detaljeringen skal være med til at give byen en menneskelig skala og binde byen sammen.
Kvalitetsfyldte opholdsarealer prioriteres højt.
Mht. lyssætning skal der tages særlige hensyn til den samlede oplevelse fra fjordsiden samt til områdets helhed.
Trafik - Veje og stier
Der skal sikres en åben grøn forbindelse på tværs af området, se retningslinje 11.2.6.
Parkeringsnorm for biler: 
½ p-plads pr. bolig
Parkeringsnorm for øvrige anvendelser fastsættes efter en konkret vurdering.
En lokalplan skal sikre reservation til et p-hus.
Parkeringsnorm for cykler:
I overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Der skal etableres et fælles LAR-system for Stigsborg-området til håndtering af regnvand.
Zoneforhold
Byzone