10.1.B19 Skalhøje |
|
Området ved Skalhøje er delvis udbygget. Området er beliggende på en sydvendt skråning, hvorfra der er en langstrakt udsigt over landskabet. Der er en højdeforskel i området på ca. 17 meter.
Bebyggelsen skal tilpasses det unikke terræn i området, og området vil mod nord og øst udgøre den nye bygrænse mod det åbne land.
Den attraktive beliggenhed tæt ved rekreative arealer ved Skalskoven er med til at gøre området til et attraktivt sted at bo.
Der må gerne eksperimenteres med bæredygtige alternativer til parcelhusbyggeri i området, hvilket kan være med til at skabe en større variation i boligtyperne i området.
|
Udsigt fra Skalhøje mod syd på en lidt grå dag.
Området set fra Parkvej.
Eksempel på en anden boform end parcelhusbyggeri, som evt. vil kunne indpasses i området.
|
Områdets hovedanvendelse er boligformål. Der kan etableres tæt/lav eller åben/lav bebyggelse i området.
Dele af området kan anvendes som rekreativt areal og udgøre et samlingssted i området.
Der vil kunne etableres service- og erhvervstyper, der vil kunne indpasses i området uden genevirkninger for omgivelserne. Dette skal reguleres nærmere i en lokalplan.
Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.
|
Skalhøje ses nederst i billedet og som det ses er der fortsat en udbygning af området i gang.
|
Da rammeområdet er beliggende på en bakke op mod Skalskoven mod nord og med det åbne land mod øst, er det vigtigt at være opmærksom på, hvordan bebyggelsen afslutter byen mod nord og øst.
Ligeledes bør bebyggelsen tilpasses terrænet og være med til understrege de specielle terrænforhold i området.
|
De nordligst beliggende boliger bliver placeret op til det rekreative areal op til Skalskoven.
|
En bufferzone mellem boligområdet og en eventuel fremtidig fordelingsvej øst for området skal være med til at undgå gener ved trafikstøj i området.
Det er vigtigt at være opmærksom på, at trafikstøjen fra en eventuel omfartsvej ikke påfører boligområdet et udendørs støjniveau på døgnbasis, der overstiger 58 dB(A).
|
Ud over de udsigtsmæssige kvaliteter fra området er det meget skovnært, hvilket skal styrkes yderligere. Det nordlige rammomeåde indeholder således mulighed for at udvide Skalskoven mod syd med ny skov.
Det er hensigten, at naboområdet mod syd vil være en del af en grøn kile, som kan indeholde mulighed for LAR-løsninger - muligvis også til gavn for Skalhøje.
|
Der er reserveret areal til en fremtidig fordelingsvej øst for området, som skal skabe forbindelse mellem Aalborgvej og Hobrovej fra Skalhuse.
Denne fordelingsvej vil komme til at danne den østlige afgrænsning af byen mod det åbne land.
|
Den østligste del af rammeområdet er beliggende i landzone, og skal med en lokalplan overføres til byzone.
|
25-04-2016
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav)
Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav og 35 for tæt-lav
Etager: Max. 2
Højde: Max. 8,5 m
Fælles opholdsareal: Min. 10% af områdets areal for åben-lav, 15% for tæt-lav
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Der skal sikres skovtilplantning på de udpegede arealer
Trafik - Veje og stier
De overordnede stiforbindelser skal sikres
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
By- og landzone
|
|