Tilbage
K O M M U N E P L A N

10.1.B3 Nørbækgade, Stadionvej m.fl.


 
Mål

Det er målet at videreudvikle området til bynært område, der i sit udtryk er en moderne fortolkning af købstadsbebyggelsen i den ældre del af byen, og som skaber en sammenhæng hertil.

Anvendelse

Områdets hovedanvendelse er boligformål i form af tæt-lav bebyggelse. Der kan etableres almindelige boliger, ældreboliger og andre kollektive anlæg, der kan indpasses i området, så der er mulighed for forskelligartede boligtyper i området.

Der kan endvidere etableres børneinstitution i området. Forud for placering af institutioner med mere end 10 beboere og 4 ansatte samt andre funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv - samt ikke mindst at berørte parter høres.


Tæt-lav bebyggelse ud mod strandengen
Miljø

Det skal sikres, at støjniveauet fra erhvervsområdet ved Østerlandsvej ikke overstiger gældende krav. I den gældende lokalplan er der fastlagt en støjbyggelinie på 55 meter, der skal medvirke til at sikre dette.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området er beliggende udenfor den del af byen, som er omfattet af den bevarende lokalplan. Med sin bynære beliggenhed er der dog en klar tilknytning til disse områder. Det skal derfor tilstræbes, at bebyggelsen i området udformes som en tæt-lav købstadsbebyggelse med klare fællestræk til netop de bevaringsværdige byområder.

Området rummer et meget stort friareal, der før omdannelsen til boligområde udgjorde det tidligere stadion. Det har nu en vigtig funktion som friareal - ikke bare for områdets beboere men i lige så høj grad for bebyggelserne i naboområderne.

25-04-2016
Anvendelse
Boliger (tæt-lav)
Enkeltstående butikker
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: ). Max. 40 for tæt-lav.

Etager: Max. 1½

Højde: Max. 8,5 m
Fælles opholdsareal: 10% for tæt-lav
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A

Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning, se retningslinje 2.1.6

Grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3

Grænseværdier for støj fra veje, se retningslinje 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebygelsens udformning som købstadsbebyggelse skal fastholdes
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone