Tilbage
K O M M U N E P L A N

10.1.I1 Østerlandsvej m.fl.


 
Mål

Området er et stort set udbygget industri- og erhvervsområde. Det er målet, at de funktioner og erhvervstyper, der er i området også fremadrettet skal kunne fungere i området - naturligvis under hensyntagen til de til stadighed gældende miljøkrav.

Anvendelse

Området skal kunne anvendes til industri- og erhvervsformål i form af industri, lager og værkstedsvirksomhed, service- og forretningsvirksomhed samt detailhandelsbutikker for særligt pladskrævende varegrupper.

Tidligere var der mulighed for at etablere portner/bestyrer boliger i tilknytning til virksomhederne. Denne mulighed er taget ud på grund af risikoen for at der skal opstå problemer i forhold til støj mv. Eksisterende lovlig beboelse kan dog fortsætte på de gældende vilkår.


Erhvervsområdets afgrænsning mod strandengen ved Aalborgvej
Byggemuligheder

I forhold til bygningshøjde skelnes der mellem områdets randzone og områdets centrale del. I randzonen er den maksimale bygningshøjde 8,5 meter mens den i områdets centrale del er 12,5 meter.

Miljø

Erhvervsområdet ligger relativt tæt på nogle af boligområderne i byen, hvilket er meget vigtigt at være opmærksom på i den fremtidige planlægning. Både i forhold til planlægningen af nye boliger og andre forureningsfølsomme anvendelser i naboområderne og i forhold til eventuelle udvidelser og nye produktioner indenfor området.

Der kan ved behov etableres regnvandsbassin i området til Lokal Afledning af Regnvand (LAR-løsning).

Arkitektur - Byrum og landskab

Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Din Facade - byens ansigt".

Tilsvarende er der udarbejdet vejledning om, hvordan man skaber smukke erhvervsområder, se "Din virksomhed - byens ansigt".

101I1_150
Den nordlige del af området set fra luften.
Trafik - Veje og stier
Området har gode adgangsforhold til det regionale vejnet (Aalborgvej), hvilket betyder at den tunge trafik - i hvert fald i nord-syd gående retning - kan undgå at komme gennem det centrale byområde i Nibe.

Der kan i fortsættelse af Industrivej etableres stianlæg, der åbner mulighed for, at fodgængere vil kunne færdes på strækningen mellem erhvervsområdet og "Koldbæks Kilde".

Der er gode muligheder for at komme til og fra området med kollektiv trafik, da Nørregade er en af de primære ruter for den regionale bustrafik.


Koldbæks Kilde beliggende lige nord for området
25-04-2016
Anvendelse
Benzinsalg o.l.
Trykkerier
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Transport o.l.
Oplagsvirksomhed o.l.
Værksteder o.l.
Mindre industri
Større industri
Butikker til særligt pladskrævende varegrupper*
Mindre butikker til salg af egne produkter**
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 10.000 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.4
** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
Byggemuligheder
Bebygget areal: Max. 50%
Højde: Max. 12,5 m
Rumfang: Max. 2,5 m3 pr. m2 grundareal
Miljø
Miljøklasse 3-5, se Bilag A

Byudvikling, byomdannelse og klimatilpasning, se retningslinje 2.1.6

Grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3

Grænseværdier for støj fra veje, se  retningslinje 13.3

Der kan etableres LAR-løsning i området (se Byudviklingsplan)
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Oplag skal afskærmes med beplantning.
Interne veje, forarealer, opholdsarealer, p-pladser mv. skal fremstå med grøn karakter.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang til området sker fra Østerlandsvej og Nørregade

Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone