Lindholm

Lindholm er Nørresundbys "vestby" og fremtræder som en grøn og frodig bydel, hvor man oplever en tæt tilknytning til fjorden og Lindholm Å. Der lægges vægt på at sikre og udbygge bydelens rekreative kvaliteter og skabe god tilgængelighed fra byen.

Lindholm har også en anden fremtrædende rolle - den trafikale - på grund af lufthavnen og Thistedvej, der er en af de mest benyttede indfaldsveje til Midtby-området. En eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse vil yderligere styrke Lindholms trafikale tilgængelighed.

Hertil kommer, at der i marts 2013 blev indgået en trafikaftale mellem forligspartierne i Folketinget, som betyder, at der etableres jernbaneforbindelse til Aalborg Lufthavn.

Det er hensigten, at Lindholm fremover skal have en central position for erhvervslokalisering. Efterspurgte kvaliteter som udsigt, natur, synlighed, tilgængelighed og byliv skal således indtænkes i planlægningen af de eksisterende erhvervsområder i Lindholm.

Erhverv
Erhvervsområdet ved Aalborg Lufthavn giver mulighed for lufthavnsrelaterede virksomheder. Rammeområde 2.4.H2 Hangarområdet og Rammeområde 2.4.H3 Lervej ligger i umiddelbar tilknytning til lufthavnsterminalen. Begge rammer er udvidet, for at kunne rumme en ønsket udvidelse og forbedring af faciliteterne i tilknytning til lufthavnen, så der kan skabes et dynamisk lufthavnsmiljø.

Udvidelsen er første etape i en større helhedsplan for erhvervsområdet ved lufthavnen. Helhedsplanen kan ses på nedenstående kort.

Helhedsplan for lufthavnsområdet

Lindholm har tidligere været pålagt bindinger for bydelens udvikling som følge af arealreservationen til en 3. Limfjordsforbindelse "Lindholmlinjen". Ophævelsen af denne reservation gennem regeringens aftale i februar 2012 giver derfor nye muligheder for udnyttelsen af de rekreative arealer og nye byggemuligheder. I første omgang fjernes arealreservationen og senere følger nye udviklingsprocesser.

Boliger
Området øst for Voerbjergvej har ændret status fra erhvervsområde til boligformål, med mulighed for også at indrette visse former for lettere erhverv og service mv. Der kan hermed skabes et attraktivt bykvarter til erstatning af det noget nedslidte erhvervsområde.

Landskabet domineres af bakkedraget ved Lindholm Høje, der udgør den midterste af de tre bakketoppe på den nord-sydgående kridtbanke. Fra Lindholm Høje falder terrænet kraftigt i vestlig retning mod fjorden, hvor de flade strandenge tegner landskabets profil. Det betyder også, at der fra højene er en unik udsigt over fjorden, byområdet og de militære arealer mod nord. Områderne er omfattet af en udsigtsfredning.

Mellem det bakkede og flade landskab kiler Thistedvej, jernbanen, Lindholmsvej og Lindholm Å sig ind som dominerende træk i bybilledet. Ikke mindst Thistedvej og banen har været strukturerende for bebyggelse og sammenhænge i bydelen.

I forhold til fremtidig byudvikling vægtes en sikring og udbygning af de grønne sammenhænge langs fjorden, Lindholm Å og i form af en grøn ring om storbyen.

Boligbebyggelsen
Den oprindelige landsbybebyggelse, Gl. Lindholm, lå langs Lindholmsvej på strækningen mellem den nuværende Bakkevej og Anders Mørchs Vej. I dag findes der kun få levn fra landsbyen, idet sidste århundredes byvækst mod vest efterhånden opslugte de gamle landbrugsejendomme og den tilhørende jord. Det samme mønster ses langs Thistedvej, hvor der i takt med byens industrialisering skød en lav forstadsbebyggelse op med små huse og små forhaver.

Den forstadsagtige karakter slipper imidlertid taget ved jernbaneoverskæringen, hvor bebyggelsen får en højere og tættere fremtoning i retning af Midtbyen. Endelig er der eksempler på den oprindelige landevejsbebyggelse i den sydlige ende af Lindholmsvej. Enkelte herskabelige villaer vidner om, at man allerede på et tidligt tidspunkt havde haft øje for områdets udsigtskvaliteter.

Boligforeningsbebyggelsen på Kjeldsens Allé danner en helt særlig helhed med bevaringsværdig karakter.

De røde boligblokke opført i 1950'erne og -60'erne er meget karakteristiske for Lindholm. Bebyggelserne synes placeret i nøje overensstemmelse med terræn- og udsigtskvaliteter. Arkitekturen er stilren med en høj tagkonstruktion og en fast vinduesrytme. Materialerne er ensartede: Røde teglsten, røde vingetegl og hvide vinduer. Dog har nyere moderniseringstiltag i nogen omfang forstyrret udtrykket. De grønne opholdsarealer er rigelige og har samme åbne og ensartede fremtoning med græsplæne og enkelte træ- og buskbeplantninger. Der savnes imidlertid flere intime opholdsmuligheder, fx ved etablering af mere og tættere beplantning.

Erhvervsbebyggelsen
Erhvervsbebyggelse i det tætte byområde er ofte indpasset i baghuse eller som nyere tilbygninger til den gamle landsby- eller landevejsbebyggelse. Bebyggelsen i de egentlige erhvervsområder og i lufthavnsområdet er derimod kendetegnet ved store volumener med en kasseagtig arkitektur. I de nyere erhvervsområder har man også ønsket at "præsentere" sig. Det ses fx ved, at bebyggelsen er disponeret med grønne forarealer og administrationsbygning ved hovedadgangsvejen og med bagvedliggende produktions- og lagerhaller.

Der lægges vægt på en fortsat æstetisk opstramning af det visuelle udtryk af bygninger, skilte, forarealer, parkeringsarealer mv. i erhvervsområderne.

Bevaringsværdige bygninger
Den fredede Lindholm Kirke, Seminariet for Håndværk & Design, Gl. Lindholm Skoles ældste bygninger samt Raschgaarden og Pibemagerhuset er eksempler på bevaringsværdige bygninger i Lindholm. Bevaringsværdige bygninger må ikke nedrives uden Aalborg Kommunes tilladelse, se retningslinie 5.2.3.

Lindholm Fjordpark skal sikres og udbygges som et stykke offentligt tilgængeligt fjordnatur. Der lægges også vægt på at skabe en flot, grøn indsejling til Nørresundby.

Kolonihaveområderne Åblink og Voerbjerglund er naboer, men er fysisk adskilt af Lindholm Å. Der er igangsat et arbejde med at skabe bedre fysisk sammenhæng mellem de to områder ved etablering af en å-krydsning. Der bør også sikres offentlige stiforbindelser gennem områderne, som en del af det overordnede rekreative stinet.

Lindholm Idrætsforenings gamle baneanlæg, der ligger på Åvej tæt ved fjorden, bruges stadig til idrætsformål. På sigt åbnes der op for nye planperspektiver i området.

Lindholm Camping ligger i tæt tilknytning til et naturområde med helt særlige kvaliteter, bl.a. i form af et sø- og vandløbssystem opstået ved lergravning. Af samme årsag ønskes området sikret som naturområde, hvor til offentligheden har gode adgangsforhold. Fra området bør endvidere sikres gode stiforbindelser til Lindholm Fjordpark.

En del af området ved Lindholm Camping rummer naturkvaliteter af helt unik karakter.

Bydelens vestlige del berøres af arealreservationen til en eventuel vestlig 3. Limfjordsforbindelse.

Med etableringen af nærbanestationen i Lindholm har banetrafikken fået en helt ny betydning for bydelen, dels som et nyt kollektivt trafiktilbud, dels som et nyt omdrejningspunkt for bymiljøet - i form af et centermiljø omkring stationen. Der skal sikres god tilgængelighed til stationsområdet for cyklister og gående.

Den kommende banebetjening af Aalborg Lufthavn får stor betydning for flypassagerer.

Mange af Lindholms vejforløb karakteriseres ved flotte, karaktergivende træer og beplantninger. Det er en stor kvalitet, der bør sikres fremover.

I Cykelhandlingsplan 2013 er planlagt cykelstier på Forbindelsesvejen og Lindholmsvej.

Bydelens service- og butiksfunktioner er koncentreret to steder; dels i bydelscenteret omkring Viaduktvej og Lindholmsvej, og dels i tilknytning til stationen. Centermiljøet opleves noget usammenhængende, primært fordi funktionerne ofte brydes af åbne arealer, boliger o.l. og fordi trafikken spiller en dominerende rolle i bybilledet i begge områder.

Den fremtidige udvikling af områderne har derfor følgende hovedmål: At forskønne områderne, at stramme de bygningsmæssige strukturer op, at skabe bedre opholdsmuligheder og tilgængelighed for bløde trafikanter.

Butikker skal placeres i overensstemmelse med den samlede detailhandelsplanlægning for Aalborg Kommune.