2.1.D8 Østergade m.fl. |
|
Målet med planlægningen er, at sikre den nuværende blandede bymæssige anvendelse.
I den fremtidige udvikling af området lægges vægt på, at forstærke den bymæssige karakter langs Østergade, som en af de primære indfaldsveje til Midtbyen. Det er også hensigten, at sikre og fremhæve områdets oprindelige udtryk samt tilføre nye kvaliteter til byrummet, fx ved fokus på begrønning, facader, skilte og belysning.
|
Den tætte karrébebyggelse langs Østerbrogade.
I nordlig retning bliver bebyggelsen mere varieret.
|
Den nuværende blandede bymæssige anvendelse ønskes fastholdt og videreudviklet.
Butikker* må kun placeres indenfor den afgrænsede bymidte (Nørresundby), der er vist med lilla farve på nedenstående kort.
|
Luftfoto med zoneinddeling (se byggemuligheder i højre spalte)
Området anses for værende fuldt udbygget. Ny bebyggelse kan dog opføres som udfyldnings- eller erstatningsbyggeri, hvor der er tale om stærkt nedslidte eller utilpassede bygninger uden særlig bevaringsværdi, eller hvor helheden vurderes at kunne styrkes ved ombygning eller nybyggeri.
|
Området er belastet med støj fra Brolandingen, Østerbrogade og Østergade.
|
Området har en meget sammensat karakter, der afspejler "sammenstødet" mellem den gamle landevejsbebyggelse og den nye tætte bybebyggelse.
I den sydlige del af området dominerer den nyere rødstensbebyggelse, der med sin krumme udformning vender ryggen til gaden. De tilhørende friarealer er domineret af store asfalterede parkeringspladser, og mod Østerbrogade er forarealerne åbne og udefinerede. Hensigten er, at området fremover skal være grønnere samt formidle en bedre visuel/fysisk kontakt mellem Midtbyen og fjorden.
Bagsiden af den sydlige karrébebyggelse mod Østerbrogade - stort skalaspring i forhold til bebyggelsen i Lille Borgergade.
Længere mod nord ad Østerbrogade og Østergade har randbebyggelsen en mere traditionel og bymæssig - om end varierende - karakter. Her udgøres bebyggelsen af en blanding af ældre etageejendomme i rødsten med butikker og service i stuetagen, nyere etagebebyggelser samt oprindelig landevejsbebyggelse i 1½ etage. Den store variation og en række uheldige om- og tilbygninger giver området en utilpasset og delvist opløst karakter, og det skal, der i forbindelse med den fremtidige planlægning søges at rette op på.
Endvidere er områdets skilte og facader mange steder dominerende og utilpasset i forhold til gaderummet. Butiksskiltningen skærer i mange tilfælde bygningerne over ved stueetagen og bryder med den oprindelige helhed i arkitekturen.
Blandet randbebyggelse langs Østerbrogades nordlige del.
De tidligere skolebygninger ved Godthåbsgade fremtræder dominerende og utilpassede. Nybyggeri her skal derfor i højere grad søges tilpasset den oprindelige randbebyggelse langs Østergade/Godthåbsgade.
Der er udarbejdet en facade- og skiltevejledning for Aalborg og Nørresundby Midtby. Her kan der hentes inspiration og vejledning - også i forhold til andre områder. Se "Skilte og facadeudstyr".
|
Den sydlige karrébebyggelse er utilpasset og gør byrummet diffust.
Markant hjørnebygning og udsigtslinje mod fjorden.
Tidligere Godthåbsgade Skole.
|
Der er planlagt en pendlerrute fra Aalborg Midtby til Bouet, hvor cyklisternes trafiksikkerhed og fremkommelighed er opprioriteret. Pendlerruten løber bl.a. langs Østergade.
|
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage) Butikker* Enkeltstående butikker** Mindre butikker til salg af egne produkter*** Hotel og restaurant Klinikker (ikke dyreklinik) Kontorer Service Kulturformål Undervisning Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Engroshandel o.l. Værksteder o.l.
Eksisterende boligetagemeter (boligareal) skal bibeholdes.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 3.500 m² pr. dagligvarebutik og max. 2.000 m² pr. udvalgsvarebutik i afgrænset bymidte - se kort Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.3
** Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.5
*** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik Se uddybende vilkår i retningslinje 7.1.6
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Zone 1 max. 100 (karrébebyggelse)
Enkelte ejendomme se Bilag K,
max. 30 (åben-lav),
max. 50 (øvrig bebyggelse)
Gesimshøjde: Tilpasses gaden og omkringliggende bygninger.
Husdybde: Ca. 10 m, tilpasses nabobygninger og særlige funktioner.
Randbebyggelse skal placeres med facade i gadelinie.
Hver opgang skal have direkte indgang fra gaden eller port.
Fælles opholdsareal: Etablering af opholdsarealer prioriteres forud for parkeringspladser.
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Nybyggeri skal tilpasses områdets struktur og skala, men udtrykke sin egen tids arkitektur.
Ved om- og tilbygning af bevaringsværdige bygninger skal oprindelige materialevalg, overflader og udformning opretholdes/genskabes.
Ved nybyggeri samt om- og tilbygninger i øvrigt skal det arkitektoniske niveau styrkes.
Karakteren af sluttet randbebyggelse skal bevares og styrkes, hvor det er muligt.
Kig til fjorden skal sikres.
Fælles opholdsareal: Opholdsareal prioriteres forud for P-pladser.
Den visuelle karakter langs Østerbrogade/Østergade skal styrkes ift. facader, skilte og beplantning.
Trafik - Veje og stier
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|
|