Skansekvarteret

Skansekvarteret er en del af det helt tætte byområde og er tæt tilknyttet Nørresundby Midtby, der har et varieret udbud af indkøbsmuligheder og service. Kvarteret rummer næsten udelukkende boliger, og det skal også være hovedfunktionen fremover. Dog gives der mulighed for at indpasse mindre erhverv og service, der har naturlig tilknytning til et boligområde, og som ikke ændrer områdets karakter.

I områder med blandet bolig og erhverv, primært langs med Østergade, har udviklingen det hovedsigte dels at stramme op på de bygningsmæssige strukturer, og dels at give områderne et visuelt "løft" mht. facader, skiltning mv.

Der er stort set ingen lokaliteter til byudvikling i Skansekvarteret, bortset fra den resterende rummelighed i Lindholm Søpark. Derfor drejes fokus uundgåeligt i retning af de ubebyggede, rekreative arealer samt arealer under afvikling. Konkret er det tidligere kolonihaveområde "Skanseparken" i spil. Kommuneplanen giver mulighed for at bygge boliger på arealet. Hvis Nørresundby Boldklub's banefaciliteter på Lerumbakken på sigt flyttes, skal anvendelsen af disse arealer også revurderes, og det giver måske nye muligheder for byudvikling i Nørresundby.

Kvarterets attraktive beliggenhed på byens sydligste bakkedrag med udsigt over fjorden og den centrale del af Aalborg har stor kvalitet for området som bosted. I Skansekvarteret findes en stor del af Nørresundbys mest attraktive villa- og parcelhuskvarterer, der på trods af forskellige bygningsudtryk fremtræder med en helstøbt karakter. De "områdevise" karakteristika skal bevares og være grundlag for den fremtidige udvikling af områderne.

Også nærheden til Skanseparken, Solsideparken og Lindholm Kridtgrav har stor kvalitet. Fremover er det vigtigt at bevare og om muligt udbygge de rekreative muligheder - fx ved fortsat forbedring af adgangen hertil med stier fra de omkringliggende områder.

Udsigt til Aalborg fra Skanseparken.

Lindholm Station giver mulighed for byomdannelse
Boligområdet mellem Stationsvej og Lindholmsvej vil på grund af beliggenheden blive berørt af den nye nærbanestation. Med nærbanestationen har Stationsvej fået en anden trafikal funktion, idet en del bilister sandsynligvis vil benytte den som alternativ rute til Thistedvej.

Bebyggelsen langs Stationsvej bliver derved mere synlig i bybilledet og vil kunne blive et arkitektonisk bindeled mellem Lindholm og tætbyområdet. Mange af husene har en "slidt" fremtoning og en omdannelse/fornyelse af området er en oplagt mulighed.

Nyt boligområde ved Jørgen Berthelsens Vej
Skanseparkens kolonihaveområde er et "ikke-varigt" kolonihaveområde og havefunktionerne er nu afviklede. Derfor overføres området til boligformål. Området vil være en naturlig udvidelse af de eksisterende boligområder langs Jørgen Berthelsens Vej og Skansevej. Der vil kunne etableres 20-100 boliger afhængigt af typen, der både kan være åben-lav, tæt-lav og etageboliger.

Rummelighed i Lindholm Søpark
Udover det nævnte område er der mulighed for at opføre en ny etageboligbebyggelse i Lindholm Søpark med ca. 100 boliger og i øvrigt kun enkelte spredte byggemuligheder i kvarteret.

Skansekvarteret er tæt omsluttet af trafikstrukturer, der i praksis udgør afgrænsningen af bydelen mod midtbyen og Nørresundbys øvrige bydele. Det drejer sig om de primære indfaldsveje, Østergade/Hjørringvej, Thistedvej, Lindholmsvej og Forbindelsesvejen samt jernbanen.

De ældste bebyggelser i Nørresundby har sammenhæng med trafikstrukturerne, mens byen først i starten af 1900-tallet for alvor bredte sig op ad Skansebakkens skråninger. Det markante terræn har haft stor betydning for Skansekvarterets struktur.

Det samme kan man sige om det grønne skanseanlæg og de to kridtgrave. Skansekvarteret er således tæt bebygget rundt om de tre arealer, der giver bydelen de nødvendige åndehuller.

Vandtårnet ved Bakkelygade og el-værkets dominerende skorsten på Galstergade står som tydelige fixpunkter i bydelens henholdsvis vestlige- og østlige del.

Skansekvarteret rummer både enfamilie- og dobbelthuse, tæt-lav boligbebyggelse og etageboliger. Hovedparten af bebyggelsen har karakter af fritliggende huse. Langs bydelens grænser mod Østergade/Hjørringvej og Lindholmsvej ligger mange bygninger med facade i gadelinie og har karakter af randbebyggelse. Fælles for hele kvarteret er, at husene ligger flot i terrænet omkring tætte, hyggelige gaderum.

Området rummer en væsentlig del af Nørresundbys ældre bygningsmasse og derfor har en del af områdets bygninger status som bevaringsværdige, se retningslinje 5.2.3.

Bebyggelsen orienterer sig konsekvent i retning af fjorden, så der opnås bedst mulige udsigtsbetingelser.

Villabebyggelsens udformning
Villa- og parcelhusbebyggelsen varierer fra den rummelige, mondæne type på Skansebakkens 1. parket og langs de overordnede veje til den mindre og mere ydmyge type langs de ældste vejforløb eller i de nyere dele af kvarteret. Et fællestræk for den langt overvejende del af villa- og parcelhusbebyggelsen er en lille forhave - et træk som ønskes bevaret fremover.

Den ældste villabebyggelse blev opført i perioden ca. 1900-1940, og var kraftigt inspireret af tankerne bag "Bedre Byggeskik". Husene er godt dansk håndværk og fremtræder tit med småsprossede vinduer, nydeligt udførte kviste og forskellige bygningsdetaljer. En række eksempler på den ældre villabebyggelse findes langs Rolighedsvej, Kapelvej og Bakkelygade.

I den tætte del af Nørresundby findes desuden en speciel villatype kaldet "Sundbyhuset", som blev opført i større stil i perioden 1910-15. En større koncentration af denne bygningstype findes i Niels Lykkes Gade.

Etageboligerne og rækkehusbebyggelsen
Kvarterets første etageboliger blev opført i 1930'erne med funktionalismen som inspirationskilde. Senere fulgte det eksplosive boligforeningsbyggeri i 40'erne og 50'erne med en række klassiske eksempler på toppen af Skansevej, hvor udsigtsforholdene er optimale. De fleste boligblokke er opført med et karakteristisk " look" i røde teglsten og tagdækning af røde vingetegl.

Skansekvarteret rummer en del eksempler på moderne og utilpassede rækkehusbebyggelser, der typisk er indpasset som "huludfyldning" i den ældste bygningsmasse. Der er dog også ældre og bevaringsværdige eksempler, der vidner om en god fornemmelse for at udnytte områdets unikke, terrænmæssige kvaliteter, bl.a. den gamle arbejderbebyggelse i Bondropsgade fra 1850'erne og den veltilpassede bebyggelse på Sandagervej fra 1950'erne, som byder på gode og funktionelle opholdsarealer.

Erhvervsbebyggelsen
Udbuddet af erhvervsbygninger er generelt sparsomt i Skansekvarteret, men det der er ligger overvejende i tilknytning til den ældre bygningsmasse tæt ved Midtbyen. Erhvervsbygningerne har oftest karakter af ældre baghusbebyggelser, men der er også eksempler på nyere og helt moderne bygninger, der er opført som huludfyldning.

Skansekvarteret er knudepunkt for to grønne sammenhænge, Skanseforbindelsen og Solsideforbindelsen, der trækker væsentlige grønne spor gennem byen - med udgangspunkt i Skanseparken, Lindholm Kridtgrav og Solsideparken. Målet med Solsideforbindelsen er at skabe en rekreativ forbindelse tværs over skansebakken fra kyst til kyst, mens Skanseforbindelsen skal skabe rekreativ sammenhæng fra Nørresundby Midtby til militærets arealer nord for byen.

Lindholm Kridtgrav står med stejle skrænter med sparsom beplantning, og man kan ikke umiddelbart færdes rundt i området. Det er dog muligt at sikre en stiforbindelse langs gravens nordlige kant, hvorfra der er en fin udsigt. Solsideparken fremstår derimod grøn og mild med en tydelig parkagtig karakter. Transportstier står markante på kridtgravens skrænter og giver gode adgangsforhold rundt i parken samt til de omkringliggende områder. Kridtgravene er vigtige vidnesbyrd fra cementindustriens epoke, og de skal bevares og udvikles i rekreativt øjemed.

Skanseparken rummer et gammelt skanseanlæg, der i sin tid blev brugt til militære formål, bl.a. på grund af stedets optimale udsigtsforhold over byområdet og fjorden. Anlægget er nu næsten skjult af parkens beplantning og er ikke længere et synligt vartegn for byen. Inden for de seneste år er der imidlertid påbegyndt en renovering og forskønnelse af Skanseparken, bl.a. for at fastholde og synliggøre de oprindelige træk samt give rum for nye rekreative aktiviteter og anlæg. Skanseparken har også fremover en vigtig funktion som bydelspark.

Mellem Skanseparken og Solsideparken ligger Nørresundby Idrætscenter, der er et større grønt område med en række forskellige faciliteter og bygninger til idræt. Området skal fortsat sikres til fritids- og rekreative formål, men hvis Nørresundby Boldklub's banefaciliteter flyttes til en anden lokalitet kan anden anvendelse overvejes i dele af området.

Områdets trafikstruktur består overvejende af lokale boligveje, men der er også enkelte tværgående veje som Skansevej/Jørgen Berthelsens Vej, Lindholmsvej og Lerumbakken/Toftevej, der har en mere overordnet karakter. Den overvejende karakter af boligvej betyder også, at de fleste veje fremtræder fredelige og med et markant grønt islæt. Det er kvaliteter, der skal sikres fremover.

Skansevej er den eneste strækning, hvor bymiljøet synes at have måttet vige for trafikken. Det skyldes bl.a. det kraftige terrænfald på strækningen, som indbyder til høj hastighed samt vejens - forholdsvis store - bredde. På sigt er der imidlertid planlagt en omlægning af strækningen, hvor Jørgen Berthelsens vej bindes sammen med Lerumbakken. Det vil betyde, at Skansevej derved bliver en sidevej til den nye strækning, og at trafikmængden følgeligt mindskes på Skansevej til gavn for bymiljøet.

En anden mulighed er ombygning/ændring af Skansevej med hastighedsdæmpende foranstaltninger samt indpasning af mere beplantning, så gaderummet fremtræder smallere.

Bydelens skole, Skansevejens Skole, er Nørresundbys oprindelige byskole fra 1896. Skolebygningerne er løbende renoveret og udvidet og er nu tæt omsluttet af de omkringliggende villakvarterer. Skolens elever kommer fortrinsvist fra Skansekvarteret og Nørresundby Midtby. I bydelen ligger endvidere to private skoler med elever fra både lokalområdet og oplandet.

Skansevejskvarteret har med sine 8 børnehaver den største koncentration af institutioner i Nørresundby. To af børnehaverne er aldersintegrerede institutioner.

Skansekvarteret lever, handels- og servicemæssigt, i tæt symbiose med Nørresundby Midtby og rummer således kun ganske få centerfunktioner. Dette samspil skal fortsætte fremover, bl.a. fordi det vurderes, at der ikke er basis for at etablere et egentligt kvarterscenter i Skansekvarteret. Der vil dog fortsat være mulighed for at indpasse mindre butiks- og servicefunktioner som en hjælp til at dække områdets daglige forsyning. Funktionerne skal dog indpasses med respekt for den overordnede karakter af boligområde.