Tilbage
K O M M U N E P L A N

5.9.L3 Hvorupgård


 
Mål

Landsbyens naturkarakter og bevaringsværdig bebyggelse skal fastholdes.

Anvendelse

Med den brede vifte af anvendelsesmuligheder er der skabt mulighed for at overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger kan bruges til nye aktiviteter. Formålet er blandt andet at skabe grundlag for fortsat bevaring og vedligeholdelse af bygningerne.

Forud for placeringen af institutioner med mere end 6 beboere og/eller 2 ansatte samt andre institutioner/virksomheder, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning. Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold mv.

Byggemuligheder

Der kan kun tillades ét samlet enkeltprojekt på max. 6 boliger i planperioden. Hensigten med den afdæmpede udviklingstakt, er at bevare landsbymiljøets særlige karakter og skabe basis for løbende integration af nye beboere.

Hvis tidligere landbrugsbygninger ombygges til boligformål, kan der evt. tillades et samlet enkeltprojekt på mere end 6 boliger i alt.

Miljø

Den sydligste del af byen er berørt af støj fra lufthavnen og den østligste del af støj fra jernbanen.

Arkitektur - Byrum og landskab

Hvorupgård er en åben grøn landsbystruktur med et langstrakt forløb langs Hvorupgårdvej. Det er hensigten, at ny bebyggelse skal indpasses under hensyntagen til, at disse væsentlige karaktertræk skal bevares.

Der lægges også vægt på, at ny bebyggelse udformes under hensyntagen til  de historiske byggetraditioner eller ved at den på anden vis tilpasses naturomgivelserne - fx ved at der bygges i træ.


De gamle teglværksgrave ligger nu som åbne søer i engarealerne mellem banen og Hvorupgårdvej
23-11-2009
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav)
Enkeltstående butikker*
Mindre butikker til salg af egne produkter**
Hotel/restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Undervisning
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Engroshandel o.l.
Værksteder o.l.
Landbrug
Grundvandsbeskyttelse.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 25
Etager: Max. 1½
Højde: Max. 8,5 m (gælder ikke landbrugets driftsbygninger)
1-2 boliger årligt og kun som afrunding af eksisterende strukturer.
Grønt areal kan ikke bebygges, se illustrationsplan.
Beskyttelseslinier: Sø og å (150 m).
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se  retningslinje 4.1.3
Grænseværdier for støj fra trafik, se  retningslinje 13.3
Beskyttet natur (§ 3).
Der kan ikke etableres grundvandstruende aktiviteter.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Landskabelige strukturer skal respekteres.
Områderne omkring lergravene skal fremstå med naturkarakter.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se  retningslinje 5.2.3
En lokalplan skal have bevarende sigte.
Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg respektere den stedlige byggeskik.
Markant beplantning skal bevares.
Kirkebeskyttelseszone vedrørende Vadum Kirke.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Zoneforhold
Landzone