5.9.T1 Nordjyllandsværket og affaldsdepoter |
|
Området forbeholdes miljøproblematiske anlæg som kraftværk og affaldsdeponering samt oplags- og industrivirksomhed, der fx kan udnytte kraftværkets faciliteter eller restprodukter.
De højeste bygninger og anlæg skal så vidt muligt lokaliseres nær ved selve kraftværket.
|
Der kan kun placeres fritidsformål, som kan indordnes de miljømæssige konsekvenser af områdets primære anvendelse til tekniske anlæg, industri, deponering mv. med tilhørende konsekvensområder.
Anvendelsen til teknisk anlæg omfatter alle bygninger, anlæg, tekniske installationer, havnefaciliteter, mv. til energiproduktion. Endvidere oplag af fx forbrændings- og procesprodukter samt deponering af faste og flydende genbrugs-, rest- og affaldsprodukter, herunder havnesedimentdeponering og kontrolleret losseplads.
Særlig industri omfatter kun oplags- og industrivirksomhed, som kan udnytte kraftværkets faciliteter eller restprodukter.
|
Vindmøllernes maximale navhøjde og rotordiameterens størrelse skal være i overensstemmelse med regionplanens retningslinjer.
Møllerne skal placeres i tilknytning til Nordjyllandsværket.
|
Miljøklassen i depotområderne kan ændres, efterhånden som arealer overgår til naturformål eller landbrug. Men depoterne vil fortsat have status af konsekvensområde omkring Nordjyllandsværket.
Omkring depoterne skal der udlægges et ca. 300 m bredt bælte som konsekvensområde. Herudover fastsættes der følgende vejledende krav til minimumsafstand mellem den til enhver tid igangværende deponering og forureningsfølsom anvendelse: - fra havnesedimentdeponering 150 m. - fra askedeponering 150 m. - fra losseplads 300 m. - fra losseplads (lugtende affald) 400 m.
Indenfor deponiområderne for Havnen, Reno Nord og Nordjyllandsværket findes et interesseområde for beskyttede plante- og dyrearter. Interesseområdet er vist med rød skravering på modstående kort. Naturinteresserne i interesseområdet er vigtige fokusområder for fremtidige planer og projekter.
|
Interesseområder for beskyttede plante- og dyrearter vist med rød skravering
|
Kraftværket fremtræder i sin nuværende fysiske form som et roligt og velordnet teknisk anlæg i landskabet. Nybyggeri skal indordne sig denne hoveddisposition af orden og enkelthed, så bebyggelsen fortsat opleves i harmoni med landskabet.
Deponeringen af havnesediment, affalds- og restprodukter mv. skal ske efter en samlet plan som sikrer, at der opnås en god landskabelig helhedsløsning, så området efterfølgende kan henligge som naturområde eller dyrkes landbrugsmæssigt.
Omkring de enkelte depoter kan der opsættes trådhegn. Hegn må dog ikke hindre adgangen til stierne, jf. nedenfor. Hegn skal så vidt muligt fjernes, i takt med at arealerne efterbehandles.
|
Som aflastning af Vesterladenvej og Nefovej reserveres en ny adgangsvej til Nordjyllandsværket via en forlængelse af den østlige del af Sømærkevej, som i forvejen betjener lossepladsen, jf. Illustrationsplanen.
Limfjordsstien føres igennem området med et forløb så tæt på fjorden som muligt, jf. Illustrationsplanen.
|
14-11-2011
|
Anvendelse
Fritidsformål Tekniske anlæg (primært kraftværk mv.) Oplagsvirksomhed o.l. Særlig industri Natur Landbrug Vindmøller
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Højde: Kraftværksbygninger: Max. 100 m. Øvrige bygninger, transformere, siloer, tanke og lign.: Max. 60 m. Skorstene: Max. 200 m. Master og lign.: Max. 110 m. Transportanlæg, kraner og lign.: Max. 60 m. Vindmøller: Navhøjde min. 60.
Deponering langs Limfjorden: Max. kote 20 inden for en afstand af 300 m fra kysten. Deponering i øvrigt: Max. kote 25. Biomasselager ved Nordjyllandsværket max. kote 45
Beskyttelseslinie: strand (300 m). Sø- og å (150 m).
Miljø
Trafik - Veje og stier
Ny adgangsvej til Nordjyllandsværket via en forlængelse af den østlige del af Sømærkevej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
By- og landzone
|