Landområde Nord

Der skal fortsat være udviklingsmuligheder for landbrug og skovbrug. Forringelse af landområdets natur skal dog undgås. Bevaringsværdige kulturværdier skal beskyttes mod direkte eller indirekte ødelæggelse. Områder med drikkevandsinteresser skal sikres mod forurening.

Der lægges vægt på at undgå spredt bolig- og erhvervsudvikling i det åbne land. I stedet skabes der udviklingsmuligheder i de mindre landsbyer - ikke mindst i et forsøg på at fastholde alternative bosætningsmuligheder og opnå økonomisk grundlag for at bevare de små samfund og de særlige bymiljøer.

Landbrug og skovbrug
I områder udlagt til intensivt landbrug, kan der som udgangspunkt etableres større industribrug, såfremt miljøkrav mv. kan overholdes. Det drejer sig fx om afstandskrav i forhold til beboelse og nødvendige arealer til gødningsudbringning.
For ekstensive landbrugsområder skal landbrugsdriften ske under stor hensyntagen til natur- og grundvandsbeskyttelse, rekreative interesser samt fremtidige byudviklingsinterresser.

I beskyttelsesområder er det andre hensyn end landbrugsdriften, der har første prioritet. Det kan være naturbeskyttelse i bred forstand, grundvandsbeskyttelse eller rekreative interesser i øvrigt.
Inden for råstofområderne har råstofindvinding højest prioriteret. To områder er udlagt til råstofindvinding (vises på kort): Ajstrup mose (til hvad?) og et område nordvest for Milbakken (til hvad?). Efter indvindingen retableres områderne til en i forvejen fastsat anvendelse, her til hhv. naturområde og jordbrug.

Byggemuligheder i det åbne land
Der ønskes som udgangspunkt ikke yderligere bebyggelse i det åbne land. De uforstyrrede landskaber skal bevares i størst mulig udstrækning til gavn for dyre- og plantelivet og de rekreative oplevelser.
Erhvervsvirksomheder hører til i byerne, hvor infrastrukturen er indrettet hertil og hvor arbejdskraften er til stede. Derfor er det hovedreglen, at der ikke tillades hverken nyetablering eller større udvidelser af virksomheder.
I områder, hvor der ikke er særlige beskyttelsesinteresser kan der, efter konkret vurdering, placeres byggeri, fx tekniske anlæg, ferie- og fritidsanlæg eller erhvervsvirksomheder, såfremt de kan indpasses harmonisk i landskabet og uden væsentlige miljømæssige gener.

Landsbyerne
I de fleste landsbyer er der tale om en meget varieret anvendelse - et forhold, som også afspejles i bebyggelsens omfang og forskelligartede udseende. Disse karaktertræk søges fastholdt gennem flexible anvendelsesmuligheder, der giver muligheder for en blanding af boliger og miljøvenlige erhverv.
Genbrug af eksisterende bygninger prioriteres højt. Mulighederne for at ombygge fx overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænset. Alt efter landsbyens størrelse og karakter, kan der herudover opføres et begrænset antal boliger, evt. på jordbrugsparceller.

.

Landskabet i kommunens nordlige del kan groft opdeles i 2 hovedtyper:

• Bakkerne, hvoraf de mindre er dukket frem som øer fra den senglaciale havflade for 10.000 år siden, mens de største (fx Hammer Bakker) er dannet ved ophobning af morænematerialer langs isranden, mens den i nogen tid gjorde ophold her.
• Slettelandet, som er hævet havbund fra stenalderhavet (litorina-havet) for ca. 6.500 år siden.

Den mest markante bakkeformation er Hammer Bakker, der når en højde på næsten 90 m, og som fremstår med skarptskårne regnvandskløfter og store skovområder. Nord og øst herfor er landskabet svagt bølget med højder på op til 20 m. Den dominerende landskabsform er dog det lavtliggende, flade sletteland med vandløbene Ryå og Lindholm Å og med moseområderne. Isoleret ligger større og mindre bakkedrag, hvoraf Sundbyøen
(med Lindholm Høje i 42 m's højde) er den mest markante.
Byerne er lokaliseret forskelligt i dette landskab. Vodskov, Vestbjerg, Grindsted og Uggerhalne ligger langs foden af Hammer Bakker og Langholt i det bølgede landskab øst for. Sulsted, Tylstrup og Vadum ligger på svagt hævede områder i slettelandskabet.

Naturgenopretning i Hammer Bakker
Hammer Bakker er stort set skovklædte eller henligger som hede. Bakkerne er rige på minder fra fortiden i form af gravhøje og hulveje. Det er et af de vigtigste og flittigst besøgte rekreative områder i kommunen.

I gennem naturgenopretning skal det sikres at der skabes et varieret naturlandskab med mange naturtyper eksempelvis ved at de tætte nåleskovsområder overtid skal indeholde flere områder med løvskov. Områder med bøgerøller og egekrat skal styrkes og flere områder skal ryddes for skov og overgå til mere ler mindre åbne arealer med hede, overdrev eller græsningsskov og endelig skal de kulturhistoriske spor i området synliggøres og formidles.

Moser
En særlig egnstypisk karakter ved landskabet er de store og små moseområder hvor Ajstrupmose og Gotlandsmose udpeges som særlig værdifulde. Mange af områderne har igennem tiden været underlagt mange menneskeskabte ændringer i naturindholdet: råstofindvinding, dræning og opdyrkning. Områder, der ikke har været mulige at opdyrke er, forårsaget af den øgede tilledning af næringsstoffer, groet til eller helt sprunget i skov.

Vindmøller
Vindmølleparker ved Stenis Enge, Gammel Vrå Enge og Milbakken ligger på række i den nordlige del af kommunen.

På længere sigt overvejes det, om én eller flere af parkerne skal udgå og om den eller de resterende skal indeholde færre, men større møller.

Råstofpotentialer nu og i fremtiden
Der indgår to mindre områder til råstofindvinding hhv. ved Ajstrupmose og nordvest for Milbakken.

Landsbyer
Et særligt mål for landsbyerne er at bevare karakteristiske eller overflødiggjorte bevaringsværdige bygninger. Blandt andet derfor giver kommuneplanen en bred vifte af anvendelsesmuligheder, som gør det muligt at indrette disse bygninger til vidt forskellige formål, afhængig af bygningens art, størrelse og beliggenhed. I kommuneplanrammerne er de enkelte landsbyers udviklingsmuligheder beskrevet nøjere, se rammeområde 5.9.L2, Ajstrup + 5.9.L3, Hvorupgård + 5.9.L4 Torpet + 5.9.L6 Vejlen.

Husmandsudstykninger
Flere steder er der sket udstykninger fra de større gårde. Som eksempel kan nævnes bebyggelsen langs Milbakken.
Den er udstykket fra en ejendom af samme navn, der i øvrigt var en afbyggergård fra Ny Vrå, som tidligere var blevet udskilt fra herregården Gammel Vrå.
Flere husmandsudstykninger består af små ejendomme, der ligger side om side langs en vej. De bedst bevarede er Milbakken vest for Sulsted (se rammeområde 5.9.L1 Milbakken) og Vester Halne vest for Vadum (se rammeområde 5.9.L5 Vester Halne). Begge er omfattet af kommuneplanens rammer, hvor målet er at fastholde karaktertrækkene og de bevaringsværdige bygninger.

Herregårde
Karakteristisk for områdets herregårde er, at de alle er indpasset i landskabet på overgangen mellem de flade engarealer og de let hævede agerområder.
Mod vest, tæt ved jernbanen, ligger 4 herregårde på række: Bjørumgård, Vang, Sønder Elkær og Gammel Vrå. Der er i alle tilfælde tale om flotte bygningsværker med bevaringsværdige nærmiljøer. Derimod bærer de omgivende landskaber ikke særlig præg af herregårdenes eksistens.
Østpå, nord for Langholt, ligger herregården Langholt. Her findes det bedst bevarede herregårdslandskab. Øst for hovedbygningen er der en større løvskov - mod de øvrige verdenshjørner er der store markfelter adskilt af levende hegn.

Kirker
De ældste kirker i nord-området ligger enten ret isoleret eller umiddelbart uden for byerne.
Sulsted Kirke (12. årh.) og Hammer Kirke (11. årh.) ligger begge i nordkanten af Hammer Bakker og med få kilometers afstand. Sulsted Kirke er formentlig opført af en storbonde, som havde sin bopæl i nærheden. Baggrunden
for Hammer Kirkes placering er ikke kendt, men kan skyldes strategiske overvejelser eller nærheden til Sankt Helena-kilden.
Vadum Kirke, Horsens Kirke (i Langholt), Hvorup Kirke og Ajstrup Kirke ligger i kanten af eller i umiddelbar tilknytning til de respektive byer.
For alle de nævnte kirker gælder, at der er en særlig beskyttelse mod større byggeri mv. inden for en afstand af 300 m fra kirkediget. For Vadum Kirke og Horsens Kirke er der tillige afgrænset større beskyttelseszoner, for at fastholde kirkernes fjernvirkning i landskabet.

Vindmøller
Vindmøllerne har først og fremmest til formål at producere miljøvenlig energi. Interessen for at opstille møller er også forbundet med at sikre den fortsatte udvikling af teknologien og hermed fastholde den danske førerposition på verdensmarkedet.
Vindmølteknologien har udviklet sig markant over kort tid. Møller, der blev opstillet for blot en halv snes år siden, er allerede ved at være utidsvarende og langt fra så effektive, som de nye møller.
Kommunen har valgt over flere omgange at tilpasse planlægningen til denne udvikling. Nordenfjords fastholdes indtil videre kun 4 vindmølleparker: Vindmølleparken ved Nordjyllandsværket med de store vindmøller på fjorddiget samt de 3 parker vest for jernbanen med hver 15 møller (Stenis Enge, Gammel Vrå Enge og Milbakken). På lidt længere sigt skal det overvejes, om én eller flere af sidstnævnte parker skal udgå, og om den/de resterende skal indeholde færre, men større og mere effektive møller.

Industrianlæg
Mest iøjnefaldende er Nordjyllandsværket (Elsam Kraft) med de store bygningsvolumener. Højspændingsledningerne fra værket trækker linier ud over landskabet og bryder oplevelsen af de store flade sletter.
Kartoffelmelsfabrikken nord for Langholt er et andet monumentalt bygningsværk, der kan ses videnom.
Det er vigtigt, at bygningsmæssige udvidelse eller andre ændringer så vidt muligt sker i nær tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på de store industrianlæg så det opnås, at den visuelle effekt i landskabet bliver harmonisk, koncentreret og markant.

Egnskarakteristisk byggestil
Byggeri, som har stor landskabelig synlighed eller er en del af et historisk miljø, skal så vidt muligt afstemmes efter landskabet og respektere den typiske byggestil i området.
Det betyder ikke, at nye bygninger skal være plagiater af fx historiske landbebyggelser. Man kan sagtens forestille sig nybyggeri, hvor karaktertræk fra den historiske byggestil optages, så nye bygninger indgår harmonisk
i den historiske helhed. Tilsvarende kan ske med alternative byggematerialer, fx halmhuse, hvor ydervæggene
hvidkalkes.

Skiltning og oplag
Når der indrettes virksomheder på fx nedlagte landbrugsejendomme, flytter behovet for skiltning og oplag også med. Det er vigtigt, at skiltning ikke virker dominerende, men at deres størrelse, materialevalg, udformning,
farver og placering afstemmes efter stedet. Tilsvarende gør sig gældende med udendørs oplag, der skal anbringes inden for hegnede arealer i tilknytning til bebyggelsen. Hegning kan suppleres eller erstattes med beplantning.

Skovrejsning og grundvandsbeskyttelse
Landområdet anvendes især til landbrug. Bortset fra skovene i Hammer Bakker er det sparsomt med større sammenhængende skovområder. De største ligger på de militære arealer nord for Nørresundby. Herudover er der knyttet skovarealer til flere af herregårdene.

Ny skov skal først og fremmest plantes ved Vadum, på arealerne udlagt til skovrejsning. Herudover indgår der i kommunens planlægning bynære arealer til skov ved både Tylstrup og Langholt.
Skovrejsningen har især til formål at beskytte drikkevandsressourcerne. Af samme årsag lægges der op til, at området nord for Nørresundby - hvor der ikke er planlagt skov - kun må anvendes til ekstensiv landbrugsdrift.
Der er steder, hvor skovrejsning er uønsket, fx for at fastholde indkig til fritliggende kirker. Det gælder for Torpet Kirke (øst for Vadum), Ajstrup Kirke og Horsens Kirke (i Langholt).

Naturgenopretning i Hammer Bakker
Hammer Bakker er det mest besøgte rekreative områder. Bakkerne er rig på fortidsminder i form af gravhøje og hulveje. Gennem naturgenopretning er det målet at skabe en mere varieret natur, fx ved at de gamle beplantninger med bøgerøller (hvad er det? - er det det samme som bøgepurk eller stævningsskov?) og egekrat udvikles og de tætte nåletræsbeplantninger får et større islet af løvtræer. De kultur- og landskabshistoriske spor skal synliggøres, bl.a. ved nænsom skovrydning, så der samtidig bliver plads til en mere varieret natur med heder, overdrev og græsningsskov.

Naturgenopretning i moserne
En egnstypisk natur er de store og små moseområder. Store Vildmose omfatter hovedsagelig arealer uden for kommunen. Inden for kommunen er både Ajstrup Mose og Gotlandsmose udpeget som særlig værdifulde.

Store dele af områderne har gennem tiden været underlagt menneskeskabte ændringer i form af tørveindvinding, dræning og opdyrkning. Andre dele er sprunget i skov eller voldsomt tilgroede, godt hjulpet på vej af tilledte næringsstoffer.
Naturgenopretningen skal, så vidt det er muligt, bringe biotoperne tilbage til deres oprindelige tilstand. Samtidig er det et ønske at øge tilgængeligheden, så borgerne kan opleve den flora og fauna, der knytter sig til moserne.

Fuglebeskyttelsesområder
De lavtvandede områder i Limfjorden nord og vest for Egholm, omfattende Haldager Vejle, Fruens Holm og Tagholmene, er på visse årstider rasteplads for et stort antal fugle. Disse vandområder, samt de tilstødende landområder, er optaget som internationale naturbeskyttelsesområder, nu kaldet Natura 2000-områder. Hverken i eller uden for Natura 2000-områderne må der være aktiviteter, som kan indebære forringelse af levestederne for fuglene eller kan medføre forstyrrelser, som kan have betydelige konsekvenser for dem.

Menneskeskabte landskaber
Landskabet er næsten overalt præget af menneskets aktiviteter. Markant er fx de store vejanlæg og jernbanen. Men der er også eksempler på naturområder opstået som følge af industriaktivitet. Kommunens største søer nord for Hvorup er oprindeligt lergrave, hvorfra der blev hentet råmaterialer til cementindustrien. Tilgængeligheden til søerne skal forbedres. Søerne kan eventuelt anvendes til fritidsaktiviteter, der ikke er i konflikt med beskyttelsen af grundvandet i området.

Landsbyerne
De fleste landsbyer er udviklet med åbne og grønne bystrukturer i form af en central byfælled eller landsbyforte med sø, græsningsarealer og markveje, der fører ud i det omkringliggende åbne landskab. Disse karaktertræk skal bevares.

Den 3. Limfjordsforbindelse
Arealreservationer til Den 3. Limfjordsforbindelse omfatter store dele af landområderne mellem Nørresundby, Vadum og Vestbjerg. Den endelige fastlæggelse af reservationerne, herunder konsekvenserne for naboarealerne, afventer regionplantillæg, der forventes vedtaget i amtsrådet den 12. december 2006.

Forlægning af Høvejen
Uanset valg af linjeføring for Den 3. Limfjordsforbindelse skal der også ske en forlægning af den østlige del af Høvejen for at forbedre afviklingen af den øst-vestgående trafik mellem de 2 motorvejsanlæg.

Høvejens forlægning indebærer, at der skal ske justeringer i det tilstødende vejnet. Et særligt problem er Hvorupgårdvej, som af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke direkte kan tilsluttes Høvejen. I stedet skal trafikken ledes via Vadum Kirkevej, som til gengæld føres direkte på rundkørslen ved Thisted Landevej/Høvejen.

Stier i det åbne land
Gennem planlægningen sikres, at der på sigt kan etableres et sammenhængende stisystem. Der er tale om stier af forskellige kvalitet (fx. asfalt eller grusbelagte) afhængig af stiernes funktion. I stinettet indgår også forbindelser via rolige veje. Når stinettet engang er fuldt udbygget kan man færdes på cykel eller til fods mellem byerne og ud i naturområderne. Byrådet vil løbende prioritere, i hvilken takt udbygningen kan finde sted for at tilgodese trafiksikkerheden og de rekreative interesser.

Landområdets og landsbyernes beboere er henvist til de større byer når det gælder skoler, institutioner og butiksforsyning. Af økonomiske grunde er det normalt ikke muligt at drive sådanne institutioner og virksomheder i tyndt befolkede områder. Det er et vilkår man må indstille sig på, hvis man bor på landet.

Kommuneplanen hindrer dog ikke, at funktionerne kan etableres. Muligheden for at indrette fx. gårdbutikker, kunsthåndværk etc. i overflødiggjorte landbrugsbygninger er til stede og vil kunne være med til at fastholde levende landsbymiljøer.