Langholt er et velfungerende bysamfund med et historisk bymiljø, butikker og service, skole- og idrætsfaciliteter og med naturen lige uden for døren. Den relativt beskedne afstand til storby-området via motorvejen gør byen attraktiv for pendlere.

Byens nuværende kvaliteter skal fastholdes og videreudvikles i den fremtidige byudvikling. Boligudbygningen vil især ske ved Kidholm og Smalby, mens erhvervsudviklingen koncentreres langs hovedgaderne Vestvej-Horsensvej, hvor der fastlægges brede anvendelsesbestemmelser for bygningernes brug.

Byudvikling på kort sigt
Byudvikling på kort sigt - dvs. inden for kommuneplanens 12-års tidshorisont frem til 2025 - ser således ud:
- I kommunens boligprogram regnes med opførelse af 26 nye boliger i form af parcelhuse og tæt-lave boligformer
(dobbelthuse, rækkehuse og lignende). Nybyggeri vil især ske ved Kidholm i byens sydvestlige del og syd for Smalby i byens sydøstlige del.

- Erhvervsudvikling kan ske i den centrale og let tilgængelige del af byen, især langs Vestvej og Horsensvej. Ud over butikker og servicefunktioner kan der her indrettes mange forskellige typer af miljøvenlige erhverv.

Byudvikling på længere sigt
Byudvikling til boligformål forventes også på længere sigt at foregå ved Kidholm, som iflg. prognoserne næppe bliver udbygget inden for planperioden.

Der er mulighed for en mindre byudvikling mod vest ved Kidholm og mod øst ved Smalby. Nærheden til både englandskab og skov bliver nogle af fremtidens aktiver for byen.

Boeksperimenter
I Aalborg Kommune er der mulighed for at udlægge 2 - 3 frizoner til udvikling af alternative boformer. Hensigten er at teste fx økologiske bebyggelser og alternative byggematerialer samt afprøve nye vinkler på samspillet mellem boliger, landskab og natur eller en anderledes organisering af bofællesskaber, nærmiljøer mv. end vi traditionelt ser.
Det er muligt at udpege et område til bo-eksperimenter i tilknytning til Langholt. Den konkrete frizoneafgrænsning og rammerne for eksperimenterne formuleres i forbindelse med lokalplanlægningen. Boligerne inden for frizonerne kommer oven i det antal, der er nævnt i boligprogrammet ovenfor.

Forbedring af bymiljøet
Byens grønne anlæg ved Vestvej/Hørgårdsvej har en central beliggenhed som omdrejningspunkt for det udendørs byliv. Området omkring banestien danner overgang mellem byen og det flade landområde mod syd.

Langholt ligger syd for "Bjerget" med Horsens Kirke knejsende på højdedraget mod øst.

Byen afgrænses mod syd af det tidligere Aalborg-Sæby banespor, der forløber langs kanten af det lavtliggende landskab, som strækker sig ned til Limfjorden. Banesporet er i dag stiforbindelse.

Den historiske struktur
Den oprindelige landsbybebyggelse, Horsens, havde et langstrakt forløb langs Vestvej, Smalby og Horsens Kirkevej. Bebyggelsen her har stadig en meget blandet karakter med kirken og de ældre bondegårde som dominerende elementer.

Med åbningen af Sæbybanen i 1899 fik landsbyen status af stationsby med Langholt Jernbanestation. Det satte fart i byudviklingen med opførelsen af ny skole, postkontor, sparekasse, kro, en række småerhverv og boliger. Bebyggelsen lå koncentreret ved Horsensvej og Pindskæret nord for stationen.

De nye strukturer
I de seneste halvt hundrede år har byen udviklet sig i et moderat tempo med boligkvarterer mod nord og vest i form af traditionelle parcelhusudstykninger og delområder med tæt-lavt byggeri.

Langs Horsensvej, Pindskæret og dele af Vestvej er der et bebyggelsesforløb med både enkle lave gadehuse og mere villaprægede boliger med frontkviste og karnapper. Karakteristisk er også husenes placering i eller tæt ved vejskel. Her oplever man fornemmelse af det oprindelige bymiljø.

Horsens Kirkes markante beliggenhed gør den synlig - ikke kun i gadebilledet, men også fra store dele af det åbne land.

Den lille bypark kendt som "Anlægget" er et værdifuldt element for det udendørs byliv.

Området langs banestien danner en historisk afgrænsning af byen ved overgang til det flade landskab. Byen bør ikke udvikles ud over denne grænse.

Nord for Bjerget er planlagt et større skovområde, som skal være med til at beskytte grundvandet mod forurening. Skoven vil også øge de landskabelige kvaliteter og giver nye rekreative muligheder for beboerne. Beplantning må dog ikke hindrer de nuværende indkig til kirken.

Trafikstrukturen baseres først og fremmest på fredelig sameksistens mellem biler, cyklende og gående.

Et af målene i byudviklingen har gennem årtier været at skabe stiforbindelser, så man kan færdes på kryds og tværs i byen. Banestien er således en vigtig forbindelse mellem de sydlige bykvarterer, men også som hovedstiforbindelse til Vodskov. Med udgangspunkt i banestien kan der på sigt skabes attraktive vandrestier til fx naturområdet omkring lergravssøerne ved motorvejen.

Fra Langholt skal der etableres stier til skovrejsningsområdet nord for byen, så det bliver et attraktivt mål for friluftsaktiviteter.

I Langholt er der skole med børnehaveklasse til og med 7. klassetrin samt DUS-ordning, to børnehaver og en ungdomsklub. Efter 7. klasse fortsætter børnene på Vodskov Skole. Der forventes ikke pladsproblemer på skolen eller børneinstitutionerne.

Fritids- og idrætsfaciliteterne er veludbyggede og omfatter både boldspilhal og arealer til udendørs aktiviteter. Hvis behovet opstår, er der mulighed for at udbygge idrætsanlægget.

I Langholt er der et supermarked. Langs Vestvej og Horsensvej er der mulighed for at etablere butikker, servicefunktioner eller andre former for kundeorienterede formål og småerhverv.