Tylstrup

Tylstrup er kommunens nordligste by. Den er derfor ikke kun orienteret mod Aalborg, men også mod Brønderslev og Hjørring.

Tylstrup indgår i den nordlige byvækstkorridor, som omfatter Vestbjerg-Sulsted-Tylstrup. Byen vil fortsat være et lokalsamfund med boliger og lettere erhverv.

Der planlægges efter et varieret udbud af boliger, og at den lokale handel og service får gode muligheder for at udvikle sig især langs byens hovedgade Luneborgvej og ved Hammelmosevej. Der sikres arealer til at dække behovet for børne- og ældreinstitutioner samt skole- og fritidsfaciliteter. Erhvervsudviklingen tilgodeses i det let tilgængelige område ved Luneborgvej / Grundtvig Sørensens Vej tæt på motorvejen.

I hele Aalborg Kommune forventes opført ca. 9.400 nye boliger inden for kommuneplanens 12-års periode, der dækker tidsrummet 2009-2021. Det svarer til knap 800 boliger om året i gennemsnit.

I kommuneplanens hovedstruktur og i boligprognosen er dette boligtal fordelt på kommunens byer. For Tylstrups vedkommende regner man med opførelse af ca. 80 boliger frem til 2021. Neden for er beskrevet, hvor boligerne tænkes placeret.

• Tylstrupparken (rammeområde 5.7.B2). Her forventes opført ca. 12 boliger på de ledige grunde.
• Bilgårdsvej (rammeområde 5.7.B2), hvor der er plads til yderligere ca. 10 boliger.
• Ved Skolevej-Tylstrupvej (rammeområde 5.7.B2). Her er der skønsmæssigt plads til ca. 20-40 boliger, bl.a. afhængig af, om det er åben-lav eller tæt-lav bebyggelse.

Ud over ovenstående er der mulighed for at opføre boliger mellem Tylstrupvej og Tylstrup Landevej, inden for den nordlige del af rammeområde 5.7 D3 (øst for Tylstrupparken). Her skal der tages højde for trafikstøjen fra Landevejen. Boligerne skal derfor placeres på den vestlige del af arealet, hvor et område på skønsmæssigt 2 ha kan bebygges med 20 - 40 boliger, afhængig af om det er åben-lav eller tæt-lav bebyggelse.

Rammeområde 5.7 D3 er udvidet mod syd med et ledigt areal nord for Vævergården. Også her skal der i forbindelse med boligbebyggelse, tages højde for trafikstøjen fra Landevejen. Boligerne skal derfor placeres på den vestlige del af arealet, hvor et område på skønsmæssigt 0,5 ha kan bebygges med 5-10 boliger, afhængig af om det er åben-lav eller tæt-lav bebyggelse.

Miljø

Trafikstøj
Fra Hirtshalsmotorvejen er trafikstøjen på et niveau, hvor der skal være en betydelig afstand til nye støjfølsomme anvendelser som fx boliger. Problematikken vedrører rammeområde 5.7.D1, Luneborgvej m.m. som omfatter byområdet vest for jernbanen.

Fra Tylstrup Landevej og Luneborgvej er trafikstøjen på et niveau, så det i forbindelse med ny bebyggelse langs disse veje kan blive nødvendigt at etablere egentlig støjafskærmning eller på anden måde sikre, at støjgrænserne på de udendørs opholdsarealer overholdes.

Støj og rystelser fra jernbanen
Arealer langs jernbanen er belastet af støj og vibrationer fra togtrafikken. Af kommuneplanens retningslinie 13.3, fremgår hvilke støjniveauer der skal overholdes ved nybyggeri. Som tommelfingerregel skal nyt byggeri opføres mindst 50 m fra banesporene.

Grundvand
Hele Tylstrup er omfattet af bestemmelserne for "drikkevandsinteresser". Hertil kommer, at hovedparten af byområdet er indvindingsopland eller kildepladszone for Tylstrup Vandværk. Her gælder skærpede restriktioner i forhold til grundvandsbeskyttelsen i forbindelse med byggeri og anlæg.

Den oprindelige landsby opstod på en mindre bakke i engarealerne ved Lindholm Å. Efter jernbanen blev anlagt i 1871 og stationen opført i 1886 udviklede Tylstrup sig mod syd og øst. Under både 1. og 2. Verdenskrig var der godstransport fra stationen, idet tørv fra Store Vildmose via en smalsporet jernbane, blev omlastet til videre transport rundt i landet.

Tylstrup udviklede sig efterhånden østpå til landevejen, som senere blev forlagt og i dag udgør den egentlige byafgrænsning mod øst.

Da motorvejen blev anlagt vest om byen skete der markante ændringer. Trafikken på landevejen faldt og Luneborgvejs rolle blev i højere grad blot at afvikle den lokale trafik, som især stammer fra de nordlige bykvarterer, der er opstået gennem de seneste 50 år.

I det gamle landsby-kvarter er der et fint forløb af stationsbyhuse langs Luneborgvej. Bygningernes placering i eller tæt på vejskel giver gaderummet en form for bymæssighed.

Markant bebyggelse og grøn struktur

De nyere bykvarterer øst for banen er af relativ beskedne størrelser og har samtidig hver især deres eget tidstypiske præg. Det betyder, at byen som helhed virker varieret med både ældre og nyere parcelhuskvarterer og områder med koncentrerede bebyggelser af bl.a. rækkehuse.

Kvarteret vest for jernbanen har et meget forskelligartet indhold af funktioner og bygninger. Langs banesporet ligger en række mindre bygninger opført for arbejderne i mosen. Omkring Luneborgvej er der en blanding af boliger og mere eller mindre markante erhvervsvirksomheder.

Tylstrup kro giver en flot velkomst til byen fra Tylstrup Landevej. Bygningerne er velproportionerede og med diskret skiltning. Udearealerne er vedholdte med et godt materialevalg til de landlige omgivelser.

Hovedparten af det omgivende landskab dyrkes landbrugsmæssigt, men der er også attraktive naturområder, især mod nord langs Lindholm Å og ved sø-området tæt på motorvejen. Syd for byen er der planlagt et større skovrejsningsområde. Det er vigtigt at sikre tilgængeligheden til de bynære naturområder.

Det rekreative område ved Ultvedparken ligger centralt som en kile gennem byens nordlige boligkvarterer. Muligheden for her at skabe aktiviteter for byens borgere kan udnyttes langt bedre end det er tilfældet i dag.

Der er et veludbygget system af stier og rolige veje, som gør det muligt at færdes til byens væsentligste gøremål uden at benytte de overordnede veje. Stisystemet skal udbygges i forbindelse med den fortsatte byudvikling - også til naturområderne i det åbne land.

Muligheden for nærbanestop er fastholdt, idet der både syd og nord for Luneborgvej er reserveret areal til en eventuel nærbanestation.

I Tylstrup er der skole, børnehaver, og aktivitetscenter.

Alle funktionerne er let tilgængeligt da de er placeret nogenlunde midt i byen.

Tylstrup Skole har 0. - 6. klassetrin (med ca. 140 elever) samt DUS-ordning.

Fritids- og idrætsfaciliteterne er veludbyggede og omfatter bl.a. boldspilhal og arealer til udendørs aktiviteter.

Børnehavne Duslingen på Pogevej 5 er normeret til 25 børn. Børnehaven Krudtuglen på Klitgårdsvej 36 er normeret til 46 børn. Behovet for nye børneinstitutioner vurderes løbende.

For ældre mennesker er der mulighed for madudbringning, hjemmehjælp mv. Alle pensionister kan endvidere benytte sig af Aktivitetscenteret Solgården på Luneborgvej 16. Behovet for ældreinstitutioner i øvrigt vurderes løbende.

Butikker og service ligger koncentreret og let tilgængelige langs Luneborgvej og Hammelmosevej. Herfra er der også busbetjening til bl.a. Aalborg.