Tilbage
K O M M U N E P L A N

5.1.R2 Langs Gammelå


 
Mål

Målet er at styrke bydelens rekreative liv ved at kvalificere ådalen som et bynært naturpræget landskabsrum med varierede aktivitets- og opholdsmuligheder.

Miljø

Der lægges vægt på at skabe bedre rammer for dyre- og planteliv omkring et genslynget åforløb af Gammelå.

Der skal være mulighed for at etablere en eventuel støjskærm langs Thisted Landevej for at sikre de rekreative områder og ny boligbebyggelse i delområde 5.1.B3 mod trafikstøj.

Arkitektur - Byrum og landskab

Det er hensigten, at den overordnede oplevelse af området som et åbent landskabstræk i bydelen skal fastholdes. For at skabe varierede aktivitets- og opholdsmuligheder lægges der samtidig op til at mindre grønne lommer kan afgrænses og målrettes specifikke friluftsaktiviteter. Alle anlæg skal indpasses med respekt for natur- og landskabskvaliteter.

Dele af engområde fremstår som udyrkede arealer. Der bør sikres en afgræsning/slåning, så området ikke springer i skov.

 

Trafik - Veje og stier

Der lægges vægt på at sikre stier på tværs og på langs med Gammelå, som binder op på de tilstødende veje og stier.

18-01-2021
Anvendelse
Fritidsanlæg
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Landbrug
Naturområder

Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Kun bygninger og anlæg, som er nødvendige for områdets anvendelse samt tekniske anlæg. Eksempelvis er der mulighed for at etablere en form for støjafskærmning langs Thisted Landevej.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.

Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinje 4.1.3.

Grænseværdier for støj fra trafik og Flystøj, se retningslinje 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Bevaringsværdige bygninger, se retningslinje 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, som vist i princippet på Illustrationsplanen og i retningslinje 11.2.6.