Byudviklingsplan for Vestbjerg

De særlige kvaliteter ved Vestbjerg skal bevares og udvikles

Højdemodellen viser tydeligt, at Vestbjerg er bygget op ad en syd/vest-vendt bakke og er beliggende op til Hammer Bakker, hvilket giver særlige kvaliteter til byen. Med orange er vist potentielle centrale byomdannelsesområder. Med lilla er vist det centrale handelsområde i byen. Med gult er vist området til "Idræt på toppen".

• Udsigtskig til det åbne land mod syd fra de nord/syd-gående veje og stier skal sikres.
• Midtbyen skal kobles bedre sammen på tværs af Mejlstedvej.
• Bevarelse af eksisterende beplantning skal være med til at give nye boligområder identitet.

Vestbjerg Skovvej er en vigtig indgang til Hammer Bakker for mange borgere i Vestbjerg.

Vestbjerg ligger i pendlerafstand til Aalborg med kun ca. 10 km til Limfjordsbroen. Den lette adgang til storbyens mange arbejdspladser er en stor styrke for en by som Vestbjerg. En af byens styrker er beliggenheden ved det store naturområde Hammer Bakker. Der er ingen tvivl om, at mange har bosat sig i byen for netop at være tæt på bakkerne med de muligheder det giver for rekreation og et aktivt fritidsliv.

Byen var oprindeligt 2 mindre landsbyer - Vestbjerg ved landevejen og Mejlsted langs Mejlstedvej. I løbet af 60'erne, 70'erne og 80'erne sker der en stor udbygning af byen med primært parcelhuse. Det betyder, at byen bevæger sig op ad bakken mod nordøst og breder sig mod øst og vest.

Udviklingen af byen skal ske med respekt for de særlige kvaliteter, der allerede findes i byen og samtidig gerne understrege den særlige identitet, der er i området – fx ved at bevare den eksisterende gårdstruktur langs Mejlstedvej og samtidig sikre udsigtskig.

Landevejen deler Vestbjerg i to meget forskellige bydele. I den østlige er boligkvartererne passet ind i den gamle vejstruktur med direkte adgang til de store skov- og naturområder i Hammer Bakker. I den vestlige bydel er der derimod tale om en meget stringent struktur med adgangsveje på tværs af højdekurverne, hvorved der er skabt lange kig mod syd over de lave engarealer og Nørresundby.

Bebyggelsens karakter

Tilsammen udgør gårdbebyggelsen langs Mejlstedvej et meget oprindeligt bymiljø, så derfor vil ny bebyggelse skulle tilpasses til dette miljø. Bebyggelsens form og dimensioner skal være inspirereret af traditionelt gårdbyggeri, hvilket blandt andet betyder høj tagrejsning frem for lave typehuse med fuldvalmede tage. Den fremtidige lokalplanlægning vil mere detaljeret indholde bestemmelser for området.

Styrke og udvikle Vestbjergs funktioner

Vestbjergs mødesteder koncentreres primært i centerområdet ved Mejlstedvej og ved skolen/hallen - "Idræt på toppen". De grønne områder i byen udgør også vigtige mødesteder. Disse behandles under afsnittet "Grønne og rekreative kvaliteter".

• "Idræt på toppen", som er idræt-, fritids- og skoleområdet i den nordlige del af byen, skal styrkes og videreudvikles med flere aktiviteter, for i højere grad at skabe synergieffekt.
• Boldbaner mv. syd for Mejlstedvej flyttes til "Idræt på toppen".
• Området syd for Mejlstedvej, hvor boldbaner nu er placeret, kan på sigt omdannes til et rekreativt grønt byrum med mulighed for håndtering af regnvand.
• Muligheder for at være fysisk aktiv i byens rum og rekreative områder skal løbende forbedres.
• Pladsdannelser og sammenhængen mellem dem skal tilføres byrumskvalitet og – funktion, herunder den grønne pladsdannelse ved Jørgen Steins Vej, så de i højere grad kan fungere som mødesteder for byens borgere.
• Dagligvare- og udvalgsvarehandlen skal udvikles indenfor centerområdet.
• Multifunktionelle byrum skal medvirke til at skabe nye mødesteder.

Gode mødesteder i byen er med til sikre byens sammenhængskraft. Vestbjergs borgere har et stort engagement i at skabe gode idræts- og fritidsmuligheder for byen.  Det er målet at udvikle området ved skolen/hallen til et attraktivt samlingssted i byen.

Området ved skolen/hallen - kaldet "Idræt på toppen" - kan suppleres med andre fritidsaktiviteter, så det fortsat kan fungere som et levende område i byen.

En byudvikling, hvor de udpegede byomdannelsesområder byudvikles til boligformål blandet med andre funktioner, vil være med til at skabe basis for, at midtbyen kommer til at bestå af levende byrum med mulighed for forskellige mødesteder i byen.

Det er vigtigt at understøtte den koncentration af butikker, der allerede findes i byen for at opretholde og udvikle et attraktivt by- og handelsmiljø, hvor dagligvarehandel, i tæt sammenhæng med eventuel ny udvalgsvarehandel, giver en god synergieffekt. De butikker, der placeres i byen, skal være beliggende indenfor centerområdet, eller i området til pladskrævende varegrupper, som er beliggende i erhvervsområdet Vangs Mark.

Gode forbindelser mellem nærtliggende byers idræts- og fritidsfaciliteter og andre servicefunktioner vil danne basis for synergi-effekt mellem byerne.

Udbygningsprincipper

Gode boliger spiller en vigtig rolle for det levede liv, og energirigtige boliger er en central del af et bæredygtigt samfund.

Der er bygget ca. 200 nye boliger i Vestbjerg de seneste 12 år og et lignende antal boliger forventes de kommende 12 år.

Mange af omdannelsesområderne til boliger er attraktive som fremtidige boligområder for seniorer, da områderne er centralt placeret og tæt på byens handelsliv samt kollektiv trafik. Samtidig skal der dog være opmærksomhed på ikke at skabe en opdelt by, hvor seniorer kun bor i bymidten. Boligtyperne må gerne blandes for at skabe en bedre fordeling af befolkningsgrupperne.

Ved at øge boligudbuddet i midtbyen dannes basis for et generationsskifte i de parcelhusområder, der idag beboes af 60+ generationen, og som måske har lyst til en nemmere og mindre bolig. Men også børnefamilier og enlige, der sætter pris på et byliv i mindre skala, kan finde det attraktivt at bosætte sig i midtbyen. Borgere med forskellige sociale, kulturelle og økonomiske baggrunde, der lever side om side, gør byen mere mangfoldig og socialt bæredygtig.

Befolkningstallet i Vestbjerg forventes at stige med ca. 30-40 personer pr. år, hvilket betyder, at der skal være mulighed for en fortsat udbygning af byen. Men boligbehovet har ændret sig, så flere efterspørger mindre boliger.

Byudviklingen i bymidten

Gradvis byomdannelse syd for Mejlstedvej med bevarelse af udsigtskig. Røde felter viser områder med mulighed for bebyggelse.

• Der kan ske en løbende udvikling af området syd for Mejlstedvej i overensstemmelse med den på kortet viste struktur.
• Bebyggelse skal placeres ovenfor skrænten. Bebyggelse kan placeres i kote 9-10 m og opefter.
• Byomdannelse i den centrale del af byen skal være med til at styrke bymidtens kvalitet, identitet og bymiljøet.

De senere år er området ved Højgaarden blivet udbygget, og alle boliger er solgt. Målgruppen for disse boliger var både familier og seniorer. En fortsat bebyggelse i området ved byens bymidte kan være med til at styrke bymidten, så der kan blive basis for mere handelsliv - bl.a. en ny dagligvarehandel. De potentielle områder til bebyggelse fremgår af kortet.

De eksisterende gårde, som ikke egner sig til at rumme nye boliger, og som ikke længere bruges til landbrug, må nødvendigvis erstattes med nybyg. Det er vigtigt, at de bygninger der må nedrives, erstattes af ny bebyggelse, udformet med referencer til tidligere tiders gårdbyggeri i både form og proportioner (se illustration under "Identitet og sammenhæng").

På kortet ovenfor er vist de væsentlige udsigtskig, som skal bevares, hvilket betyder, at området skal friholdes for byggeri og udsigtshindrende beplantning. Størstedelen af udsigtskilerne kobler sig på det eksisterende stinet, og det vil vil derfor være oplagt at placere stiforbindelser til den kommende rekreative sti syd om byen.

Udover området syd for Mejlstedvej kan der også være mulighed for at omdanne arealer ved Marie Grubbes Vej.

Inden området syd for Mejlstedvej kan bebygges, skal der udarbejdes en eller flere lokalplaner, som mere detaljeret regulerer, hvordan området kan udbygges.

Byudviklingen mod sydøst

Området syd for Tingvej, hvor der kan ske byudvikling - i form af en blanding af forskellige typer boligbebyggelser.

Der kan placeres ny bebyggelse i området syd for Tingvej. De nye boligområder skal indrettes, så de får hver deres egen identitet ved at fremhæve landskabstræk, bibeholde grønne læbælter eller indrette rekreative våde bassiner.

Byudviklingsplanen markerer også den mere langsigtede udviklingsretning for boliger, som vil være mod sydøst - syd for Tingvej. Dette er valgt, fordi der i dette område er færrest planmæssige bindinger, men også fordi området ligger tæt på Hammer Bakker.

Der er behov for at udlægge arealer til ca. 100 nye boliger andre steder end i bymidten. Udviklingen af de udpegede områder til boligbebyggelse skal ved detailplanlægningen tage hensyn til landskabets form, muligheder for attraktive rekreative områder, sammenhængende stiforbindelser og hensyn til klima.

Byudvikling i form af huludfyldning mod nord

Området nord for Bakmøllevej (Vang Mark), hvor der kan ske byudvikling - i form af huludfyldning. Området forbliver i landzone og kan anvendes til fritidslandbrug.

Områdets eksisterende struktur skal bibeholdes og området bibeholdes i landzone. Der kan placeres enkelte nye boligbebyggelser i området (i områder markeret med rødt på kortet). Bebyggelsen skal placeres som huludfyldning. I tilknytning til boligbebyggelse kan placeres udhuse til brug for dyrehold og lignende. Eksisterende grønne bevaringsværdige læbælter skal bevares.

Erhvervsudvikling

Det ledige areal ved Vang Mark kan udnyttes som erhvervsområde. Området er infrastrukturmæssigt velbeliggende med let adgang til både landevej og motorvej.

Samtidig er der også mulighed for at integrere mindre erhvervsvirksomheder i og ved bymidten i området udlagt til blandet bolig og erhverv (rammeområde 5.6.D1 og 5.6.C1) fx i form af private servicevirksomheder, kontor og handel. Placeringen af denne type virksomheder i bymidten er med til at skabe byliv. Mange virksomheder ønsker at være en del af byens liv, og miljømæssigt kan en lang række virksomheder i dag fint indpasses i bymiljøet. Det kan endda være med til at give nyt liv til byen og optimere udnyttelsen af eksisterende infrastruktur, forsyningsanlæg og servicetilbud.

Grøn struktur i og omkring Vestbjerg

Kortet viser den grønne struktur for Vestbjerg. Med hvid signatur er vist områder, der har status som beskyttet natur. Desuden er vist bevaringsværdige udsigtskig (pile).

• Der ønskes en sammenhængende grøn struktur i og rundt om byen samt til Hammer Bakker.
• Den grønne struktur skal bestå af større og mindre grønne områder, skovarealer, vandløbsarealer og beskyttet natur, som forbindes af grønne kiler og stiforbindelser.
• Der skal være bynære rekreative områder, som appellerer til gå-, løbe-, cykel- og rideture.
• Der skal sikres en god tilgængelighed til de rekreative områder fra byens bosætningsområder.
• Udsigtskig skal bevares.
• Den biologiske mangfoldighed i de grønne områder skal styrkes.

Vestbjerg ligger tæt på Hammer Bakker, og derfor er der gode muligheder for ture i naturen for byens borgere. Det har vist sig, at ture i skoven er den friluftsaktivitet, som flest borgere udøver. Samtidig bidrager skove til biodiversitet, medvirker til reduktion af CO2-indhold i luften og udleder ikke kvælstof til atmosfæren. For at skabe en grøn forbindelse mod nord er der udlagt et område til skovrejsning.

Der er samtidig udlagt en grøn kile langs sydsiden af byen, som vil gøre det muligt at bevæge sig rundt i byen i grønne omgivelser. En del af denne grønne kile indeholder de nuværende boldbaner. Dette område vil på sigt overgå til et rekreativt grønt areal med mulighed for håndtering af regnvand.

I den nordlige del af byen ved skolen og hallen kan der placeres forskellige udendørs fritidsaktiviteter som eksempelvis boldbaner, udendørs fitnessredskaber, basket- og volleybaner samt legeområder. Altsammen aktiviteter som skal være med til at gøre "Idræt på toppen" til et område for alle i byen. Dele af området skal også henligge som skov, læbælter og beskyttet natur. Der kan også plantes flere træer i området for at tilføre området mere biodiversitet og give læ til aktiviteter. "Idræt på toppen" bliver et bynært rekreativt område i Vestbjerg. Området er beliggende i indvindingsopland til drikkevand og derfor er det vigtigt, at området ikke kommer til at bestå af grundvandstruende aktiviteter.

Øvrige grønne områder skal friholdes for bebyggelse og fungere som nærrekreative områder og/eller som områder, der kan anvendes som mødesteder i forbindelse med fritidsaktiviteter.

Målet er at skabe sammenhængende korridorer for flora og fauna, samt give befolkningen mulighed for at bevæge sig mellem de grønne områder i et sammenhængende stinet.

Den vilde naturs mangfoldighed er trængt. En lang række vilde planter og dyr, der tidligere var almindelige, er i dag i stærk tilbagegang. Derfor vil det give mening målrettet og kreativt at give mere plads til det vilde dyre- og planteliv - også i Vestbjerg.

Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed kan mindskes ved at bevare nogle af de eksisterende store træer.

Landskabet

Landskabet omkring Vestbjerg rummer mange særlige landskabelige kvaliteter, der kan give borgerne i Vestbjerg et fundament for et alsidigt aktivt fritidsliv og dermed et sundere liv. Grønne områder bidrager til at genopbygge borgernes mentale velbefindende/styrke, udgør områder hvor der kan udøves fysisk aktivitet, reducerer dødelighed og mindsker stress.

En kombination af områdernes størrelse og kvalitet, afstanden til områderne, borgernes mobilitet og områdets tilgængelighed er afgørende for, om borgerne bruger dem. Jo større afstand des mindre benyttes områderne. Samtidig vil borgerne gerne vil gå længere for at komme til et stort rekreativt område af høj kvalitet. Hammer Bakker er et så stort og unikt landskab i Aalborg Kommune, at det også tiltrækker besøgende fra andre byer.

Landskabet ved Vestbjerg er præget af, at byen er vokset op ad den sydvendte bakke vest for landevejen. Øst for landevejen sætter Hammer Bakker sit store præg på landskabet. Der er derfor mange landskabelige kvaliteter ved byen, hvilket giver gode muligheder for at skabe en byudvikling, der ved at blive tilpasset landskabet får sin egen identitet.

Bakker, dalstrøg, engarealer og istidsskrænter er landskaber, som ligger i umiddelbar forbindelse med byen. Udvikling i disse landskaber skal ske under hensyntagen til landskabets struktur.

Klimaforandringer giver nye rekreative muligheder
Det forventes, at klimaet ændres, hvilket vil betyde havvandsstigning, forhøjelse af grundvandsspejl, mere vand i vandløb og øget nedbør. Der er derfor behov for, i højere grad end tidligere, at håndtere regnvand lokalt. 

Håndtering af regnvand handler primært om forsinkelse og nedsivning af regnvand. Det er ønsket, at forsinkelses- og nedsivningsbassiner samtidig kan indgå som et rekreativt element i byområdet og dermed være med til at tilføre området en højere grad af kvalitet.

Nye sammenhængende rekreative områder bør udlægges i forbindelse med de nye byudviklingsområder, og i disse områder skal der ske håndtering af regnvand. I de nye boligområder bør der arbejdes med en samlet plan for regnvandshåndtering, der kan bidrage til at styrke områdets identitet og rekreative brug.

Eksisterende og kommende forbindelser

Overordnede eksisterende og kommende veje og stier. Med hvidt er vist de lidt mere interne eksisterende og kommende stiforbindelse.

• Der skal være god trafikal adgang til midtbyens butiksområder for såvel bus-, cykel og biltrafik samt gående.
• Den kollektive trafik skal placeres, så flest i byen har så kort afstand til bussen som muligt under hensyntagen til byens infrastruktur.
• Det skal være nemt at cykle eller gå til bussen og handelsområder.
• Der skal ved bymidten etableres bedre mulighed for krydsning af Mejlstedvej for de bløde trafikanter.
• I forbindelse med byomdannelse på sydsiden af Mejlstedvej, skal der etableres en ny overordnet rekreativ stiforbindelse syd om byen.
• Det sammenhængende stinet mellem boligområder, midtbyen, skole-, fritidsområder og rekreative arealer skal sikres og udvikles.

Vestbjerg har den gode egenskab, at den ikke er større end, at alle steder i byen ligger indenfor en overskuelig afstand, hvilket giver gode forudsætninger for at øge brug af cykel eller gang til dagligdags ærinder.

Fra Vestbjerg skal der fortsat være gode muligheder for at komme hurtigt til Aalborg med offentlig transport, på cykel eller i bil.

Udbygningen af byen med boliger vil stille krav om flere vej- og stiforbindelser. De rekreative stiforbindelser skal være med til at binde byen sammen med de rekreative områder og det åbne land.

Hjørring Landevej, Tingvej, Mejlstedvej og Bakmøllevej udgør de overordnede trafikveje i byen. De bliver suppleret af en række fordelingsveje og interne boligveje. De nævnte veje vil fortsat være ordnede veje. Over tid kan det blive nødvendigt f.eks. at sænke hastigheden eller etablere foranstaltninger for de bløde trafikanter på dele af de overordnede veje for at reducere trafikstøj og optimere trafiksikkerheden.

Vestbjerg har i hovedtræk et område til butiksformål samt et område til skole, hal og fritidsaktiviteter - "Idræt på toppen". For at byen skal fungere er det vigtigt, at den trafikale adgang til disse områder er forholdsvis uproblematisk, både hvad angår bus-, cykel- og biltrafik samt for gående.

En god offentlig transport til og fra Vestbjerg skal fastholdes. Den største del af pendlingen går fra Vestbjerg til Aalborg-området. Der er en del studerende, der pendler til Aalborg og ikke mindst mange borgere, der pendler til arbejdspladser i Aalborg-området.

I forbindelse med byomdannelse syd for Mejlstedvej skal det sikres, at der etableres en rekreativ stiforbindelse syd om byen, og samtidig kan det også blive nødvendigt at etablere flere helleanlæg for at sikre en mere trafiksikker krydsning af Mejlstedvej for de bløde trafikanter.

Ligeledes skal det i forbindelse med lokalplanlægning for området syd for for Tingvej undersøges, om eller hvordan der kan ske forbedringer af trafiksikkerheden på Tingvej.

Flere borgere efterspørger en manglende stiforbindelse mellen Slugten og Egelundsvej, som kan sikre, at skolebørn og andre fra den sydøstlige del af byen, kan bevæge sig mere frit og trafiksikkert til området ved skolen og "Idræt på toppen".

Derudover er der et godt og sammenhængende stinet i byen mellem boligområderne, bymidten, rekreative arealer, skole- og fritidsaktiviteter. Området ved skolen og hallen er højt beliggende i byen, men afstandene i byen er ikke lange. 

I takt med, at byen udbygges med boligområder, skal det sikres, at der skabes en kobling til det overordnede stinet i byen. Der er udlagt en ny rekreativ stiforbindels syd om Vestbjerg, som skal kobles op på det kommende boligområde syd for Tingvej og videre op til Hammer Bakker.