Erhverv Øst

Erhvervsområde Øst og Aalborg Havn er et industriområde af betydning for hele regionen. Området er kun delvist udbygget og har fortsat et udviklingspotentiale. I området skal der kunne placeres større industri, havnerelaterede erhverv samt industrivirksomheder med særlige beliggenhedskrav.

I den fremtidige udbygning skal det sikres, at afviklingen af trafikken fra især Aalborg Havn, men også fra den øvrige del af erhvervsområdet, sker så genevirkningerne for boliger og rekreative områder minimeres.

Det er også et mål at understøtte områdets strukturerende beplantning samt naturgenopretning og tilgængeligheden langs Romdrup Å. Ydermere skal der arbejdes for en grøn rekreativ forbindelse der også kan have funktion af en spredningskorridor parallet med Limfjorden udenom de ikke tilgængelige havnearealer.

De primære byudviklingsmuligheder i Erhverv Øst ligger i tilknytning til havnen, de nordligste industriområder langs Tranholmvej samt Nørkæret. Her skal erhvervsudviklingen baseres på områdets gode tilgængelighed til det overordnede vejnet, jernbanen og Aalborg Havns faciliteter.

På Østhavnen er der store arealer til industri, håndværk og handel med direkte eller indirekte tilknytning til havnen og til transportsektoren.

Langs Tranholmvej er der fortsat muligheder for udbygning primært i det nordlige industriområde ved Kertemindevej. Området er udlagt til store og mellemstore industrivirksomheder.

Nørkæret samt den østligste del af havneområdet er udlagt til virksomheder med særlige krav til beliggenhed. Virksomheder, der falder ind under denne kategori, støjer, støver, lugter eller afleder meget proces- eller spildevand. Derfor er det nødvendigt, at de placeres i en vis afstand fra boliger eller følsomme virksomheder. Der er fortsat behov for arealer til disse formål, hvorfor der er mulighed for dette mod øst. Inden for havnens område skal virksomhederne yderligere have behov for placeringen i havneområdet. Det forventes, at behovet for sådanne områder vil stige i fremtiden, hvorfor havnens område på sigt kan udbygges yderligere mod øst.

Perspektivområde for en udvidelse af Aalborg Havn mod øst.

Aalborg Havn, Østhavnen
Placeringen af Grønlandshavnen var i 1972 startskuddet for Aalborg Havns etablering. De efterfølgende gods- og offshorevirksomheder er i hovedsagen alle etableret i 1980'erne og siden omdannet.

Aalborg Havn planlægges udbygget med lange lige bolværker mod fjorden. Det medfører, at havnearealerne kan bliver op til 900 m dybe. Grønlandshavnens bassin fastholdes uændret som det eneste havnebassin.

Havnearealerne nærmest bolværket vil blive forbeholdt gods til og fra skibe. Afhængig af godsets type anvendes kraner, trucks, transportbånd m.v. til håndtering af godset. Arealet nærmest bolværket vil i stort omfang blive friholdt for større bygningsanlæg som pakhuse, siloer, tanke og kontorbygninger. Denne kajzone vil blive fra 100 m og helt op til 400 m bred.

Længere væk fra bolværket vil der blive mulighed for at etablere virksomheder, som har behov for at ligge enten i et transportcenter eller nær en havn, men ikke nødvendigvis i første række.

I grænsen mellem kajzonen og de bagved liggende virksomheder tænkes anlagt en ny intern havnevej og et nyt havnespor midt gennem det langstrakte havneareal.

EU`s sikerhedsregler i forhold til terror og skibstrafik, godsterminaler m.m. har medført, at Aalborg Havn, Østhavnen i større omfang er afspærret for uvedkommende færdsel. Afspærringen er krævet af internationale organisationer og er nødvendig af hensyn til opretholdelse af skibstrafik til og fra havnen. Det må forventes, at krav om afspærring af terminalområder mv. på sigt udvides til også at gælde godsterminaler for lastvognsgods og banegods.

Erhvervsområdet langs Tranholmvej
Udbygningen i området er foregået i etaper. I det første årti efter området i 1972 blev planlagt til erhvervsformål skete udbygningen ved Svendborgvej og siden hen Fåborgvej og Svanningevej. I 1980'erne er områderne ved Troensevej og Lundeborgvej i syd samt Assensvej og Korinthvej i den nordlige del blevet udbygget.

I 1990èrne og 00èrne er områderne udbygget med bl.a. NDC-lager og Sørwi og ikke mindst vindmøllefabrikken.

Industriområdet er forbeholdt størrer erhvervsvirksomheder.

Miljøklassificeringen skal sikre, at virksomheder etableres i en tilstrækkelig afstand i forhold til de miljøfølsomme anvendelser vest for Tranholmvej. Den nordøstligste del af erhvervsområdet langs Tranholmvej ligger inden for konsekvensområdet for Nørkæret industriområde. I denne del af området kan der ikke etableres forureningsfølsom aktivitet eller bebyggelse.

Længst væk fra de udbyggede boligområder ligger den del af havneområdet og Nørkæret industriområde, som er udlagt til virksomheder med særlige beliggenhedskrav.

Endnu længere mod øst udlægges et perspektivareal med henblik på en senere udvidelse af havnearealerne.

Hvor hovedparten af den tidlige erhvervsbebyggelse var af meget ordinær udformning med simple fabriks- og lagerhaller og lidt udflydende udenomsarealer, har flere af de nyere bebyggelser markeret sig med større fokus på den ydre fremtoning og med en udmærket arkitektonisk standard.

Reno Nord er et imponerende industrianlæg og et markant landemærke ved ankomsten til Aalborg fra øst og sydøst.

Aalborg Havns fremtidige udbygning giver mulighed for højere byggeri end der ses i området i dag. I den østlige del (rammeområde 4.6.M2 Østhavn øst) vil enkelte bygninger kunne bygges i op til 80 m.

Det karakteristiske flade landskab langs Romdrup Å skal fastholdes med åbne marker og enge. Der er på sigt mulighed for naturgenopretningsprojekter ved Romdrup Å og de omkringliggende arealer. Formålet er at styrke åen og de tilgrænsende engarealers funktion som klimareservoire, samtidig med at der skal genskabes et rigt og varieret plante- og dyreliv, og etableres en rekreativ stiforbindelse langs åen.

Langs Tranholmvej er der et bredt grønt areal med spredt beplantning foran erhvervsbebyggelserne. Langs flere af vejene i erhvervsområderne er der plantet vejtræer, hvilket er med til at strukturere bebyggelsernes meget varierede udtryk og placering.

Inde i erhvervsområderne skal der stilles krav om grønne områder med allètræer eller grupper af træer langs veje og tæt beplantning i naboskel, mod jernbanen og omkring oplagspladser m.v. for at styrke områdets grønne islæt.

Beplantningsbælterne mellem erhvervsområderne skal bl.a. fungere som korridorer for kontakt til engarealerne langs Romdrup Å for beboerne i Aalborg Øst`s boligområder. Korridorerne sikrer samtidig at krydsningen af godsbanesporet sker på kontrollerede steder.

Ligesom vist i Fysisk Vision 2025 - Hovedstruktur 2013 skal der arbejdes for en grøn forbindelse syd om havnen. Forbindelsen skal understøtte og forbedre sammenhæng og tilgængelighed for dyre- og plantelivet samt for friluftslivet. Som en del af Limfjordskilen skal korridoren have en tilstrækkelig bredde til at kunne fungere som økologisk og rekreativ forbindelse.

Princip for hvordan Limfjordskilen forløber uden om havnearealerne.

Kun der hvor havnearealerne er afspærrede, skal korridoren forløbe uden om havnen, ellers bør forbindelsen ligge langs med Limfjorden.

Grønt koncept/landskabskoncept i området Erhverv Øst.

Det er vigtigt for byens landskabelige og topografiske kendetegn, at friholde bakkefoden af Gug-Tranders-Bakken omkring kote 5 ved en grøn korridor vest for havnearealet. Korridoren vil være med til at understøtte arealets bevaringsværdige grønne karaktertræk, hvor den eksisterende beplantning som hovedregel skal bevares.

Beplantningen/lunden nord for det vestlige havneudvidelsesareal ud mod fjorden vurderes at være levested for mange småfugle og smådyr. Lunden er sandsynlingvis levested for flagermus og skal derfor bevares.

Aalborg kommune skal arbejde hen imod at få en bæredygtig havn, med grøn karakter, biodiversitetsfremmende tiltag, klimasikring mv.

Aalborg Havn
Langt den største del af den tunge trafik på Tranholmvej/Rørdalsvej mod vest genereres af aktiviteter på Aalborg Havn. Tilsvarende er der på godsbanens spor udelukkende godstrafik til og fra Aalborg Havn.

Godsbanegård
Aalborg Kommune etablerede i 1972, som led i Kongelige Grønlandske Handels udflytning fra København til Aalborg, et sidespor til Aalborg Havn. Godsbanegården i Aalborg Midtby er nedlagt, og al godstrafik med bane er flyttet til Østhavnen, hvor bl.a. Nordjysk Transport Center er lokaliseret.

Der er udlagt et stort område til godsbanegård. Med en moderne og rationel håndtering af godsvogne og gods er det muligt at håndtere den nuværende mængde gods og vogne på de eksisterende spor primært i Grønlandshavnen.

I takt med, at godstrafikken øges, er der mulighed for at udvide med helt op til 9 parallelle spor placeret umiddelbart vest for det eksisterende spor.

Vejtrafik
Havnen og erhvervsområdet vejbetjenes primært af 3 vejforbindelser til motorvejen og Aalborg by: Rørdalsvej, Øster Uttrup vej og Universitetsboulevarden.

En udbygget Østhavn vil medføre en forøgelse af trafikken i forhold til det nuværende niveau. Såfremt trafikmønstret fastholdes som i dag, vil det også medføre stigninger i trafikstøjen, først og fremmest for områder langs Øster Uttrup vej. Endvidere øges barriereeffekten langs især Øster Uttrup vej og i nogen omfang langs Universitetsboulevarden, Humlebakken og Rødalsvej ved den stigende trafik.

De fremtidige trafikmængder forventes at medføre fremkommelighedsproblemer ved motorvejsafkørslen ved Universitetsboulevarden og Øster Uttrupvej samt rundkørslerne ved Tranholmvej/Øster Uttrupvej og Tranholmvej/Universitetsboulevarden. Disse kryds og strækninger må derfor påregnes ombygget i nødvendigt omfang, efterhånden som der viser sig begyndende fremkommelighedsproblemer.

Der er udarbejdet en overordnet plan for "Infrastruktur i Aalborg Øst". Af denne fremgår, at ruten langs Øster Uttrup Vej er den foretrukne rute for en stor del af den tunge trafik til Aalborg Havn. Det vil næppe være muligt at ændre dette rutevalg. Derfor vil der med den stigende trafik til havnen være behov for at tilvejebringe en mere sikker udformning af sidevejstilslutningerne på Øster Uttrup Vej. På lang sigt, kan det vise sig nødvendigt at udvide Øster Uttrupvej.

I forbindelse med en planlagt udvidelse af Tranholmvej til 4 spor, arbejdes der på anlæg af rundkørsler i de største kryds. Flere mindre kryds planlægges ombygget, så venstresving fra erhvervsområderne på tværs af Tranholmvej ikke bliver muligt af hensyn til trafiksikkerheden.

Ændring af den nuværende forlægning af Rørdalsvej vil næppe i sig selv medføre større tiltrækning af biler til denne rute. Muligheden for helt eller delvist at tilbageføre vejen bør dog fastholdes, ud fra hensynet til tvangsruten for modulvogntog, og muligheden for enkelt at afvikle meget lange specialtransporter til og fra havnen.

Desuden bliver Egnsplanvej et sydligt alternativ til Universitetsboulevarden. Det forventes ikke, at etablering af Egnsplanvej umiddelbart vil flytte trafik fra de øvrige veje, bl.a. fordi ruten til og fra E45 bliver længere end ad Øster Uttrup vej og Egensevej. Problemer med fremkommeligheden kan dog alligevel flytte trafik til og fra havnen til Egnsplanvej.

Da Tranholmvej er den eneste vejforbindelse ind i havneområdet er Aalborg Havn sårbar ved hændelser på denne. Risikoen for hændelser vil øges efterhånden som trafikken stiger, og så kan en ekstra vejforbindelse til havnen blive aktuel. En ny forbindelse fra Egensevej ved Nørkæret kunne være en løsning. Løsningen kunne eventuelt etapedeles med en forbindelse til Korinthvej som første etape.

Stier og kollektiv trafik
Langs med Tranholmvej er der planlagt en dobbeltrettet cykelsti i vejens østside for at øge tilgængeligheden til erhvervsområdet for bløde trafikanter.

Der er desuden planlagt en cykelpendlerforbindelse fra Aalborg Midtby til havneområdet. Denne sti vil blive koblet til stien langs Tranholmvej ved Øster Uttrupvej. Derudover vil stien langs Tranholmvej blive koblet til den eksisterende sti fra Klarup langs Egensevej.

Der lægges vægt på god tilgængelighed med kollektiv trafik til de mange arbejdspladser i området. Derfor fastholdes muligheden for en busvej sammen med stier på tværs af beplantningsbælterne mellem industrikvarterene langs Tranholmvej.

Langs Romdrup Å sikres mulighed for en natursti langs med åen med forbindelsesstier i beplantningsbælterne op til Tranholmvej og boligområderne vest for vejen.

Der sikres mulighed for at færdes parallelt med Limfjorden udenom de ikke tilgængelige havnearealer samt forbindelser til bl.a. Klarup, Øster Uttrup, Aalborg Øst mv.