4.2.B8 Eternitten |
|
Målet er at området omdannes og udbygges til et attraktivt boligområde, hvor der er plads til arkitektoniske eksperimenter og nye rekreative muligheder.
Placering af bebyggelse skal tage udgangspunkt i områdets karakteristiske kridtlandskab, og byggefelterne placeres således at en del af det eksisterende landskab friholdes for bebyggelse.
Som grundlag for lokalplaner skal der udarbejdes en helhedsplan for området, der fastlægger områdets vej- og stistruktur, bebyggelsesstruktur (byggefelter), byarkitektoniske principper og grøn struktur.
Området udpeges som muligt arkitektonisk eksperimentarium. Det betyder at der ved projekter, som rummer nyskabende arkitektur eller kreativ tænkning hvad angår genbrug af eksisterende bygninger, kan dispenseres fra anvendelsesregulerende, bebyggelsesregulerende, miljømæssige og arkitektoniske bestemmelser.
|
Områdets sydligste del neden for vandbakken og skrænten mod Danalien skal friholdes for bebyggelse.
Hensigten med boligområdet er at skabe mulighed for tæt-lav bebyggelse i varieret højde, og gerne med individuelle valgmuligheder i det arkitektoniske udtryk og i materialevalg. Boliger kan også i mindre omfang opføres som etageboliger under forudsætning af at bebyggelsen fremstår med tæt-lav karakter.
På det sydøstlige plateau nedenfor krydset Humlebakken/Sohngaardsholmsvej kan der opføres etageboliger i 4-6 etager. Forudsætningen er at parkering som hovedprincip placeres under terræn og at bebyggelsens udformning repræsenterer en arkitektonisk nytænkning.
Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand og overfladevand. Der kan også blive tale om terrænregulering (påfyldning).
|
Bebyggelsen skal som princip placeres vinkelret på eller parallelt med de markante kridtskrænter, således at både plateauer og skrænter også efter udbygningen fremstår som synlige landskabstræk.
Kvalitetsprogrammet skal indeholde principper for udformning af områdets offentlige tilgængelige arealer - veje, stier og grønne områder. Heri indgår belysning, beplantning, belægninger m.v.
I forbindelse med udarbejdelse af helhedsplanen for området skal muligheden for at skabe en oplevelsesrig landskabelig kontrast mellem det eksisterende "uberørte" kalkoverdrev og nye kultiverede park- og have miljøer overvejes.
Det er hensigten at kridtgraven i områdets sydligste del skal indrettes som et varieret grønt opholds- og aktivitetsområde med muligheder for både børn, unge og voksne og med forbindelse til områdets rekreative stisystem.
Ved fastlæggelse af den grønne struktur skal det overvejes hvordan ubebyggede arealer kan udformes således at de kan rumme en vekslen mellem åbne landskabelige aktivitetsrum og intime opholdsrum.
De ubebyggede landskabsarealer kan anvendes som fælles friareal til områdets boliger.
|
Hegnet langs skrænten slører oplevelsen af det plateau-opbyggede landskab. Hvis der skal skabes en god landskabsoplevelse fra en fremtidig promenade langs skrænten må beplantningen fjernes.
|
Området vejbetjenes fra ny fordelingsvej med forbindelse til nyt signalreguleret kryds på Sohngårdsholmsvej.
Der skal sikres mulighed for at etablere en gennemgående rekreativ stiforbindelse for cyklister som forbinder Østerådalen med Sohngårdsholmsparken, og med forbindelse til krydset Østre Allé/Sohngårdsholmsvej.
Der skal sikres en rekreativ stiforbindelse langs kanten af skrænten ved områdets afgrænsning mod vest, samt forbindelse til det eksisterende rekreative stisystem i naboområdet mod øst (Danalien) og til Vandbakken.
Der skal også sikres mulighed for at etablere rekreative udsigtspunkter med offentlig adgang på de højest beliggende skræntpartier mod Danalien og Vandbakken.
|
18-05-2008
|
Anvendelse
Boliger (tæt-lav/ etage) Institutioner Fritidsformål (kun udendørs sports- anlæg, scene o.l.) Rekreative formål
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Samlet etageareal: Max. 36.000 m²
Etager: Max. 2½-3, dog max 6 på det sydøstlige plateau
Højde: Max. 10 m under hensyn til udsigtsforhold, dog max 21 m på det sydøstlige plateau.
Grønt areal skal friholdes for bebyggelse, se illustrationsplan.
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
En helhedsplan skal fastlægge vej- og stistruktur, bebyggelsesstruktur, byarkitektoniske principper, kvalitetsprogram og grøn struktur.
Arkitektonisk eksperimentarium
Kortlagte værdifulde kulturspor må ikke ændres før der foreligger en helhedsplan, se byomdannelsesstrategi.
Trafik - Veje og stier
Vejadgang fra fordelingsvej tilsluttet Sohngårdsholmsvej.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt.
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Zoneforhold
Byzone
|
|