Grønlandskvarteret

Grønlandskvarteret fremstår i dag som et stort og sammensat kvarter i Aalborg. Foruden en varierende boligmasse rummer området en række større erhvervsvirksomheder og uddannelsesinstitutioner samt en veludbygget privat og offentlig service.

Bydelens væsentligste kvalitet er dens beliggenhed på kridtbakkens vestside. Der lægges vægt på at bevare og understrege de udsigtskvaliteter som terrænet skaber.

Grønlandskvarteret ønskes udviklet ud fra et omdannelsesperspektiv, som tager udgangspunkt i det gamle industriområde Eternitten og ønsket om at byudvikling skal understøtte et højklasset kollektivt trafiktracé mellem Universitetsområdet og midtbyen.

Det er samtidig hensigten at styrke de grønne sammenhænge som skal medvirke til at udvikle Grønlandskvarteteret som en attraktiv bydel med egen identitet, mangfoldighed og gode rekreative muligheder.

De ubebyggede områder og bebyggelserne omkring Gl. Gugvej og Gugvej har stor betydning for den generelle oplevelse af denne del af Aalborg. Det er målet at højne den visuelle oplevelse af vejene og deres omgivelser.

Eternitten
Eternitten er under omdannelse til en bæredygtig bydel med både boliger, arbejdspladser, service, butikker og en tydelig grøn profil. Målet med omdannelsen er at udvikle Eternitten som et arkitektonisk eksperimentarium med udgangspunkt i den centrale beliggenhed, det markante kridtgravslandskab, den industrielle kulturarv og den rekreative sammenhæng.

Som et supplement til kommuneplanrammerne er der udarbejdet en byomdannelsesstrategi. Strategien konkretiserer blandt andet visionen om Eternitten som arkitektonisk eksperimentarium.

Sammenhæng mellem mobilitet og byudvikling
Busvejen under motorvejen ved Gigantium var første skridt i etableringen af et højklasset kollektivt trafiktracé ad Sohngaardsholmsvej og Universitetsboulevarden. Denne prioritering af kollektiv mobilitet ønskes videreført og understøttet med byudvikling.

Det peger på, at der - ud over Eternitten - kommer en række nye områder i spil til byudvikling langs tracéet, herunder den tidligere materielgård ved Scoresbysundvej, området omkring Grønlandstorv, det tidligere universitetsområde ved Sohngårdsholmsvej og et område ved Danalien (et kommende stoppested for en hurtigbus), som ønskes udviklet til et egentligt lokalcenter med en markant urban bebyggelse.

Grønlandskvarterets væsentligste strukturelle træk er områdets beliggenhed ved den østlige kridtbakke, den gode tilgængelighed fra det overordnede vejnet og hurtigbus-tracéet ad Sohngårdsholmsvej og Universitetboulevarden.

En stor del af Grønlandskvarterets bebyggelse ligger på vestsiden af kridtbakken. Terrænet danner baggrund for boligkvarterer med markante udsigtskvaliteter. Vandbakken markerer en del af bakketoppen og fremstår som en væsentlig grøn baggrund, der spiller sammen med byens øvrige grønne toppe. Landskabet er en betydelig del af byoplevelsen, når man færdes i området. Fra Sohngårdsholmsvej er der fx udsigt til midtbyen og fjorden. Længere mod syd er der fra bl.a. Hellevangen, Mylius Erichsens Vej og Byplanvej udsigt til Østerådalen og den vestlige del af Aalborg.

Eternitområdet ligger på overgangen mellem den østlige kridtbakke og dalen omkring Østerå - med attraktive udsigtsmuligheder fra den østligste og højest beliggende del af grunden. De landskabelige kontraster understreges af et dramatisk kridtgravet terræn, som er struktureret i indbyrdes forskudte plateauer med stejle afgrænsende skrænter.

Eternitten indgår i den grønne skov- og bakkeforbindelse fra sydøst ind i byen via Den gamle golfbane og Sohngårdsholmsparken. Med omdannelsen af Eternitten åbner der sig unikke muligheder for at styrke byens grønne sammenhænge - herunder at forbinde Vandværksparken bedre til de omkringliggende boligområder og grønne områder.

Ved krydset Sohngårdsholmsvej/Universitetsboulevarden/TH Saursvej er det hensigten at udvikle et markant og levende urbant knudepunkt med grøn karakter og byrum i menneskelig skala. Det ligger centralt i bydelen og på det kommende hurtigbustracé, men præges idag mest af storskalabygninger og diffuse overskudsarealer.

Længere mod syd sætter markante vejanlæg ved motorvejsudfletningen, Gugvej og Gl. Gugvej dagordenen for byoplevelsen og der er en tendens til, at bebyggelsen drukner. Der er behov for et visuelt løft og ny bebyggelse skal ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Bydelens afgrænsning defineres i høj grad af storbyens overordnede veje og landskabets topografi. Mod vest er det motorvejsindføringen til Sønderbro. Østre Allé markerer afgrænsningen mod nord og mod øst er det Sohngårdsholmsvej og Th. Sauers Vej med det højklassede kollektive trafiktracé. Mod syd afgrænses området af motorvejen.

De nyere boligkvarterer
Grønlandskvarteret er overvejende en ny bydel. Af ældre dato er kun villakvarteret Frydendal fra 1920érne. Den resterende del af Grønlandskvarteret er udbygget fra 1950érne og fremefter. Udover Eternitten og Frydendal består den nordlige del  overvejende af etagebebyggelse. Særlig karakteristisk for området er de to højhuse i Magisterparken og på Grønlands Torv. Ved den østlige del af Mylius Erichsens Vej er der samlet en række undervisningsinstitutioner. B52's baner og kolonihaver markerer bydelens afgrænsning i forhold til motorvejen. Området syd for Mylius Erichsens Vej består af en blanding af nyere parcelhuse og række- og kædehuse samt enkelte etageboliger. 

Langs Gugvej giver husenes placering i eller tæt på vejskel gaderummet langs Gugvej en vis  bymæssighed, som skal styrkes i forbindelse med omdannelse og nybyggeri i området. For erhvervsbebyggelse på vestsiden af Gugvej gælder der et særligt hensyn på grund af den synlige beliggenhed.

Eternitten
Den nye bydel på Eternitten har karakter af et patchwork mellem nybyggeri i varieret skala og udtryk og bevarede tidligere industribygninger, vejstrukturer og landskabstræk. Intensionen er at den sammensatte karakter og det industrielle udtryk - herunder fx  siloer som landmarks - også fremadrettet skal være identitetsgivende for bydelen.

Det grønne mellem husene
Det grønne mellem bebyggelserne er af varierende kvalitet. Særligt grønne arealer ud mod større veje opleves som diffuse og formålsløse. Der savnes også mange steder grønne strukturer, som kan medvirke til at skabe identiet og boligkvalitet i den enkelte bebyggelse i kraft af variation, frodighed og menneskelig skala.

I Grønlandskvarteret findes der kun få selvstændige rekreative områder. En stor del af de grønne områder ligger i forbindelse med tæt/lav eller etagebyggeri. Parcelhusudstykningerne frem til 1980'erne er kendetegnet ved kun i begrænset omfang at indeholde rekreative områder eller andre grønne friarealer. Det bør løbende vurderes hvorvidt de udlagte arealer har et passende omfang, fordeling og kvalitet set i forhold til bydelens størrelse og tilgængeligheden.

Vandværksparken, området ved Gug Kirke samt Gug Skov er de mest markante grønne områder i bydelen. Det er hensigten at områderne skal fastholdes og vedligeholdes med hver sit formål og karakter fra det mere "vilde" (Gug Skov) til det mere plejede med park-karakter (Ulshøj). Der skal fremadrettet være fokus på menneskelig færden, mangfoldighed i oplevelser, friluftsliv og biologisk mangfoldighed.

Fra flere af de grønne områder er der flotte udsigtsmuligheder. For at bevare disse udsigtskvaliteter skal træer og øvrig bevoksning plejes.

Omdannelsen af Eternitten tager udgangspunkt i en sammenhængende grøn struktur, der fremhæver områdets landskabelige kvaliteter, og forbinder Sohngårdsholmsparken, Vandbakken, Østeråforbindelsen og Øgadekvarteret. Se også byomdannelsesstrategi

Med omdannelsen af Eternitgrunden lægges der vægt på at skabe nye grønne sammenhænge i byen og at aktivere områdets vandelementer. I det tidligere Blegkildeanlæg var kilden ved Vandbakken et centralt element - i dag pumpes der store vandmængder væk fra området.

Der er sikret mulighed for busvej og sti mellem Universitetsboulevarden og Gigantium via en motorvejsunderføring. Det er første skridt i en videreudvikling af busforbindelserne mellem det kommende universitetshospital i øst og midtbyen til et højklasset kollektiv trafikforbindelse i eget tracé ad Sohngårdsholmsvej og Universitetsboulevarden .

I forbindelse med omdannelsen af Eternitten er målet at denne sammen med Vandværksparken, Sohngårdsholmsparken og Den gamle golfbane skal indgå i et sammenhængende net af stier, der skaber gode muligheder for at cykle og gå mellem universitetsområdet og midtbyen - både som effektiv transport og som rekreative oplevelsesmuligheder. 

På det eksisterende vejnet er Gammel Gugvejs profil stort set, som da vejen fungerede som landevej. Som lokalvej og overordnet cykelrute er vejens status i dag en anden, og der er behov for at omlægge og forskønne den gamle landevejsstrækning. Også Gugvej er en prioriteret pendlerrute fra Gug til Aalborg Midtby.

Der lægges generelt vægt på at større veje skal have et grønt præg - udmøntet konkret under hensyntagen til det givne landskab og stedets muligheder. Det kan fx være i form af trærækker, lav forarealbeplantning, grupper af træer, nichebeplantning eller markering af hjørner.

Byplanvejens Skole og Seminarieskolen dækker skolebehovet i bydelen. Der lægges vægt at sikre gode stiforbindelser til skolerne.

For Aalborghus Gymnasium, Aalborg Semiarium og andre regionale funktioner lægges der vægt på at sikre god tilgængelighed for alle trafikarter, og at minimere de miljømæssige gener for omgivende boligområder.

De afgrænsede bydels- og lokalcentre på Grønlands Torv, Byplanvej, Danalien og Eternitten er de centrale butiksområder i området. Der lægges vægt på at sikre gode adgangmuligheder til centrene for alle trafikarter, men med særlig vægt på sammenhæng med kollektiv trafik og stier. Centerområder ønskes udviklet som urbane knudepunkter for byliv.

På Gugvejs vestside er der mulighed for at placere butikker med pladskrævende varegrupper.