Tilbage
K O M M U N E P L A N

4.3.B4 Kong Minos Vej m.m.


 
Mål

Målet er at skabe rammerne for et velfungerende og attraktivt boligområde med havebypræg, der også udnytter områdets terrænformer og fastholder udsigtsmulighederne fra de højtliggende områder.

Anvendelse

Forud for placering af nye funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området (fx institutioner med mere end 6 beboere og 2 ansatte), skal der gennemføres en lokalplanlægning.

Byggemuligheder

Fælles opholdsarealer skal så vidt muligt udlægges samlet for det enkelte boligområde og placeres centralt i bebyggelsen.

Ved placering af bebyggelse skal der tages hensyn til afledning af spildevand.

Arkitektur - Byrum og landskab


Dalsænkningen i den grønne kile mod Universitetsparken skal afgrænses og forstærkes med en skovplantning. I skovplantningen kan der placeres punktbebyggelse, så indtrykket af skovkarakter bevares mest muligt.

 

28-11-2016
Anvendelse
Boliger (åben-lav/ tæt-lav/etage)
Klinikker
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav og punkthuse i skovbåndet.  Max. 40 for øvrig bebyggelse.
Etager: Max. 3 for bebyggelse i kantområderne i områdets østlige del og max. 2 for øvrig bebyggelse.
Højde: Max. 8,5 m for åben-lav og tæt-lav boliger, dog max. 10,0 m hvis det understøtter bebyggelsens indpasning i områdets terrænformer. Max. 15 m for etageboliger.
Fælles opholdsareal: Min. 5 % for åben-lav, min. 10 % for tæt-lav  og etageboliger.
Rækkefølge
Før Zeusvejs forlængelse og Egnsplanvej er etableret må der højst bygges 240 boliger inden for området.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Beskyttet natur (§3).
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Området skal fremstå som haveby med grønt præg.
Områdets terrænformer fastholdes og indarbejdes i bebyggelserne.
Mod øst etableres et skovbånd, som en grøn byggemodning.
De grønne kiler mellem boligområderne vist på illustrationsplanen som grøn struktur, må ikke bebygges.
Trafik - Veje og stier
Metisvej forlænges ind i området som busvejsforbindelse.
Området vejbetjenes fra Zeusvej.
Stier skal sikres i princippet som vist på illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Etablering af fremtidssikrede affaldsløsninger.
Fjernvarmepligt.
Zoneforhold
By- og landzone