Gug

Gug ønskes udviklet ud fra et udbygnings- og omdannelsesperspektiv.

Udbygningsperspektivet handler om at få det bedste ud af den attraktive landskabelige beliggenhed nord for Sønder Tranders Vej ved overgangen mellem bakke og eng.

I tråd med intentionerne i nedslaget i Aalborg Kommunes Fysiske Vision 2025 om ”Byfortætning og grønne interesser” kan der indenfor de eksisterende grænser også arbejdes med afrunding, fortætning og omdannelse. I den forbindelse er det vigtigt, at byen også får kvalitet for menneskerne eksempelVIS ved gode grønne nærområder.

Bydelen Gug er stort set udbygget og har ikke meget rummelighed tilbage. Bydelen er hovedsageligt udbygget med enfamiliehuse  og tæt-lav boliger. Erhvervs- og centerfunktioner findes primært i tilknytning til de overordnede veje som Gugvej, Sønder Tranders Vej og Indkildevej.

Gug Øst
De nye boligområder i Gug Øst er placeret som "øer" syd og øst for den sammenhængende Gug bydels boligområder. Derved sikres det højtbeliggende naturområde Gug Alpers både visuelle og fysiske forbindelser med Indkildedalen, og boligområderne får dermed meget tæt kontakt med naturområder.

Det gamle Gug
Nye boliger er i de senere år skudt op i området ved det tidligere erhvervsområdet syd for Sønder Tranders Vej, samt området syd for jernbanen. Med den centrale placering i Gug gør det området attraktivt til en tættere og mere bymæssig boligbebyggelse.

De væsentligste strukturelle træk er den landskabelige beliggenhed, den ældre bydannelse langs Gugvej og tilgængeligheden fra det overordnede vejnet: motorvejen/Indkildevej og Gugvej.

På bakkeøens solside
Bydelens beliggenhed på sydvestsiden af kridtbakken er en væsentlig kvalitet. Ad Zeusvej og Solhøjsvej er der en fin landskabsoplevelse med lange kig over engene mod syd. Bebyggelserne ligger godt ifht solen, men er samtidig noget blottede for den til tider barske vestenvind. Sønder Tranders Vejs kurveforløb markerer bakkeøens afgrænsning mod Indkildedalen. I den østlige del markerer vejen samtidig overgangen mellem by og land på en overbevisende måde.

I forbindelse med udbygningen i den østlige del af Gug lægges der vægt på at sikre oplevelsen af Lundby Bakker modsat Indkildedalen. Dette gøres ved at skabe betydelige slip mellem de bebyggede arealer og derved sikre kig mod syd fra fra de højere beliggende ubebyggede arealer.

Historisk identitet
Gug opstod som en vejlandsby med gårdbebyggelser for foden af bakkeøen. Gug voksede som stationsby i det første årti efter 1900 nord for stationen, men byudviklingen tog først for alvor fart, da Aalborg's byområde i 1950'erne nærmede sig, at der var fornyet byggeaktivitet i bydelen. I de næste årtier frem til 1980'erne voksede byen i etaper mod nordøst op over bakkeøen.

Gug øst er et resultat af planlægningsidealet med cykel- og gangstier i eget tracé, som føres under trafikvejene. Bydelens trafikveje er afgrænset af kraftig beplantning, som giver byen en markant grøn karakter, men også gør det svært at orientere sig

Storbyens strukturer
Bydelens afgrænsning defineres i dag af storbyens overordnede veje og landskabets topografi. Mod øst er det motorvejsindføringen til Sønderbro og motorvejen mod nord. Egnsplanvej vil afgrænse byen i den sydvestlige del, mens byafgrænsningen holdes nord for Sønder Tranders Vej længere mod øst. Tilslutningsanlægget for Egnsplanvej til motorvejen, som kan blive kombineret med en ny Dallvej, vil være at betragte som et hotspot, hvor betydelige færdselsstrukturer i byen krydses.

En ændret motorvejstilslutning gør Gug industriområde mere synligt og velbeliggende som erhvervsområde.

Gugvejens bebyggelse
Husenes placering i eller tæt på vejskel giver gaderummet langs Gugvej og ved Sønder Tranders Vej krydset en vis bymæssighed, som skal fastholdes i forbindelse med omdannelse og nybyggeri i området.

De nyere boligkvarterer
Bydelens boligkvarterer,som er udbygget fra 1950 til 1980, fremstår som attraktive parcelhuskvarterer især på grund af den landskabelige beliggenhed og fordi der typisk er tale om rummelige familieboliger.

Fremtidig bebyggelse i øst skal også medvirke til at understrege den landskabelige overgang ved at integrere grønne områder i bebyggelsen.

Erhvervsområdet ved Indkildevej
For bebyggelse langs Indkildevej og mod motorvejen gælder der et særligt hensyn ifht. den synlige beliggenhed.

Bydelens øvrige erhvervsområder skal pga. beliggenheden tæt på boligområder - både hvad angår udformning, anvendelse og miljøforhold - skabe velfungerende bymæssige overgange.

De arealer, der reserveres som grønne områder i kommuneplanen, har først og fremmest til hensigt at dække borgernes behov for udendørs idrætsaktiviteter og i et vist omfang pladskrævende sociale/kulturelle arrangementer. Det bør løbende vurderes, hvorvidt de udlagte arealer har et passende omfang set i forhold til byens størrelse. Parcelhusudstykningerne frem til 1980'erne er kendetegnet ved kun i begrænset omfang at indeholde rekreative områder eller andre grønne friarealer. Det grønne område langs motorvejen har på grund af støjpåvirkningen fra trafikken en begrænset rekreativ værdi. Som en del af den grønne kile mellem Gug og Universitetsparken ligger et grønt område, som i en vis udstrækning er udnyttet til leg og boldspil.

Egnsplanvej
Omkring den kommende Egnsplanvej skal de rekreative arealer sikre tilfredsstillende forhold for Gug Boldklub. Der vil der blive behov for en bearbejdning af områdernes ydre fremtoning. De vil udgøre en del af Gugs indgangsparti. Målet er, at ny beplantning skal medvirke til at skabe mere klart definerede vejrum. Måske med karakter af en egentlig grøn byport ved indkørslen til byen. Området mellem Vedbæk og Kærholt skal udformes, så de landskabeligt understøtter oplevelsen af ådalen mod øst.

Rekreative potentialer
I mange af Gugs nyere boligområder, er der udlagt mindre nærrekreative arealer. Det er hensigten at sikre disse som grønne områder - også i fremtiden, se illustrationsplanen.

Landområderne langs Sønder Tranders Vej ligger ikke umiddelbart op til større landbrugsdrift. Gårdbebyggelserne udgør derimod et potentiale som som mere ekstensivt prægede hobbylandbrug og de ubebyggede arealer en mulig omdannelse til f.eks. mere rekreative eller fritidsorienterede formål, der udnytter nærheden til storbyen.

Det højtliggende område med gravhøjen Møgelhøj og Gug Alper skaber et sammenhængende grønt strøg med forbindelse til "voksenlegepladsen" øst for Hekrastien. Arealet skal på sigt benyttes til bymæssige rekreative fritidsanvendelser i tilknytning til boligområderne. Fra de grønne kiler mellem byudviklingsområderne i øst, er det muligt at opleve landskabets storslåede åbning fra Gug Alper over Indkildedalen til Lundby Bakker. Den østligste bebyggelse er afgrænset mod den grønne kile af et skovbånd, som skal forstærke Flamsted-Vaarst landskabskilen, som strækker sig ind til Sohngårdsholmsparken.

Egnsplanvej skal aflaste
Med Egnsplanvejs forbindelse mellem Hadsund Landevej og motorvejen er det hensigten, at Egensevej og Gugvej skal aflastes for gennemkørende trafik, og at betjeningen af den sydlige del af Øst Aalborg fortrinsvis skal ske fra Egnsplanvej. Egnsplanvejen skal også ses i sammenhæng med byudviklingsområderne i Universitetsområdet og Gug Øst, som også skal vejbetjenes herfra.

Egnsplanvejens føring i Indkildedalen

Busvejsforbindelse
Byplanvej planlægges forlænget til Universitetsparken som en busvej. Sammen med busvejen etableres en cykel- og gangsti, så forbindelserne mellem de to bydele forbedres.

Stinet
Gug Øst er fra starten udbygget med et forgrenet net af stier, der åbner for spændende udflugtsture og giver en trafiksikker skolevej til Gug Skole og til de to busruter i området. De nye boligområder skal forbindes med stinettet.

Gug Skoles distrikt dækker det meste af bydelen samt Visse. Der lægges vægt på gode stiforbindelser fra områdets boligområder til skolen.

Omkring Gugvej er der mulighed for at placere større dagligvarebutikker. Også her vægtes gode adgangsmuligheder for cyklister og gående.