Landområde Øst

Målet er, at der i Landområde Øst fortsat skal være udviklingsmuligheder for landbruget. Udviklingen må dog ske under hensyntagen til nærheden til Aalborg, hvor udviklingen af boliger og erhverv sammen med behovet for områder til rekreative formål også i fremtiden vil lægge beslag på dele af landområdet. Samtidig skal forringelse af landområdets andre værdier undgås, lige som der skal tages hensyn til bevaringsværdige kultur- og naturlandskaber og til grundvandsbeskyttelsen.

Arealanvendelsen i landområdet skal rumme en afvejning mellem hensynet til byudvikling, sikring af nye rekreative muligheder, naturbeskyttelse samt erhvervsmæssig udnyttelse i form af jordbrug, skovbrug og råstofindvinding. Der lægges vægt på at undgå spredt bolig- og erhvervsudvikling i det åbne land.

• Efterbehandlingen af råstofgravene skal afspejle den eksisterende store skala i Limfjordslandskabet.
• Aalborg Østkilen langs Limfjorden skal øge tilgængeligheden til og langs Fjorden.
• Landsbyerne skal udvikles som levende nærmiljøer.

Landbrug
Land- og skovbrugserhvervene skal fortsat have rimelige produktionsvilkår m.h.t. ejendomsstruktur, nabo- og miljøforhold m.v.

For ekstensive landbrugsområder gælder en afbalanceret, flersidig arealanvendelse, hvor landbrugsdrift sker under hensyn til natur- og grundvandsbeskyttelse, beskyttelse af vandløb og fjord, rekreative interesser, kulturspor, fremtidige muligheder for bosætning mv.

I beskyttelsesområder er det andre hensyn end landbrugsdriften, der har første prioritet. Det kan være natur- og grundvandsbeskyttelse, skovrejsning, beskyttelse af vandløb og våde enge eller rekreative interesser.

Inden for råstofområder er det råstofindvindingen, der prioriteres. Områderne kategoriseres efter den ønskede anvendelse, når indvindingen ophører.

Byggemuligheder i landområdet
Der ønskes ikke yderligere spredning af beboelsen i det åbne land. Målet er, at de uforstyrrede landskaber bevares i størst mulig udstrækning - til gavn for dyre- og plantelivet og de rekreative oplevelsesmuligheder.

Ny bebyggelse nær landsbyerne Øster Sundby, Øster Uttrup, Sønder Tranders og Nørre Tranders skal undgås, så en klar afgrænsning af landsbyerne respekteres. Ligeledes skal indblik til kirkerne i Nørre Tranders og Sønder Tranders respekteres.

Virksomheder i det åbne land
Byrådet mener, at større virksomheder hører til i byerne, hvor infrastrukturen er indrettet derefter, og hvor arbejdskraften er lige i nærheden. Derfor er det hovedreglen, at der ikke tillades større udvidelser af virksomheder, som er lovligt etableret i nedlagte landbrugsejendomme i landzone.

Der kan dog være særlige områder, hvor hovedreglen kan fraviges på grundlag af en konkret vurdering. Det kan fx være i områder, som ikke er omfattet af væsentlige beskyttelsesinteresser i forhold til natur og grundvand, eller i mindre landzonebebyggelser, hvor virksomheden kan passes ind uden miljømæssige gener for omkringliggende boliger.

Fleksible udviklingsmuligheder i landsbyerne
Det er typisk for mange landsbyer at have en blandet karakter. Denne karakter søges fastholdt ved at skabe fleksible anvendelsesmuligheder - blandet bolig og erhverv. Det åbner fx mulighed for at indpasse nye miljøvenlige erhverv eller omdanne/fjerne nuværende erhvervsbygninger til fordel for nye boliger. I landsbyerne kan der bygges et mindre antal nye boliger.

Genbrug af eksisterende bygningsressourcer prioriteres højere end nybyggeri i landsbyerne. Mulighederne for at ombygge overflødiggjorte bevaringsværdige landbrugsbygninger til boliger er i princippet ubegrænsede. Alt efter den enkelte bys størrelse og karakter kan der desuden bygges et begrænset antal nye boliger.

Råstofindvinding nu og i fremtiden
Strukturen i den nordlige del af området er bundet til den tidligere, den nuværende og den fremtidige råstofindvinding, der har betydet at området ikke er byudviklet på trods af beliggenheden tæt på Aalborg. Den tidligere og den nuværende råstofindvinding, samt den tilhørende cementproduktion har udelukket byudvikling på store dele af området og den fremtidige råstofindvinding udelukker byudvikling på de øvrige dele på grund af reservation af arealerne til råstofindvinding.

De bynære landområder
I landområdet mellem Øster Sundby og Nørre Tranders og i området mellem Sønder Tranders og Gug er der ikke råstofinteresser, og der er derfor et stort pres på områderne i forhold til den fremtidige byvækst. Områderne udgør vigtige grønne forbindelser og skaber sammenhæng mellem landområdet og de bynære rekreative grønne områder. Derfor er det vigtigt, at områderne fastholdes som ubebyggede elementer i den overordnede struktur.

Limfjorden
Nærheden til Limfjorden har stor betydning for Landområdet i Øst Aalborg. En stor del af området ligger inden for kystnærhedszonen og der er derfor særlige vilkår for planlægningen inden for området. Nærheden til Limfjorden er udnyttet i forhold til at placere virksomheder med behov for transport via vandvejen. Nærheden til Limfjorden er i mindre grad udnyttet i forhold til de rekreative interesser og her udgør landområdet et vigtigt element som bindeled til byområderne i den fremtidige rekreative udnyttelse af områderne tæt på kysten.

Egnskarakteristisk byggestil
Byrådet lægger vægt på at udformningen af bebyggelser i landområdet, som har stor landskabelig synlighed - eller er en del af et historisk miljø i en landsby - afstemmes efter landskabet og respekterer den typiske byggestil i området.

Det betyder ikke, at nye bygninger skal være plagiater af historiske landbebyggelser. Man kan sagtens forestille sig nybyggeri, som gentager typiske karaktertræk fra den historiske bygningskultur på landet, men samtidig tilføjer noget nyt: fx halmhusbyggeri hvor ydervægge fremstår hvidkalkede.

Skiltning og oplag
Når der indrettes virksomheder i nedlagte landbrugsejendomme flytter behovet for skiltning og oplag også med. Det er vigtigt, at skiltning mht. udformning, materiale og farvevalg afstemmes efter den bebyggelse, de knytter sig til, og det omgivende landskab, så de ikke virker dominerende. Oplag skal afskærmes med beplantning mod det åbne land.

Menneskeskabte landskaber
Den sydlige del af landskabet er et bakket højland i en stor skala, medens kystlandskabet er en del af det karakteristiske flade Limfjordsland, bortset fra den nordlige del, der er opfyld fra udgravningen af Limfjords-tunnellen. Opfyldet har skabt markante skrænter mod Limfjorden. Landskabet præges af de dominerende tekniske anlæg som Aalborg Portland, Nordjyllandsværket med højspændingsledninger og affaldsdepot.

Limfjordskysten
Aalborg Øst-kilen løber langs Limfjorden og binder Rørdal sammen med Hesteskoen og giver gode muligheder for på sigt at færdes langs fjorden. På sigt skal der etableres en rekreativ sti så tæt på fjorden som muligt, der kan være med til at forbedre tilgængeligheden til fjorden. Kilen indeholder naturområder med søer. Søerne er dannet under råstofgravning og er delvis under opfyldning. Hele området rummer store botaniske, biologiske og ornitologiske værdier. For at bevare og forstærke de rekreative muligheder og det særlige plante- og dyreliv i området skal søerne bevares som åndehul for vilde dyr og planter.

I området mellem Øster Uttrup og Limfjordskysten øst for Hesteskoen er der god kontakt mellem fjorden og det bagvedliggende landskab. Denne visuelle forbindelse skal bevares.

Kirkeomgivelserne
Nørre Tranders og Sønder Tranders kirke og kirkernes omgivelser skal sikres mod ændringer, der er uforenelige  med den kulturhistoriske lokalitet. Ved ændringer i kirkernes omgivelser skal der udvises særlige hensyn med henblik på det synsmæssige samspil med kirken og dens omgivelser.

Landsbyer
Byfælleder, græsningsarealer o.l. integreret i landsbystrukturerne er væsentlige karaktertræk, som skal bevares, så landsbyerne sikres som åbne og grønne bystrukturer.

Landskabskilerne
Indkildedalen i Landområde Øst's sydlige del har sammenhæng til flere mindre landskabskiler, der strækker sig ind mellem byområderne i Gug, Universitetsområdet og Sønder Tranders. Landskabskilerne er en del af Flamsted-Vårstkilen og skaber en kontakt mellem Lundby Bakker og de grønne områder i byen, herunder særligt Golfparken. Landskabskilerne fremhæver overgangen mellem land og by og skaber en grøn byafrunding. Landskabskilerne er et vigtigt element i områdets struktur og skal derfor friholdes for byudvikling.

I Landområde Østs sydlige del er der reserveret areal til Egnsplanvej, der er et led i udbygningen af det overordnede vejnet. Linieføringen af vejen forløber i landområdets grænse mod Gistrup og Visse.

I den nordlige del er Rørdalsvej et vigtigt element i trafikbetjeningen af Østhavnen og det er derfor vigtigt, at vejen fastholdes som en overordnet trafikvej.

Der er udlagt stiforbindelser i det åbne land, der bl.a. skal betjene de rekreative områder, herunder Hesteskoen og på tværs af Indkildedalen til Lundby Krat. De rekreative forbindelser i det åbne land består ofte af markveje og veje med begrænset trafik. Se illustrationsplanen.

Landområdets beboere er henvist til forstadsbydelene Smedegård, Tornhøj, Universitetsområdet og Gug, når det gælder fx skoler, institutioner og butikker. Det hænger sammen med, at det ud fra en økonomisk betragtning kræver en vis befolkningskoncentration at drive sådanne servicefunktioner på forsvarlig vis. Det er et vilkår, man må indstille sig på, hvis man ønsker at bosætte sig i landområdet.

Der er mulighed for at etablere gårdbutikker, kunsthåndværk mv. i overflødiggjorte landbrugsbygninger i landområdet. Dette kan måske på sigt forbedre butiksforsyningen i landområdet.