4.1.B12 Sohngårdsholmsvej |
|
Området er oprindelig udbygget og anvendt af Aalborg Universitet til undervisningsformål. I forbindelse med universitetets fraflytning er det målet, at området transformeres til et boligområde med karakter af parkbebyggelse med markante grønne kvaliteter. Her gives mulighed for at indpasse nye højhuse i form af slanke punkthuse med et relativt lille footprint, som sikrer plads til det grønne mellem bygningerne.
Med transformationen vægtes højt at bevare og bygge videre på den eksisterende indre vejstruktur, herunder at bevare de mange frodige og karaktergivende allétræer. Det eksisterende indre haveanlæg med spejlbassin mv skal bevares og udnyttes som et både æstetisk og rekreativt element i den fremtidige bebyggelse.
Universitetsbebyggelsens haveanlæg
|
Bebyggelsen skal primært anvendes til boligformål. I mindre omfang kan også indpasses andre funktioner, der ikke medfører gener for områdets hovedanvendelse, eksempelvis kontorerhverv, undervisning, institutioner mv.
Forud for placering af funktioner, som vurderes at kunne medføre betydelig genevirkning for området, skal der gennemføres en lokalplanlægning (fx institutioner med mere end 6/8/10 beboere og 2/4 ansatte). Planlægningen skal sikre tilfredsstillende trafikbetjening, miljøforhold, høring af berørte parter mv.
|
Området er oprindelig udbygget til undervisningsformål for Aalborg Universitet, som en meget helstøbt bebyggelse i primært gul tegl, fint indpasset i det omgivende have- og parkanlæg.
I forbindelse med universitetets fraflytning og områdets transformation til boligbyggelse er det hensigten at områdets karakter af parkbebyggelse skal bevares og videreføres, hånd i hånd med der gives mulighed for fortætning gennem nyopførelse af primært nye slanke punkthuse / højhuse.
Området skal fremstå tæt og grønt. Ny bebyggelse skal indpasses så nye bygninger følger og understreger det kuperede grønne terræn og gives indtryk af at stå på en 'grøn bund' med varieret beplantning. Der skal sikres tilstrækkeligt store mellemrum mellem bygningerne til at det grønne visuelt kan træde frem i bybilledet, herunder at beplantningen sikres gode vækstvilkår.
Forud udarbejdelse af lokalplan for området skal der udarbejdes en helhedsplan for transformation af bebyggelsen. Ny bebyggelse skal gennem formsprog og et bevidst valg af materialer videreføre den eksisterende helstøbte bebyggelseskarakter.
Et eventuelt p-hus skal opleves som et tilskud til det samlede bebyggelsesmiljø, og bygningen skal med hensyn til skala, formudtryk, materialekarakter m.v. tilpasses de nære omgivelser.
|
Områdets beboere og brugere skal sikres gode stiforbindelser til de mange rekreative muligheder i den nærliggende Sohngårdsholmspark / Golfparken.
Der skal sikres gode stiforbindelser til den kommende +BUS-station ved Danalien.
|
28-05-2018
|
Anvendelse
Boliger (etage) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 135 %
Etager: Max. 16 for enkeltstående højhuse i form af punkthuse i områdets østlige del. Øvrig bebyggelse max. 10.
Højde: For enkeltstående højhuse i form af punkthuse i områdets østlige del max. 51 m ift omgivende terræn; Øvrig bebyggelse max. 13,6 m ift omgivende terræn, dog max. 39 m ift omgivende terræn i områdets syd-vestlige del, når i form af enkeltstående punkthus.
Fælles opholdsareal: Min 15 %
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Områdets nuværende karakter af parkbebyggelse skal bevares og understøttes. Fortætning skal primært ske med indpasning af høje slanke punkthuse, evt. som højhuse, med et relativt lille footprint.
Tekniske anlæg skal placeres og udformes i harmoni med områdets øvrige bebyggelse.
Ingen udendørs oplag.
P-pladser på terræn skal fremstå grønne.
Mod syd skal sikres en grøn forbindelse ind til parkområdet.
Markant beplantning, herunder allébeplantning skal i hovedtræk søges bevares.
Om- og tilbygninger skal udføres i overensstemmelse med det oprindelige bygningsudtryk.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Vejadgang fra Sohngårdsholmsvej.
Parkering med udgangspunkt i Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone
|