Vejgård

I Vejgård er nogle af de væsentligste kvaliteter de to store rekreative områder, Den gamle Golfbane og Signalbakken, et velfungerende butikscenter og nærhed til Aalborg Midtby og AAU og andre uddannelsesinstitutioner.

Disse kvaliteter gør bydelen til et attraktivt boligområde, og der lægges vægt på at understrege kvaliteterne.

Hadsundvej er en vigtig indfaldsvej til bydelen og mod Aalborg Midtby. Derfor er det et mål, at vejen og bebyggelsen heromkring ofres særlig arkitektonisk opmærksomhed.

Vejgård er stort set udbygget, så byudvikling vil primært være i form af byomdannelse, herunder fortætning i bebyggelser langs +BUS-tracéet.

Skøjtehallen ved Østre Allé skal nedrives, og området kan herefter udnyttes til boligformål mv.

Vejgård ligger på en af de store kridtbakker, der omgiver Aalborg Midtby. Det betyder, at der flere steder er fantastiske kig ind over byen og fjorden eller ud over Aalborg Øst og de åbne engarealer. Desværre er de landskabelige træk mange steder udjævnet, da der er anbragt etagebyggeri på nogle af de højt beliggende arealer.

Vejgård er opstået som en arbejderby med boliger til arbejderne på de store virksomheder i øst, især Cementfabrikken, Værftet og Eternitten.

Den ældste og tætteste del af byen var centrum i en tidligere selvstændig forstadskommune, opstået hvor de to indfaldsveje, Nørre Tranders Vej og Hadsundvej, mødtes. Udbygningen er begyndt omkring århundredskiftet. Vejgård var et vigtigt handelscenter for borgere fra det sydøstlige opland.

Hadsundvej er stadig rygraden i bydelen, og fra krydsningen af motorvejen og mod nord falder vejen næsten jævnt mod havnen og fjorden. Det er en typisk indfaldsvej, der i sit arkitektoniske udtryk spænder fra det landlige til det bymæssige.

Hovedparten af Vejgårds boliger er parcelhuse. Også en del af de almennyttige boliger har karakter af parcelhuse, f.eks. Liselund og Charlottehøj. Hovedindtrykket af bydelen er derfor en lav og grøn bydel. Der er enkelte områder med højere etagehuse, og de ligger ofte, så de udnytter den fantastiske udsigt.

I den nordligste og sydlige del af bydelen er der store områder med uddannelsesinstitutioner.

Vejgård Center
Langs den nordligste del af Hadsundvej, nord for Thorsgade, er der sluttet randbebyggelse i 2-4 etager, hvilket giver en meget bymæssig karakter.

Den sluttede randbebyggelse og charmen ved de forskellige bygningshøjder ønskes bevaret. Det betyder, at der ikke nødvendigvis skal tilstræbes en ensartet højde ved renoveringer eller evt. huludfyldninger.

Der er enkelte bygninger, der skiller sig ud og er med til at give byen sin egen identitet. Det er f.eks. det gamle apotek på hjørnet af Vejgård Møllevej, den gamle biograf og det gamle rådhus (nu bibliotek). Til gengæld er bebyggelsen omkring Vejgård Torv samt den lave bygning med apotek og posthus ikke tilpasset byens øvrige bygninger, hverken i proportioner eller materialer.

Villa-byområderne
Villakvartererne onkring Petersborgvej og Langgade samt det meste af bebyggelsen langs Hadsundvej syd for Thorsgade er opført i 1920'erne, og er typiske murermestervillaer. Mange er renoveret i respekt for den oprindelige arkitektur, men desværre er der også en del, der er blevet moderniseret med uheldige vindues- og tagudskiftninger, så de ligner en mellemting mellem et murermesterhus og et parcelhus fra 70'erne.

Langs Østre Allé ligger en række ensartede, velproportionerede dobbelthuse, der danner en fin overgang fra det tætte Ø-gadekvarter på den anden side af vejen. Desværre er mange af disse huse renoveret, så hver enkelt hus fremstår med forskellig farve, tag og vinduer, og det fulde arkitektoniske potentiale er derfor ikke udnyttet.

Ved fremtidige renoveringer skal der gøres en indsats for at tilbageføre husenes facader til det oprindelige udtryk.

Langs den vestlige del af Nørre Tranders Vej er der omkring 1900-tallet opført en række herskabelige og arkitekttegnede villaer. De fleste af disse er renoveret i overensstemmelse med det oprindelige udtryk.

De nyere områder
I årene efter krigen og frem til 60'erne fortsatte udbygningen med parcelhuse i Bakkegårdskvarteret, øst for Kaj Munks Vej og mod syd.

I 50'erne opførtes en række almennyttige boliger, bl.a. Golfparken og Rughaven, men også Hostrups Have og Charlottehøj, der var et af de første større samlede tæt-lav udlejningsbyggerier.

De nyere boligbebyggelser er primært etageboliger eller tæt-lav, og de fleste er forholdsvis gode og attraktive boligområder. Hvor der er tendens til en form for ghettodannelse, kan der være behov for en helhedsorienteret fornyelse med både en fysisk og en social indsats.

Sohngårdsholmskvarteret
Langs Sohngårdsholmsparkens vestlige kant, syd for Sohngårdsholms Slot, ligger Sohngårdsholmskvarteret, et relativt ungt bykvarter opført fra omkring 1960 og frem.

Begyggelsen er primært udbygget med offentlige institutioner, herunder regionens Center for Døvblindhed og Høretab (CDH) og  undervisningsfaciliteter til universitetet, kollegier mv.

I forbindelse med universitetets fraflytning af den centrale del af området, er målet at transformere denne del af kvarteret til  boligbebyggelse, som kan drage nytte af den særlige attraktive beliggenhed som nabo til Sohngårdsholmsparken og tæt på det fremtidige +BUS-tracé.

Med transformationen vægtes det højt at sikre områdets særlige grønne kvaliteter, også i det lokale bebyggelsesmiljø, der skal have karakter af parkbebyggelse. Her gives mulighed for at fortætte med nyt infill byggeri, primært  i form af høje slanke punkthuse (højhuse), med et relativt lille footprint.

Kolonihaver
Vejgård har 2 attraktive kolonihaveområder. Det ene ligger ved Bakkegårdsvej på kanten af bakken med en fantastisk udsigt over havnen og fjorden.
Det andet område ligger som sin egen enklave ved Sofievej nord for AMU-centret.

Særlige bygninger
Vejgård Kirke ligger højt og er et flot landmark i bydelen. Ligesom krematoriet ved Østre Kirkegård er den fredet.

To andre bebyggelser er meget bevaringsværdige. Den ene er de ældste bygninger på Vejgård Vestre Skole fra begyndelsen af 1900-tallet. Den anden er det lille slot, Sohngårdsholm, der er bygget i 1886 i en tillempet renæssancestil.

Den gamle Golfbane og Signalbakken er de mest markante grønne områder i bydelen, men også Borgbjerg og kirkegården/boldbanerne i øst er en del af bydelens grønne struktur.

Borgbjerg og Signalbakken er en del af den østlige Limfjordskile og den grønne struktur i Aalborg Øst.

Golfparken/Sohngårdsholmsparken er en del af Flamsted-Vårst kilen med forbindelse til den grønne struktur i Universitetsparken og videre mod Lundby Bakker. Ind mod byen planlægges en forbindelse over Eternitten.

Det er hensigten at områderne skal fastholdes med hver sit formål og hver sin karakter fra det mere "vilde" (Borgbjerg) til det mere plejede med park-karakter (Sohngårdsholmparken).

Fra flere af de grønne områder er der flot udsigt ind over byen eller fjorden.

Vejgård afgrænses af motorvejen og de primære trafikveje Universitetsboulevarden, Sohngårdsholmsvej og Østre Allé. Den første etape af +BUS-tracéet vil forløbe i den syd-vestlige kant af bydelen, i den forbindelse indrettes nye stationer ved udvalgte kryds langs Sohngårdsholmsvej, ved Grønlands Torv og langs Universitetsboulevarden.

Bydelen gennemskæres af de primære trafikveje Hadsundvej og Humlebakken, der har tilslutning til motorvejen.

Der er ikke noget sammenhængende cykelstisystem i Vejgård, men der er cykelstriber langs vejene mellem Aalborg Midtby og uddannelsesinstitutionerne. Der er cykelstier eller cykelbaner langs Humlebakken og Riishøjsvej, og Hadsundvej har cykelstier eller -baner mellem Frejasgade og Universitetsboulevarden frem til Riishøjsvej. Da der er meget biltrafik på Hadsundvej, giver det anledning til konflikter med cyklister i den centrale del af Vejgård. Det er et mål at sikre et sammenhængende stisystem til de vigtigste mål i og udenfor bydelen.

Bydelens to skoler, Vejgård Østre Skole og Filstedvejens Skole, ligger begge øst for Hadsundvej. Derudover er der to privatskoler ved Sohngårdsholmsvej. Der er ingen aktuelle planer om at udbygge skolekapaciteten i bydelen.

Der er heller ingen aktuelle planer om at udbygge kapaciteten for dagsinstitutioner og fritidstilbud for børn og unge.

Vejgårdhallen og Kulturhuset giver mulighed for fællesarrangementer, koncerter o.l. i bydelen.

Vejgård har et meget velfungerende center med mange dagligvarebutikker, men også med forskellige udvalgsvarebutikker, der er med til at styrke centret. Det samme er biblioteket, der har en central placering i forhold til centret. En arkitektonisk opgradering af bebyggelse og gaderum kan også være med til at styrke centret.

I den sydlige del af Vejgård findes desuden et lokalcenter, som betjener lokalområdet med dagligvarer, butikker, service osv.

I de områder af bydelen, der ligger langt fra centret eller lokalcentret, er det under visse forudsætninger muligt at udvide eller etablere en dagligvarebutik.