Tilbage
K O M M U N E P L A N

7.2.B1 Nøvlingvej m.m.


 
Mål

Målet er at sikre et grønt boligområde til åben-lave boliger med plads til store grønne haver, der giver Gistrup sit haveby-udtryk. Der skal være plads til et levende bymiljø, der spiller tæt sammen med de omgivende landskabskvaliteter.

Det er også hensigten at revitalisere historiske sammenhænge i området.

Målet med rammen er, at der i denne del af byen ikke skal tillades fortætning, da det grønne udtryk ønskes fastholdt, og så der ikke kommer gener for naboer, hvilket fx udstykning og flere boliger på samme grund kan medføre.


Langt hovedparten af bebyggelsen i området er parcelhuse.
Anvendelse

For at sikre havebyens udtryk tillades ikke tæt-lav, etagebebyggelse eller erhverv i denne ramme. Området skal anvendes til åben-lav bebyggelse, hvor der er plads omkring boligen til haver og byens grønne præg. 

Arkitektur - Byrum og landskab

Plankeværk som dette skaber et meget lukket og næsten fjendtligt udtryk ud mod vejen.
Det bør erstattes med et levende hegn - evt. i kombination med et transparent trådhegn.

Byens afgrænsning hænger tæt sammen med terrænet - bakkelandskabet rejser sig både syd og vest for den eksisterende bykant.
11-05-2020
Anvendelse
Boliger (åben-lav)*
Enkeltstående butikker**
Mindre butikker til salg af egne produkter***
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
*Der tillades udelukkende åben-lav boliger, da havebyens grønne udtryk ønskes fastholdt. Der er heller ikke mulighed for udstykning af matrikler af samme årsag.
 **Butikker skal placeres min. 800 m fra område 7.2.C1, og der skal desuden være min. 800 m mellem butikker i området, da det ellers ikke kan betragtes som enkeltstående butikker.
** Bruttoetageareal: Maks. 250 m² pr. butik. Se uddybende vilkår i retningslinie  7.1.5
***Bruttoetageareal: Maks. 250 m² pr. butik. Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Maks. 30

Etager: Maks. 2

Højde: Maks. 8,5 m.

Grøn struktur: Se illustrationsplan.

Opholdsarealer: Se retningslinje 6.1.2.
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
Der må ikke være grundvandstruende aktiviteter
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Historiske vejforløb skal understreges.
Kant mod det åbne land skal fastholdes, se illustrationsplan.
Hegn i skel kun som levende hegn, evt. suppleret med trådhegn.
Allébeplantning langs Mølletoften / Lindekrogen /
Krogen
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Zoneforhold
Byzone, landzone og sommerhusområde