Byudviklingsplan for Gistrup |
Visionen for Gistrup er, at byen skal være et godt sted at leve, handle og besøge.
Gistrup har et særligt potentiale som bosætningsby på grund af byens attraktive placering ved skoven og muligheden for en tryg opvækst i en velfungerende by.
Byen skal fortsat rumme alle de nødvendige servicetilbud indenfor handel, fritid, kultur, skole, børnepasning og ældrepleje.
Byen skal bevare havebyens udtryk og kvaliteter ved at styre fortætningen, så det kun tillades i den centrale del af Gistrup. Det skal ikke tillades at omdanne enkelte parceller til fx rækkehuse i den øvrige del af havebyen, da det kan være til gene for naboer og byens grønne haveby-udtryk.
Centerområdet kan indrettes på bedre vis, så der fx bliver plads til et mødested/torv og skal ikke udvides nord for Nøvlingvej.
Det er ikke et mål, at indbyggertallet skal stige væsentligt, og byen skal ikke udvikles på bar mark, da det vægtes højest at tilgodese de mange rekreative- og grundvandsinteresser i og omkring byen.
|
|
Identitet og sammenhæng
Gistrups identitet er i høj grad bundet op på de rekreative værdier med skoven som nabo. Byen har mange fritidstilbud herunder bl.a. golfbane, LKB Gistrup (Lundby Krat Boldklub) og mange sportsevents, som tilsammen i høj grad er med til at skabe byens identitet som værende en aktiv by, hvilket byen også skal arbejde med at udvikle og sikre fremadrettet.
|
Aktivitet skaber identitet
|
- Der skal fortsat skabes gode rammer for muligheden for et aktivt liv i Gistrup.
|
Identiteten i Gistrup skabes i høj grad af de mange fritidstilbud, der er tilgængelige i byen. Gistrup rummer både sportsanlæg, haller og mange klubber, som alt sammen tegner en aktiv by, der er meget attraktiv for beboerne. Fremover skal der fortsat være god adgang til sportsanlæg mv.
Et videre arbejde med boldbanerne og arealerne omkring skolen kan være med til at skabe en forsat god ramme for et aktivt liv i Gistrup. Herefter er en foreløbig skitse, der endnu ikke er vedtaget for Gateway-projektet.
Forslag til Gatewayprojektet. Dette er en foreløbig ikke vedtaget skitse fra projektgruppen bag Gatewayprojektet.
Rekreative værdier skaber Gistrups identitet
|
- Det er det omgivende landskab, der fortsat skal give Gistrups borgere, og borgere i omegnen, de primære rekreative muligheder.
|
Det er det omgivende landskab, naturkvaliteterne i Lundby Bakker og bakkelandskabet vest for byen, der er Gistrups grønne ressourcer. Nærheden til disse kvaliteter har gjort egentlige grønne områder for byen som helhed overflødige. Nærheden til skoven og bakkerne er med til at give Gistrup identitet som en grøn by. |
Det gode hverdagsliv
Gistrup rummer mange byfunktioner, der er med til at skabe et godt hverdagsliv for byens borgere, herunder butikker, skole, institutioner og et aktivt fritidsliv.
Et godt hverdagsliv kræver medborgerskab og lokale løsninger. Det gode hverdagsliv skabes ikke kun for borgerne, men i særdeleshed også af borgerne.
|
Forskellig byliv ved mødestederne
|
• For bl.a. at styrke de sociale relationer er det vigtigt at skabe flere naturlige steder at mødes i det offentlige rum.
|
Eksempler på mødesteder i, og omkring, Gistrup: 1) Nyt Aalborg Sygehus 2) Bymidten 3) Ørnehøj Golfklub 4) Gistrup Kirke 5) Legeområde ved Stubben 6) Hallen 7) Festpladsen.
Byliv skabes af mennesker, som er sammen. Gode mødesteder i byen er med til sikre byens sammenhængskraft. Gistrup skal signalere venlighed, imødekommenhed og sociale muligheder og tilbyde forskellige mødesteder til dette. Det gode byliv skabes bl.a. ved at tilbyde de rette mødesteder, der besøges af mange forskellige mennesker. Tilstedeværelsen af mennesker signalerer, at her er der rart at være.
Skoleområdet med skole, skolefritidsordning, børnehave, hal, boldbaner, idrætsanlæg, evt. klubhus m.v. skal fortsat være et klart omdrejningspunkt for familier med børn samt andre i Gistrup. Placeringen betyder dog, at området hænger dårligt sammen med bymidten. De to konkrete mødesteder skal heller ikke nødvendigvis hænge sammen, da de tilbyder forskellige muligheder til forskellige situationer.
Nyt bytorv i centerområdet
|
• Fornyelse af bymidten i centerområdet med et nyt mødested i form af et bytorv. |
Eksisterende centerområde set fra luften. Fremadrettet bør der etableres et bytorv i bymidten af Gistrup.
Centerområdet kan med fordel indrettes anderledes, så det danner et mødested i form af et bytorv. Centerområdet er allerede et naturligt mødested, hvor der hver dag er mange mennesker, der kommer for at handle.
Byens centerområde rummer flere butikker, og hvis centerområdets butikker placeres og indrettes anderledes i fremtiden, kan området også komme til at rumme et naturlig godt nyt offentligt mødested i form af et bytorv eller lignende.
Bytorvet skal være et centrum for byen og et nyt byrum, hvor der både er plads til torvedage og uformelle aktiviteter, hvor man har lyst til at opholde sig - både for en stund og i længere tid.
Det vil skabe et naturligt centrum for byen, hvor der fx kan afholdes events, markedsdage eller andet, som skaber liv, men stedet vil også, med den rette indretning, naturligt danne rammen om et mødested, da der i forvejen kommer mange mennesker hver dag, der benytter handelsmulighederne. Ved at indrette et mødested, så der bliver et godt opholdsrum for mennesker, vil mødestedet kunne give de besøgende en oplevelse og en social dimension ud over blot at være et sted, der handles ind. |
Udvikling og omdannelse
Der gives kun begrænset mulighed for ny boligudvikling og fortætning i Gistrup. Kvaliteten med havebyens udtryk skal sikres. Skoven indeholder en hel del sommerhuse, og disse skal bevares som sommerhuse og må ikke omdannes til helårshuse. Mulighed for udvikling af lokale arbejdspladser i erhvervsområdet skal fortsat sikres.
|
Bedre indretning af bymidten
Bymidten er det afgrænsede område i Gistrup, hvor der kan etableres butikker.
|
- Centerområdet skal indrettes anderledes og bedre bl.a. ift. trafikal afvikling, og der skal skabes mulighed for etablering af et mødested.
|
Bymidten udvides med byudviklingsplanen mod vest for at skabe mulighed for butikker langs Hadsundvej. Butiksområdet kan med fordel indrettes anderledes, så der kan skabes bedre trafikalt flow til og fra området, og så kan der skabes et oplagt offentligt mødested/bytorv.
Der bør, efter byudviklingsplanens vedtagelse, arbejdes videre med en lokalplanlægning for centerområdets indretning i et konkret projekt i samarbejde mellem ejerne af arealerne.
Byens struktur - fortsat en haveby
Havebyen har et grønt og luftigt udtryk, som er en stor kvalitet i Gistrup.
|
- Gistrup skal fortsat være en grøn haveby, så fortætning skal kun ske i et planlagt område i midtbyen, så den resterende grønne haveby består.
|
Gistrup kan karakteriseres som en haveby, hvilket betyder, at de fleste parcelhuse i byen har en stor have til boligen. Det gør byen grøn og "luftig" og denne kvalitet præger bybilledet og gør noget særligt for byens udtryk. Det er en kvalitet, som mange beboere i Gistrup sætter pris på og en begrundelse for, at mange gerne vil flytte til byen.
Der er flere eksempler på, at når en borger ikke længere vil bo i et parcelhus, ansøger de Aalborg Kommune om at udstykke deres parcel til flere mindre parceller. Det giver et markant anderledes udtryk, hvis der ligger 2-3 boliger på det samme areal, hvor der tidligere kun har været en enkel bolig med en familie. Det har betydning for naboer, og byens udtryk som haveby vil forsvinde i takt med den pletvise fortætning. Derfor lægges der i byudviklingsplanen vægt på, at en fortætning ikke skal ske på bekostning af byens nuværende kvalitet som grøn haveby.
Fortætning i et afgrænset område af centrum
|
- Fornyelse og planlagt fortætning bør prioriteres frem for byudvikling på jomfruelig jord, som kun bør ske i begrænset omfang.
- Der bør laves en lokalplan for det fortættede byområde for at sikre bebyggelses udtryk og tilpasse området med havebyens grønne karakter.
|
Det centrale byområde langs Hadsundvej 'byens rygrad' og bymidten, hvor der kan tillades fortætning. Den resterende by skal ikke fortættes.
Da der er efterspørgsel på andre typer af boliger end parcelhuse i Gistrup, skal der i et afgrænset areal i centrum af Gistrup tillades øget fortætning med muligheder for andre boligformer end parcelhuse. Det kan være med til at skabe flyttekæder, så fx ældre kan flytte ud af parcelhuse, når de ønsker dette, men forblive i Gistrup, og det kan give plads til, at familier med børn kan flytte ind i parcelhusene.
De øvrige parcelhusområder i Gistrup skal bevares med en enkel en-familiebolig på hver matrikel, således at man som beboer ikke pludselig kan få en meget tæt bebyggelse som nabo, og dermed de gener det kan give.
1) Når rækkehuse presses ind, kan det blive svært at se havebyens karakter, og naboerne får pludselig et helt andet liv på den anden side af hækken. Der bør laves bedre fortætning, der tager hensyn til omgivelserne og byens karakter.
2) Bygningen på Hadsundvej står meget massiv og uden meget overladt til havebyens karakter. Der kunne være vundet meget ved at bryde bygningen op i flere mindre dele og skabe rum og grønt imellem, så det ikke blot tårner en lang bygning op langs vejen uden opbrydninger.
3) Godt eksempel på fortætning på Mølletoften. Der er variation i facade og udtryk, og der er luft og grønt omkring rækkehusene.
Fortætningen i centrum af Gistrup skal ske med respekt for byens øvrige skala og kantzoner. Det kan fremover tillades, at der bygges i op til 3 etager med en bebyggelsesprocent på maks. 60 for etageboliger langs Hadsundvej. For at bevare/bygge videre på byens haveby-look skal der være fokus på beplantning også i den del af byen, der fortættes.
Ved et åbne muligheden for en vis fortætning i bymidten er målet, ud over at skabe andre boligmuligheder og dermed flyttekæder, også at skærpe bymæssigheden i centrum af Gistrup med bebyggelsens udformning, uden at Gistrups grundlæggende karakter af haveby generelt forsvinder.
Der bør, efter byudviklingsplanens vedtagelse, laves en lokalplan for det fortættede område, så det sikres, at havebyens udtryk videreføres, og så bebyggelsens karakter og udtryk sikres og tilpasses den øvrige by.
Bygningsmæssige kvaliteter
|
- Vigtige historiske identifikationspunkter skal bevares, men i øvrigt er der vide rammer for fornyelse af bygningsmassen.
|
Bevaringsværdig bygning Gammel Gistrupvej 47.
Bygningsmassens historiske spor er beskedne. I landsbyen Gistrup genfindes enkelte bevaringsværdige gårde og huse på den vestlige bykant, men det er især i samspillet med det kuperede landskab, at områdets kvaliteter findes.
Med manglen på udviklingsmuligheder uden for eksisterende bygrænse er tiden måske løbet fra den mest beskedne og dårligst bevarede del af landevejsbebyggelsen. Forslaget om fortætning langs Hadsundvej har blandt andet til formål at give bygningsmassen i centrum et løft i retning af en mere bymæssig karakter.
Sommerhusområdet skal ikke åbnes op for yderligere helårsboliger
|
- Der skal laves en lokalplan for sommerhusområdet for at sikre udtrykket.
|
I fordebatten til byudviklingsplanen har der været et forslag om at omdanne dele af sommerhusområdet til helårsboliger. Der har været massiv modstand imod dette blandt borgerne i Gistrup, og Aalborg Byråd har derfor, og pga. grundvands- og rekreative interesser, besluttet, at der fremover ikke skal planlægges for helårsboliger i sommerhusområdet.
For at sikre områdets fortsatte anvendelse som sommerhusområde, og så indretning og udseende bevares med de rekreative værdier, bør der efter byudviklingsplanens vedtagelse, udarbejdes en lokalplan, hvor det konkretiseres, hvordan sommerhusområdet fremover skal sikres ift. omdannelse og udbygning. Lokalplanen skal sikre skov og naturpræg samt byggeriernes udseende i sommerhusområdet.
Der har i 2018 været stor debat mellem byens borgere om, hvorvidt der skal tillades helårsbebyggelse i skoven. Aalborg Kommune ønsker på baggrund af grundvands- og naturinteresser, og i tråd med mange borgeres ønsker, ikke, at skoven skal udvikles med helårsboliger. Området skal fortsat være en rekreativ ressource, der skaber identitet og være en attraktiv rekreativ værdi for Gistrup og omegn.
Der fældes træer og bygges parcelhuslignende byggerier i sommerhusområdet, så området desværre ændrer karakter. Det er ærgerligt, og derfor bør der laves en lokalplan for området, så områdets karakter sikres.
Erhvervsudvikling
Erhvervsområder i Gistrup.
|
- Der skal fortsat være mulighed for lokal erhvervsudvikling
|
Gistrups erhvervsområde vurderes at være en god placeringsmulighed for mindre virksomheder med behov for god tilgængelighed. Med Egnsplanvej og Hadsund Landevej er tilgængeligheden god til og fra de omkringliggende byer.
Der skal fortsat sikres mulighed for udvikling af lokale arbejdspladser i erhvervsområdet i form af håndværks- og servicevirksomheder, mindre industri samt butikker med pladskrævende varegrupper.
Området omkring banen ændres fra bl.a. let erhverv til rekreativ ramme.
|
Nord for Gistrup ligger et erhvervsområde, hvor der kan placeres let erhverv. Dette er ikke at foretrække, da området er en økologisk forbindelse, og er afskåret fra øvrig by af banen. Derfor ændres rammen for dette område, som er ejet af Aalborg Kommune, fra let erhverv til rekreativt område. Dermed fastholdes den økologiske forbindelse, der allerede er i dag, og det sikres, at der ikke fremadrettet etableres erhverv i området.
Økologisk forbindelse gør, at området omlægges fra let erhverv til rekreativt område i kommuneplanens rammer.
|
Grønne og rekreative kvaliteter
Gistrups beliggenhed med Lundby Bakker som en smuk landskabelig kulisse har medvirket til at gøre byen til et attraktivt bosætningssted, og den rekreative kvalitet skal fortsat sikre god mulighed for rekreation og aktivitet.
|
Grønne- og grundvandskvaliteter
|
- Der skal fortsat sikres mulighed for rekreation og friluftsliv i Lundby Bakker og Lundby Krat.
- Grundvands- og rekreative interesser skal sikres ved fx ikke at tillade boligudbygning, hvor det kan konflikte med disse interesser.
- Generelt er træer en stor del af byens visuelle identitet, og træplantning, samt bevaring af eksisterende træer, har en vigtig betydning.
|
Rekreative og landskabelige potentialer for Gistrup.
Skoven og tilgængelighed til det åbne land er en stor del af de rekreative muligheder i Gistrup. At gå langs kanten af byen, og ud i det omkringliggende landskab, er en stor kvalitet. Derfor skal der være fokus på tilgængelighed i det nære landskab, og der skal fortsat arbejdes på at sammenbinde stier og mindre veje for den rekreative brug.
Byens solide net af stiforbindelser giver god sammenhæng til det omkringliggende landskab og internt i byen, hvor mange velfungerende private fællesområder forbindes.
Nøvlingvej og Træet har markante træplantninger langs vejen, som udgør den grønne rygrad, når man færdes i Gistrup, idet træerne trækker skovpræget ned igennem byen.
I den vestlige del ligger en grøn kile i form af en oprindelig gård og de tilstødende enge, der i en slugt kiler sig ind i byen. Dette sted kan udvikles i retning af at have en større tilgængelighed. Denne grønne kile er, sammen med de grønne veje, den mest markante grønne karakter inde i byen, hvilket har en stor kvalitet.
Lundby Bakker, og de særlige naturinteresser i og omkring byen, har stor betydning for udviklingen af Gistrup. Mange har bosat sig i Gistrup for at være tæt på Lundby Bakker med mulighed for rekreation og et aktivt friluftsliv. Naturen har stor betydning for den enkeltes livskvalitet og sundhed, og der er utvivlsomt mange i Gistrup, som sætter stor pris på nærheden til store rekreative områder.
Ved at sikre at der fx ikke tillades helårsboliger i skoven og ved at lave en lokalplan til sikring af skovens- og sommerhusområdets udtryk, skal der fremover være samme gode muligheder for rekreation og fritidsliv i området.
Drikkevandsinteresserne giver nogle begrænsninger i forhold til byvækst. Det er vigtig at passe på vores drikkevand, hvorfor der tages hensyn til dette ved ikke at udvikle boliger, hvor det konflikter med drikkevandsinteresserne.
Der er store grundvandsinteresser overalt i Gistrup. |
Mobilitet
Der skal sikres god tilgængelighed mellem bolig, fritidstilbud, rekreative arealer, uddannelsestilbud, indkøb og arbejdspladser. Infrastrukturen skal understøtte brug af bæredygtige mobilitetsformer som gang, cykel og bus.
|
Stiforbindelser i Gistrup
|
- Det eksisterende og velfungerende stinet skal sikres og forbedres/udbygges.
|
Eksempel på separeret sti i Gistrup - Zentastien.
|
Byen bærer præg af at være udbygget i en tid, hvor det var moderne at separere trafikken, så der er stier til gående og cykler uden forbindelse til vejnettet. Det betyder, at der i dag også er et vidtstrakt og velfungerende stinet i Gistrup.
Ud over selve Gistrup by, består Gistrup også af et stort opland mod syd samt af det nye Aalborg Universitetshospital og det nye boligområde nord for Egnsplanvej, i det syd-østlige Aalborg, som også har postnummer 9260 Gistrup, og som derfor også hører til byen. Flere børn fra disse områder går fx i skole i Gistrup, og derfor vil flere borgere fra de områder også benytte sig af fritidstilbud og handelsmuligheder i Gistrup. Det betyder et øget pres på skolen, og deraf afledte effekter fx trafikale udfordringer til og fra skole.
Der er allerede afsat midler til at forbedre Hadsundvejen til- og fra Gistrup mod nord. Aalborg Kommune arbejder med at omlægge den dobbeltrettede cykelsti på Hadsundvej til to enkeltrettede cykelstier. Med projektet opnås således højklassede enkeltrettede stier mellem Gistrup og mod nord til fx de nye boligområder, det nye sygehus samt supercykelstien til Aalborg Midtby.
Vejstruktur i Gistrup
|
- Gistrups overordnede vejstruktur med Nøvlingvej og Hadsundvej som de primære adgangsveje, og flere væsentlige fordelingsveje, opretholdes.
|
Vejtrafikstrukturen til- og fra Gistrup er bygget op omkring Nøvlingvej og Egnsplanvej via Hadsundvej samt Hadsund Landevej.
Gistrup er karakteriseret ved lukkede vejstrukturer, der relaterer sig til det enkelte boligområde. Derved har det været målet at minimere gennemkørende trafik og skabe trafiksikre boligmiljøer.
Den interne sammenhæng mellem byens boligområder til skolen, centerområdet mv. skabes af et veludbygget tværgående stisystem.
Ad Mølletoften/Lindekrogen kan sammenhængen i det afbrudte vejforløb også med fordel understreges visuelt med en allé-beplantning.
Ombygning, og/eller opstramning med beplantning, af rundkørslen ved Hadsundvej/Nøvlingvej kan også med fordel prioriteres efterfølgende som et opfølgende projekt, når byudviklingsplanen er vedtaget.
Nøvlingvej giver en god trafikbetjening af byen - og har samtidig et markant grønt præg, som skal bevares.
Knudepunkt for mobilitet
|
- Busforbindelserne til og fra Gistrup skal fastholdes og placeres, så flest mulig har kort afstand til bussen.
- Udpegning af knudepunkt for mobilitet.
|
Den kollektive trafikbetjening består af en direkte bybuslinje til Aalborg samt regionalbus til Aalborg, Hadsund og Fjellerad. Med etableringen af en BRT-forbindelse mellem NAU og Travbanen, vil der ske en ændring i bybusbetjeningen af Gistrup. Med revisionen af Aalborg Kommunes 'Kollektive trafikplan', vil der være fokus på fortsat at have en direkte bybusbetjening mellem Aalborg og Gistrup.
Det primære stoppested i Gistrup er Beltoften, som samtidig er placeret i relativ tilknytning til centerområdet i Gistrup. Derfor udpeges Beltoften som mobilitetsknudepunkt i Gistrup. Et mobilitetsknudepunkt er et sted, hvor man kan mødes for at rejse videre sammen, og/eller hvor det er muligt at skifte mellem forskellige transportmidler. Derfor bør der fx også være cykelparkering samt tidsbegrænset eller forbeholdt parkering, som kan understøtte Plustur, samkørsel og evt. delebiler. |
|
|
|
|