6.3.B1 Glucksvej m.m. |
|
Området videreudvikles som et boligområde, hvor terrænforholdene og de krogede vejforløb er de bærende kvaliteter.
|
Hovedanvendelsen er boligformål. Samtidig kan der placeres mindre miljøvenlige erhvervsvirksomheder i området. De alternative anvendelser forudsætter dog, at de miljømæssige gener for områdets boliger er minimale.
På grund af den bynære beliggenhed har etablering af ældreegnede boliger høj prioritet i den nordlige del af området.
Langs Nibevej er der mulighed for fortætning. I resten af området prioriteres det at bevare villakvarterets nuværende karakter.
Adgangen til nærrekreative arealer indenfor området er meget begrænset. Derfor skal bedre og mere synlig adgang til de omkringliggende rekreative arealer prioriteres.
|
Der kan bygges i op til to etager. Bebyggelse skal tilpasses terrænet. Målet er, at bebyggelsen medvirker til at understrege beliggenheden på bakken.
|
Den sydøstlige del af området er beliggende i kildepladszonen til Frejlev Vandværk, Kalmanparken og samtidig i område med særlige drikkevandsinteresser.
|
Det er markante terrænforhold og slyngede historiske vejforløb (Glucksvej og Rossinivej), der giver området særlige oplevelsesværdier. Bebyggelse skal medvirke til at understrege disse karaktertræk.
|
Den vestlige del af området rummer blinde vejforløb. Her er stiforbindelserne særligt vigtige af hensyn til områdets funktionelle sammenhæng og for adgangen til byen og skolen.
|
25-05-2020
|
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav) Klinikker Kontorer Service Kulturelle formål Fritidsformål Institutioner Rekreative formål Tekniske anlæg Grundvandsbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav. Max. 40 for øvrig bebyggelse.
Etager: Max. 2.
Højde: Max. 8,50 m.
Beskyttelseslinie: Frejlev Kirke (300 m)
Miljø
Arkitektur - Byrum og landskab
Bebyggelse skal mht. højde og placering understrege beliggenheden på bakken og de krogede vejforløb.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser mellem Glucksvej, Webersvej, Rossinivej, Straussvej, Svenstrupvej samt til Kalmanparken og det åbne land skal bevares, se illustrationsplan.
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Zoneforhold
Byzone
|
|