Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.2.D2 Hammervær­ket m.m.


 
Mål

Områdets placeringen i umiddelbar tilknytning til Guldbækken og kulturmiljøet omkring Hammerværket giver fine betingelser for at skabe et attraktivt byområde.

Planlægningens hovedformål er at bevare kulturmiljøet omkring Hammerværket og sikre at videreudvikling af området sker under hensyntagen til det bevaringsværdige miljø; bebyggelse, beplantning, topografi, struktur o.l.

Godthaab 62D2 Hammervaerket
Bevaring af Hammerværkets kulturværdier er et væsentligt sigte  
Anvendelse

Byrådet ønsker, at området fremover skal anvendes til boliger samt blandede publikums- og værkstedsorienterede funktioner, der tager afsæt i og understøtter områdets kulturmiljø. Områdets eksisterende bevaringsværdige bygninger (boligerne undtaget) skal primært anvendes til blandede publikums- og værkstedsorienterede funktioner.

Byggemuligheder

Hvor der er tale om stærkt nedslidte bygninger eller bygninger uden særlig bevaringsværdi for området, kan der opføres ny bebyggelse.

I forbindelse med omdannelsen skal der laves en samlet plan for hele området. En lokalplan skal præcisere beliggenhed og omfang af nyt byggeri.

Miljø

Der er fundet ynglende isfugle i området. Isfuglen er beskyttet af EU habitatdirektiver. Planer for området skal gennemføres under hensyntagen til isfuglens beskyttelsesstatus.

Arkitektur - Byrum og landskab

Bebyggelsens struktur hænger tæt sammen med Guldbækkens muligheder for forsyning med vandkraft og nibebanens forløb mod nord. Banetracéet og dets sidespor har været bestemmende for områdets bebyggelsesstruktur, hvilket tydeligst kommer til udtryk i orienteringen af fabrikkernes tørrehaller. Længere mod syd ligger selve fabriksbebyggelsen, som er en blanding af bevaringsværdig industrikultur og nyere tilbygninger af store volumener.

Hammerværket er en vigtig del af Godthåbs byidentitet, fordi fabrikken har haft så stor indflydelse på byens udvikling i øvrigt. De gamle fabriksbygninger udgør en markant bebygget struktur.

Flere af Hammerværkets bygninger er fredet; Turbinetårnet (1894, se rammeområde 6.2.R1), Kedelhuset med skorsten (1897), Vestre Smedje med shedtage, skorstene og 11 nagelfaste maskiner inkl. turbine og 2 drivaksler (1915), Østre Smedje (1902) og tørrelade nr. 4 (1897).

En stor del af områdets bebyggelse er udpeget som bevaringsværdige blandt andet den tidligere administrationsbygning og flere arbejderbygninger, jf. Retningslinje 5.2.3 Bevaringsværdige bygninger.  Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning ved ombygninger samt almindelig vedligeholdelse fastholdes/genskabes. Nybyggeri samt tilbygning skal ske i respekt for bevaringsværdierne i området, fx hvad angår strukturen i området samt bebyggelsens udformning og materialevalg.

Den eksisterende beplantning i området skal i så videst muligt omfang bevares. Supplerende beplantning skal understøtte områdets rekreative karakter.

I Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser kan der hentes inspiration og vejledning til at anvende byrum og gader således, at der skabes et attraktivt område.

Godthaab 62D2 Toerrelade
Langs Bjergbanestien, den tidligere Nibebane ligger de røde tørrelader

 

Godthaab 62D2 Administrationsbygning
Ny bebyggelse skal spille sammen med eksisterende, her den tidligere administrationsbygning
Trafik - Veje og stier

Der skal etableres sammenhængende hovedstiforbindelser gennem området.

14-01-2019
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)
Restaurant o.l.
Klinikker mv.
Institutioner
Kontorer
Service
Fritidsanlæg
Kulturelle formål
Kulturmiljø
Tekniske anlæg*
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
*Tekniske anlæg skal hovedsagelig være til områdets egen forsyning
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30
Højde: 11 m
Etager: Max. 3
Byggeretten præciseres i en lokalplan
Samlet plan for områdets omdannelse
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3
Beskyttet natur
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Ved ombygning af bevaringsværdig bebyggelse skal oprindelig materialevalg, overflade og udformning opretholdes/genskabes.
Tilbygninger skal ske i respekt for den bevaringsværdig bebyggelse.
Ny bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg understrege miljøet og dets eksisterende bebyggelse.
Ved om-, til- og nybyggeri generelt skal der sikres et højt arkitektoniske niveau. 
Markant beplantning skal bevares.
En lokalplan skal sikre områdets bevaringsværdier og ny bebyggelses tilpasning til området.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, jf. retningslinie 5.2.3 
Trafik - Veje og stier
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan
Parkering og cykelparkering i overensstemmelse med Bilag F
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt