6.2.D2 Hammervær­ket m.m.

Områdets placeringen i umiddelbar tilknytning til Guldbækken og kulturmiljøet omkring Hammerværket giver fine betingelser for at skabe et attraktivt byområde.

Planlægningens hovedformål er at bevare kulturmiljøet omkring Hammerværket og sikre at videreudvikling af området sker under hensyntagen til det bevaringsværdige miljø; bebyggelse, beplantning, topografi, struktur o.l.

Byrådet ønsker, at området fremover skal anvendes til boliger samt blandede publikums- og værkstedsorienterede funktioner, der tager afsæt i og understøtter områdets kulturmiljø. Områdets eksisterende bevaringsværdige bygninger (boligerne undtaget) skal primært anvendes til blandede publikums- og værkstedsorienterede funktioner.

Hvor der er tale om stærkt nedslidte bygninger eller bygninger uden særlig bevaringsværdi for området, kan der opføres ny bebyggelse.

I forbindelse med omdannelsen skal der laves en samlet plan for hele området. En lokalplan skal præcisere beliggenhed og omfang af nyt byggeri.

Der er fundet ynglende isfugle i området. Isfuglen er beskyttet af EU habitatdirektiver. Planer for området skal gennemføres under hensyntagen til isfuglens beskyttelsesstatus.

Bebyggelsens struktur hænger tæt sammen med Guldbækkens muligheder for forsyning med vandkraft og nibebanens forløb mod nord. Banetracéet og dets sidespor har været bestemmende for områdets bebyggelsesstruktur, hvilket tydeligst kommer til udtryk i orienteringen af fabrikkernes tørrehaller. Længere mod syd ligger selve fabriksbebyggelsen, som er en blanding af bevaringsværdig industrikultur og nyere tilbygninger af store volumener.

Hammerværket er en vigtig del af Godthåbs byidentitet, fordi fabrikken har haft så stor indflydelse på byens udvikling i øvrigt. De gamle fabriksbygninger udgør en markant bebygget struktur.

Flere af Hammerværkets bygninger er fredet; Turbinetårnet (1894, se rammeområde 6.2.R1), Kedelhuset med skorsten (1897), Vestre Smedje med shedtage, skorstene og 11 nagelfaste maskiner inkl. turbine og 2 drivaksler (1915), Østre Smedje (1902) og tørrelade nr. 4 (1897).

En stor del af områdets bebyggelse er udpeget som bevaringsværdige blandt andet den tidligere administrationsbygning og flere arbejderbygninger, jf. Retningslinje 5.2.3 Bevaringsværdige bygninger.  Derfor skal oprindelige overflader, materialevalg og udformning ved ombygninger samt almindelig vedligeholdelse fastholdes/genskabes. Nybyggeri samt tilbygning skal ske i respekt for bevaringsværdierne i området, fx hvad angår strukturen i området samt bebyggelsens udformning og materialevalg.

Den eksisterende beplantning i området skal i så videst muligt omfang bevares. Supplerende beplantning skal understøtte områdets rekreative karakter.

I Brug Byen - Vejledning for skilte, gader og pladser kan der hentes inspiration og vejledning til at anvende byrum og gader således, at der skabes et attraktivt område.

Der skal etableres sammenhængende hovedstiforbindelser gennem området.