6.2.R1 Ved Guldbækken |
|
Forløbet af Guldbækken gennem Godthåb er et stort aktiv. Forløbet rummer store rekreative, naturmæssige og kulturhistoriske kvaliteter. Hovedformålet med planlægningen er at bevare områdets særlige karakter og anvendelse.
|
Godthåb Møllesø syd for Hammerværket
|
Guldbækken har gennem tiden været et vigtigt strukturerende element for byens udvikling. Området består både af skovbeplantning, åbne grønne rum og et forgrenet net af vandveje opstået i kraft af udnyttelsen af vandkraften. Der er stier og broer, der leder gennem området og over vandvejene.
Området udgør sammen med Hammerværket et bevaringsværdigt hele, der er udpeget som værdifuldt kulturmiljø. Området rummer flere bevaringsværdige kulturhistoriske bygninger og anlæg - fx. Ridemandsmølle, forsamlingshuset, Godthåb Mølledam og Ridemandsmøllesø. Byggeri, anlægsarbejde og andre indgreb, der i væsentlig grad forringer oplevelsen og kvaliteten heraf, må derfor ikke finde sted.
Flere af selve Hammerværkets bygninger er fredet; blandt andet Turbinetårnet (1894) i den nordlige ende af rammeområdet.
Beplantning langs Tostrupvej er bevaringsværdig, og den bidrager til at skabe et fint grønt vejrum.
Området omkring Ridemandsmølle er anlagt som park.
|
Ridemandsmøllebebyggelsen danner et fint gårdrum
Godthåb Forsamlingshus ligger med facade mod Tostrupvej
Turbinetårnet i den nordlige del af området
|
De rekreative færdselsmuligheder i tilknytning til Guldbækken er vigtige for byen. Stiforløbet fungerer også som skolevej, og bør derfor indrettes hertil blandt andet med belysning.
|
Området ved Ridemandsmølle fungerer som park med stier
|
14-01-2019
|
Anvendelse
Kulturelle formål Fritidsanlæg Rekreative formål Naturbeskyttelse
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Byggemuligheder
Kun mindre bygninger, der er nødvendige for områdets rekreative anvendelse
Arkitektur - Byrum og landskab
Om- og tilbygning, nybyggeri, anlægsarbejde og andre indgreb, der i væsentlig grad forringer områdets kulturværdier må ikke finde sted
Markant beplantning skal bevares
Bevaringsværdige enkeltbygninger, jvf. retningslinie 5.2.3
Trafik - Veje og stier
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
Byzone og landzone
En lokalplan skal overføre landzoneareal til byzone.
|
|