Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.4.D1 Gl. Sønderholm


 
Mål

Den ældre del af Sønderholm skal være et blandet byområde, hvor boliger er integreret med landbrugsejendomme og andre erhverv. Byrådet lægger også vægt på at bevare områdets historiske landsbykvaliteter.


Der skal fortsat være mulighed for at drive landbrug i området.
Anvendelse

Sammenblandingen af funktioner er en væsentlig del af områdets karakter. Anvendelsen skal også fremover være blandet. Butikker skal først og fremmest placeres langs den centrale del af Nibevej. Formålet er at understrege det historiske bycentrum. Byrådet lægger vægt på at øge andelen af ældreegnede boliger.

I det omfang at bevaringsværdige gårdbebyggelser overflødiggøres i forhold til landbrugserhvervet lægger Byrådet vægt på, at bygningerne bevares som en del af en sammenhængende landsbystruktur og ombygges til boliger eller miljøvenlig erhvervsvirksomhed.


Området omfatter resterne af den historiske landsby. Mod nord fra Ny Nibevej kan nogle af de gamle gårde fortsat øjnes som en del af den ellers grønne bykant.
Byggemuligheder

I den nordlige del og langs Nibevej er der enkelte mindre huller i bystrukturen, hvor der er mulighed for at bygge nye boliger eller miljøvenlige virksomheder.

Beliggenheden i dalstrøget skal understreges ved, at der bygges lavt. Indenfor en afstand på 300 meter fra kirken er der et særligt hensyn i forhold til at undgå at høje bygninger, der dominerer og/eller skæmmer de kirkenære omgivelser. Langs den centrale del af Nibevej kan det bymæssige centrum med fordel markeres ved at der bygges i to etager.


Der er mulighed for at bygge nyt for at afrunde byen.

Afgrænsning af den centrale del
Miljø

Landbrugserhvervets tilstedeværelse må - på trods af at gældende miljøkrav overholdes - forventes, at kunne give miljømæssige gener for omkringliggende boliger.

Arkitektur - Byrum og landskab

Området ved den centrale del af Nibevej er det bymæssige centrum. Vejens kurvede forløb skaber grundlaget for et spændende bymæssigt gaderum, som ny bebyggelse skal medvirke til at understrege.

Lidt tilbagetrukket fra Nibevej mod syd ligger kirken. De smukke historiske bygninger og beplantningen som omgiver kirken er en bevaringsværdig sammenhæng. De små marker og folde samt historiske vej- og gårdstrukturer er vigtige for oplevelsen af områdets landsbykarakter.


Ny bebyggelse langs Nibevej skal stramme op på oplevelsen af et egentligt gaderum.

Ad Tylervej kan der opleves autentisk landsbystemning.
Trafik - Veje og stier

Nogle vejstrækninger har hverken fortove eller andre særskilte arealer til bløde trafikanter. Dette karaktertræk er med til at understrege oplevelsen af et autentisk historisk landsbymiljø. Her skal færdsel foregå på de bløde trafikanters præmisser.

Zoneforhold

Hovedparten af området ligger i byzone. Det gælder dog ikke bebyggelsen på sydsiden af Nibevej og nogle af de gamle gårdbebyggelser.

23-11-2009
Anvendelse
Boliger (åben-lav/tæt-lav/etage)
Enkeltstående butikker*
Mindre butikker til salg af egne produkter**
Hotel/restaurant
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsformål
Institutioner
Rekreative formål
Tekniske anlæg
Værksteder o.l.
Landbrugsdrift kun på eksisterende landbrugsejendomme i landzone.
Anvendelsen er specificeret i Bilag A.
* Bruttoetageareal: Max. 1.000 m² pr. dagligvarebutik og max. 250 m² pr. udvalgsvarebutik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.5
** Bruttoetageareal: Max. 250 m² pr. butik
Se uddybende vilkår i retningslinie 7.1.6
Byggemuligheder
Som huludfyldning og afrunding af eksisterende strukturer.
Bebyggelsesprocent: Max. 35
Etager: Max. 1½, dog max. 2 langs Nibevej
Højde: Max. 8,5 m
Beskyttelseslinie: Sønderholm Kirke (300 m)
Miljø
Miljøklasse 1-3, se Bilag A.
Vejledende grænseværdier for støj fra erhverv, se retningslinie 4.1.3.
Grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3.
 
Arkitektur - Byrum og landskab
De kirkenære omgivelser skal beskyttes.
Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses den historiske struktur og byggeskik.
Bebyggelse skal ved placeringen understrege de kurvede gadeforløb.
Bebyggelse langs den centrale del af Nibevej skal opføres i gadelinie.
En lokalplan skal have bevarende sigte.
Markante historiske strukturer og beplantning skal bevares.
Bevaringsværdige enkeltbygninger, se retningslinie 5.2.3.
Trafik - Veje og stier
Samfærdsel mellem trafikarter
Parkering i overensstemmelse med Bilag F.
Teknisk forsyning
Fjernvarmepligt
Zoneforhold
En lokalplan skal overføre landzonearealer til byzone, hvis de ikke anvendes til landbrugsformål.