Tilbage
K O M M U N E P L A N

6.1.B4 Bævervej m.m.


 
Mål

Området bevares som et blandet boligområde med synlige levn fra byens historie.

Anvendelse

Hovedanvendelsen er boliger med mulighed for at integrere mindre, miljøvenlige erhverv, institutioner mv. De alternative anvendelser forudsætter dog, at den miljømæssige gene for områdets boliger er minimal, og at anvendelsen er forenelig med bevaringshensyn i forhold til bygninger og strukturer.

Arkitektur - Byrum og landskab

Områdets bygninger og disponering rummer bevaringsværdige spor fra Svenstrups tid som landsby og stationsby.

Bævervej er en lav bymæssig bebyggelse med stationsbykarakter. Her er bygninger, særligt i vejens østlige side, konsekvent opført i vejskel. Dette princip lægges der vægt på at videreføre.

Den øvrige del af området har en mere åben karakter med forarealer og beplantning. Langs Egernvej ligger en sammenhængende struktur af købstadsinspirerede villaer. Karakteristisk for Egernvej er det også, at mange af husene har store birketræer i forhaven. Den bevaringsværdige bebyggelse og beplantning er medvirkende til at skabe et sammenhængende bymiljø, som giver området identitet. Nord for Svenstrup Skolevej kan rester fra landsbytiden genfindes i form af beskedne landsbyhuse og gårde, der ligger op mod vejen med afstand til søen og store haver og store træer ned mod søen. Bebyggelsen hænger tæt sammen med det rekreative område langs Guldbækken, og området er desuden karakteriseret ved mange bevaringsværdige træer.


Der lægges vægt på at bevare Bævervejs bymæssige karakter.

Langs Svenstrup Skolevej er der levn fra landsbyen Svenstrup.

Bevaringsværdige huse og en del af birkealléen ved Egernvej.
09-08-2021
Anvendelse
Boliger (åben-lav)
Klinikker
Kontorer
Service
Kulturelle formål
Fritidsanlæg
Institutioner
Rekreative formål
Anvendelsen er specificeret i Bilag A
Byggemuligheder
Bebyggelsesprocent: Max. 30 for åben-lav boliger og max. 40 for anden bebyggelse
Etager: Max. 1 plus udnyttet tagetage
Højde: Max. 8,5 m
Fælles udendørs opholdsareal: Se retningslinie 6.1.2
Byggelinie: Facade i gadelinje langs den østlige side af Bævervej
Miljø
Miljøklasse 1-2, se Bilag A
Vejledende grænseværdier for støj fra trafik, se retningslinie 13.3
 
Arkitektur - Byrum og landskab
Spor fra landsbyen og stationsbyen skal bevares
Store haver med afstand til søen skal fastholdes
Bebyggelse skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse og stedlige historiske byggestil
Bevaringsværdige enkeltbygninger, jvf. retningslinie 5.2.3
Om- og tilbygninger skal udføres i overensstemmelse med det oprindelige bygningsudtryk
Markant træbeplantning skal bevares
Trafik - Veje og stier
Adgangsvej via Svenstrup Skolevej og Godthåbsvej
Parkering i overensstemmelse med Bilag F
Stiforbindelser skal sikres, se illustrationsplan